Debat

De 10 mest læste debatartikler i 2020

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl, lærer og islamkender Ahmed Akkari og Hare Krishna-munk Leif Asmark er blandt dem, der har deltaget i debatten i 2020. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix, Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix, Privatfoto

Der er blevet debatteret kristendomsundervisning, muslimske bønnekald, coronaudfordringer og meget andet i årets løb. Her er et overblik over de 10 mest læste debatartikler på religion.dk i det forgange år

10: Thulesen Dahl: Kristendomsfaget lærer os, hvem vi er

“Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de sidste mange år, og vi oplever mindre og mindre kristendomsundervisning i folkeskolen, vil vi til sidst ikke vide, hvem vi er. Vi vil rende rundt som rodløse individer uden en folkelig identitet,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Han mener, at muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab skal afskaffes.

Læs hele artiklen her.

9: Ahmed Akkari: Kristi himmelfartsdag bør også fejres af muslimer

Ifølge lærer og islamkender Ahmed Akkari burde muslimer og kristne finde sammen om at fejre Kristi himmelfartsdag. For som han skrev:

“Nok afviser islam korsfæstelsen, men når muslimer samtidig hylder Jesus som en stor og særlig ånd af Gud, mirakuløst født og opfaren levende til himmels, så bør hændelsen vel være værd en fejring.

Læs hele artiklen her.

8: Er der belæg i Koranen for at kalde vantro for urene?

Koranen er hård i sin behandling af vantro og ikke-muslimer. Men kan man ligefrem sige, at Koranen betragter vantro som urene?

Det spørgsmål undersøgte Ahmed Akkari, der er lærer, islamkender og tidligere imam. Svaret afhænger af, om man læser Koranen “faktuelt” eller “fortolkende”.

Læs hele artiklen her.

7: Hvilken version af en religion skal afgøre et lands religiøsitet?

Skal muslimsk bønnekald være tilladt i det offentlige rum? Nej, svarede kritikerne, for Danmark er et kristent land. Muslim og debattør Mohamad Alnabhan tog til genmæle.

“Det er meget fascinerende at opleve, hvordan kristendomsargumentet bliver brugt som skjold på den politiske slagmark, for jeg kan i høj grad være i tvivl om, hvad der menes med, at Danmark er et kristent land,” skrev han.

Læs hele artiklen her.

6: Hvem er vantro ifølge Koranen?

Ofte bliver der sat lighedstegn mellem vantro/kufr og ikke-muslimer. Men det er der slet ikke belæg for i Koranen, argumenterede forfatter og debattør Aminah Tønnsen:

“Ethvert ordentligt og retsindigt menneske burde afholde sig fra at omtale et medmenneske som kuffar. Gud alene kender menneskets inderste tanker (Koranen 17:25). Det tilkommer ikke menneskene at dømme hinanden indbyrdes.”

Læs hele artiklen her.

5: Den muslimske pilgrimsfærd er i år meget forandret – men vigtige ændringer lader vente på sig

De omfattende coronarestriktioner betød, at langt færre kunne deltage i den årlige pilgrimsfærd til Mekka. Men ikke alt var forandret: Den traditionelle slagtning i forbindelse med offerfesten forløb nogenlunde som sædvanlig, og det er problematisk ifølge forfatter og debattør Aminah Tønnsen.

“Tiden er inde til at fundere nærmere over Koranens vejledning om baggrunden for og meningen med pilgrimsfærden og den forestående højtid, offerfesten. Tiden er inde til at forsøge at komme de millioner af unødvendige slagtninger, der foregår rundt omkring i verden i forbindelse med offerfesten, til livs,” skrev hun.

Læs hele artiklen her.

4: Imam: Kærlighed er den største virus, og den uddør aldrig

“Denne sygdom er særlig hård ved udsatte grupper og de ældre, men den kan ramme alle. Den kender ikke til hudfarve, race, religion eller kultur. Der er ingen ’os og dem’ for corona. Det er noget at tænke over,” skrev Naveed Baig, imam og ph.d.-studerende på Universitetet i Oslo, da den første bølge af corona skyllede ind over landet.

Læs hele artiklen her.

3: Coronarestriktioner set fra et løgstrupsk perspektiv

“Vi kan med vores – ifølge os selv små og uskyldige – handlinger nemt destabilisere andres livssituation på et splitsekund. Det er den magt, vi har, og det kan vi ikke løbe fra eller negligere. Magten er der. Basta! Det, vi derimod kan gøre, er, at vi kan vælge at forvalte den magt, vi har over andre, på en sådan måde, at vores magtbrug fremmer det gode og mindsker det mindre gode.”

Sådan skrev Bas Kanthavanam, der er gymnasielektor og cand.mag. i religion og historie, tilbage i coronakrisens begyndelse, hvor restriktionerne for første gang lagde sig over landet.

Læs hele artiklen her.

2: Sognepræst: Det kan coronavirus lære os om livet

“Det er ikke altid, der er en mening med lidelsen, men derfor kan der godt være en mening i lidelsen. Vi kan lære noget af det, der rammer os.”

Sådan lød budskabet i årets næstmest læste debatartikel. Christian Roar Pedersen, der er præst og foredragsholder, opfordrede til at give slip på frygt og bekymring og i stedet handle ud fra næstekærlighed.

Læs hele artiklen her.

1: Hare Krishna-munk: Vi skal bruge epidemien til at blive åndeligt bevidste

I årets mest læste debatartikel opfordrede Hare Krishna-munk Leif Asmark læserne til at følge Gandhis eksempel: Når tingene ser håbløse ud, kan vi altid finde håb i Bhagavad-gita – den berømte samtale mellem Krishna og den store kriger Arjuna.

“Krishna medgav, at materielt set er denne verden et håbløst sted, en midlertidig og lidelsesfyldt verden, hvor intet andet end gentagen fødsel og død finder sted. Derfor lærte Krishna Arjuna i stedet at se livet fra et åndeligt perspektiv,” skrev Leif Asmark.

Læs hele artiklen her.

Kritiske røster siger, at kristendomsundervisningen er et fortidslevn, der ikke hører hjemme i en moderne skole. Jens Henrik Thulesen Dahl er helt uenig. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix, Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jesus er ifølge Koranen en yderst vigtig profet - om end han ikke er Guds søn. Foto: John Singleton Copley/Wikiart
“Muslimske mænd gifter sig med vantro kvinder, og både jødiske samt kristne kvinder er gift med muslimer, hvilket er en handling som ellers ikke ville være tilladt, hvis de var fysisk urene,” skriver Ahmed Akkari. Foto: Danish Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix
I april 2020 fik et offentligt muslimsk bønnekald i Gellerupparken i Aarhus debatten til at rase. Foto: Erik Kempf
Ifølge Aminah Tønnsen er der forskel på at være vantro og ikke-muslim: “Vantro/kufr, kan betegne en bevidst fornægtelse af Gud, men ikke gudløshed som sådan (Koranen 109:1, 16:106).” Foto: Lexi T/Unsplash
“Vi er nødt til at forandre for at bevare,” skrev forfatter og debattør Aminah Tønnsen om de traditionelle slagtninger til den muslimske offerfest. Foto: Danish Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix
“Hvordan vil det være, hvis vi kunne omdanne frygt til håb, isolation til nærvær, uvished til hengivenhed og rastløshed til tålmodighed?” spurgte imam Naveed Baig. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Citatet kommer fra den danske filosofi K.E. Løgstrup, der var særlig berømt for sin etik. Men hvad kan Løgstrup lære os om coronakrisen? Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sognepræst Christian Roar Pedersen gav sit bud på, hvad coronakrisen kan lære os om det at være menneske. Foto: Leif Tuxen
For Leif Asmark, der er medlem af hare krishna, er der håb at finde i visheden om, at vi er evige, udødelige sjæle. Foto: Privatfoto