Årets 10 mest læste debatartikler

Nogle af årets mest læste debatindlæg handlede om den muslimske mindehøjtid ashura, Greta Thunberg, Holger Bech Nielsens formel for gud og en gymnasierektor, der kæmper for demokratiet. Foto: Abdullah Dhiaa Al-Deen/Retuers/Ritzau Scanpix, Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix, Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix, Maria Rosenborg Rasmussen

2019 har været et år fyldt med spændende begivenheder, der er blevet diskuteret, analyseret og debatteret i stor udstrækning. Her får du et overblik over årets mest læste debatindlæg på religion.dk

10: Ramadan er lige om hjørnet, og som muslim er jeg begejstret

Hvert år under ramadanen faster muslimer verden over fra solopgang til solnedgang. Hvilke tanker og overvejelser følger med?

“Jeg oplever faktisk, at jeg får mere energi i ramadanen, og jeg føler ikke, jeg behøver stoppe med at træne i fitnesscentret, selvom jeg faster, men der er ikke nogen tvivl om, at jeg føler mig enormt tørstig i slutningen af dagen,” skrev muslimske Mohamad Abd Almonam.

Læs hele artiklen her.

9: Muslim: Vi kan lære af imam Husseins død

“Vi kan lære at sige fra overfor korruption og stå imod korrupte ledere, at komme de nødlidende til undsætning, at tilgive, når man er den stærke, og at samle sit mod, når oddsene er imod en,” skrev muslim Mohammad Al Jizani i anledning af martyrernes dag.

Læs hele artiklen her.

8: Konverterede jeg til islam ved min vielse?

Kan man konvertere til en anden religion uden at vide det? Sådan lød spørgsmålet fra en læser, der selv er protestant, og som til sit muslimske bryllup blev bedt om at sige nogle ord, hun ikke selv forstod - men som hun syntes lød som den bøn, man siger, når man konverterer til islam.

Læs hele artiklen her.

7: Hvorfor er yoga blevet så populært?

De seneste 20 år er yoga blevet mere og mere udbredt at praktisere i Danmark. Er det bare fordi, det føles rart, eller ligger der større samfundsstrømninger bag? Det kastede lektor emeritus Lars Ahlin lys over i denne analyse.

Læs hele artiklen her.

6: Ung missionsk kristen: Av, tror andre, jeg er indoktrineret?

I løbet af de seneste år har social kontrol i religiøse miljøer været behandlet i offentligheden på forskellige måder. Det kan lede til en række fordomme, som Amalie Bach Dybdal, der er aktiv i Indre Missions Ungdom, belyser i dette debatindlæg. For hvordan reagerer man som troende, når folk omkring en tror, man er indoktrineret?

Læs hele artiklen her.

5: Hvem vil ikke have jøder som naboer?

Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark.

Det forklarede religionssociolog Brian Arly Jacobsen i sin analyse af tal fra Den Danske Værdiundersøgelse.

Læs hele artiklen her.

4: Fravalg er en ny social markør og vor tids askese

I denne kronik skrev museumsdirektør Jane Sandberg:

“Når klimaaktivisten Greta Thunberg fravælger flyrejser, kød og skolegang er det en afspejling af en tid, hvor vi i højere grad deler vores fravalg end vores tilvalg med omverdenen”.

Men hvad siger det om alle os, som ikke formår at vælge fra?

Læs hele artiklen her.

3: Holger Bech Nielsens ”teori om alt” kan ikke forklare Gud

De fleste vil mene, at gud er en størrelse, der er svær at måle og veje. Det viste fysikeren Holger Bech Nielsen sig dog uenig i i sin nye bog “Teorien om alt”. Det er der mange problemer i, mente teolog Jakob Wolf, der fandt det dybt problematisk at sætte Gud på formel.

Læs hele artiklen her.

2: Rektor på Nyborg Gymnasium modtager demokratistafetten

På Grundlovsdag modtog rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, demokratistafetten for at kæmpe for familien Abdisalan Husseins rettigheder. I sin takketale satte han sin lid til ungdommen.

Læs hele artiklen her.

1: I Berlin bygger de synagoge, moske og kirke under samme tag

I Berlin har man planlagt et fælleshus, hvor jøder, muslimer og kristne kan bede side om side uden at skulle gå på kompromis med egne religiøse traditioner. Men har sådan et ambitiøst projekt nogen gang på jord? Det diskuterede journalist Svend Løbner i årets mest læste debatindlæg.

Læs hele artiklen her.

"Jeg kunne aldrig finde på at give afkald på fasten," skriver muslimske Mohamad Abd Almonam. Foto: Erik Kempf
Ved den muslimske højtid ashura mindes muslimerne imam Hussein, der blev halshugget ved et slag i år 680 f.kr. Her ses nogle muslimske pilgrimme ved højtiden. Foto: Abdullah Dhiaa Al-Deen/Retuers/Ritzau Scanpix
En læser er i tvivl om, hvorvidt hun er konverteret til islam uden at vide det. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
"Danskerne slår to fluer i ét smæk med yogaen. To fluer, der begge har den samme oprindelse: hverdagens uendelige usikkerhed," skriver lektor emeritus Lars Ahlin. Foto: Maksim Shmeljov/Colourbox
"Jeg vil vove den påstand, at der er en form for social kontrol i enhver familie og sammenhæng, hvor en gruppe mennesker er sammen," skriver Amalie Bach Dybdal. Foto: Lasse Bach Dybdal
Jøder er den gruppe blandt de etnisk/religiøse grupper, der bliver spurgt ind til i Den danske Værdiundersøgelse, som befolkningen har den største grad af tolerance overfor. Foto: Michella Ermark
"De valg, hun deler med omverdenen, er fravalg. Og netop det at formidle vores fravalg er en tendens, der vinder tydeligt frem som identitetsmarkør i vores tid," skriver museumsdirektør Jane Sandberg om den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
"Selv om også fysikken når frem til en teori om alt, så betyder det langt fra, at man har forklaret alt," skriver teolog Jakob Wolf i en kommentar til fysikeren Holger Bech Nielsens billede teori om Gud. På billedet ses Holger Bech Nielsen. Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Retoren fra Nyborg skabte overskrifter, da han i november 2018 gik imod kommunens afgørelse om at stoppe skolegangen for Roda og Roweyda Hussin, da familiens opholdstilladelse ikke blev forlænget. I år modtog han demokratistafetten for sin kamp. Foto: Maria Rosenborg Rasmussen
Sådan kommer House of One i Berlin til at se ud udefra, når bygningen står færdig. Første spadestik tages i år 2020. Foto: Kuehn Malvezzi/House of One