De 10 mest læste debatartikler i 2020
Der er blevet debatteret kristendomsundervisning, muslimske bønnekald, coronaudfordringer og meget andet i årets løb. Her er et overblik over de 10 mest læste debatartikler på religion.dk i det forgange år
10: Thulesen Dahl: Kristendomsfaget lærer os, hvem vi er
“Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort de sidste mange år, og vi oplever mindre og mindre kristendomsundervisning i folkeskolen, vil vi til sidst ikke vide, hvem vi er. Vi vil rende rundt som rodløse individer uden en folkelig identitet,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.
Han mener, at muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab skal afskaffes.
9: Ahmed Akkari: Kristi himmelfartsdag bør også fejres af muslimer
Ifølge lærer og islamkender Ahmed Akkari burde muslimer og kristne finde sammen om at fejre Kristi himmelfartsdag. For som han skrev:
“Nok afviser islam korsfæstelsen, men når muslimer samtidig hylder Jesus som en stor og særlig ånd af Gud, mirakuløst født og opfaren levende til himmels, så bør hændelsen vel være værd en fejring.
8: Er der belæg i Koranen for at kalde vantro for urene?
Koranen er hård i sin behandling af vantro og ikke-muslimer. Men kan man ligefrem sige, at Koranen betragter vantro som urene?
Det spørgsmål undersøgte Ahmed Akkari, der er lærer, islamkender og tidligere imam. Svaret afhænger af, om man læser Koranen “faktuelt” eller “fortolkende”.
7: Hvilken version af en religion skal afgøre et lands religiøsitet?
Skal muslimsk bønnekald være tilladt i det offentlige rum? Nej, svarede kritikerne, for Danmark er et kristent land. Muslim og debattør Mohamad Alnabhan tog til genmæle.
“Det er meget fascinerende at opleve, hvordan kristendomsargumentet bliver brugt som skjold på den politiske slagmark, for jeg kan i høj grad være i tvivl om, hvad der menes med, at Danmark er et kristent land,” skrev han.
6: Hvem er vantro ifølge Koranen?
Ofte bliver der sat lighedstegn mellem vantro/kufr og ikke-muslimer. Men det er der slet ikke belæg for i Koranen, argumenterede forfatter og debattør Aminah Tønnsen:
“Ethvert ordentligt og retsindigt menneske burde afholde sig fra at omtale et medmenneske som kuffar. Gud alene kender menneskets inderste tanker (Koranen 17:25). Det tilkommer ikke menneskene at dømme hinanden indbyrdes.”
5: Den muslimske pilgrimsfærd er i år meget forandret – men vigtige ændringer lader vente på sig
De omfattende coronarestriktioner betød, at langt færre kunne deltage i den årlige pilgrimsfærd til Mekka. Men ikke alt var forandret: Den traditionelle slagtning i forbindelse med offerfesten forløb nogenlunde som sædvanlig, og det er problematisk ifølge forfatter og debattør Aminah Tønnsen.
“Tiden er inde til at fundere nærmere over Koranens vejledning om baggrunden for og meningen med pilgrimsfærden og den forestående højtid, offerfesten. Tiden er inde til at forsøge at komme de millioner af unødvendige slagtninger, der foregår rundt omkring i verden i forbindelse med offerfesten, til livs,” skrev hun.
4: Imam: Kærlighed er den største virus, og den uddør aldrig
“Denne sygdom er særlig hård ved udsatte grupper og de ældre, men den kan ramme alle. Den kender ikke til hudfarve, race, religion eller kultur. Der er ingen ’os og dem’ for corona. Det er noget at tænke over,” skrev Naveed Baig, imam og ph.d.-studerende på Universitetet i Oslo, da den første bølge af corona skyllede ind over landet.
3: Coronarestriktioner set fra et løgstrupsk perspektiv
“Vi kan med vores – ifølge os selv små og uskyldige – handlinger nemt destabilisere andres livssituation på et splitsekund. Det er den magt, vi har, og det kan vi ikke løbe fra eller negligere. Magten er der. Basta! Det, vi derimod kan gøre, er, at vi kan vælge at forvalte den magt, vi har over andre, på en sådan måde, at vores magtbrug fremmer det gode og mindsker det mindre gode.”
Sådan skrev Bas Kanthavanam, der er gymnasielektor og cand.mag. i religion og historie, tilbage i coronakrisens begyndelse, hvor restriktionerne for første gang lagde sig over landet.
2: Sognepræst: Det kan coronavirus lære os om livet
“Det er ikke altid, der er en mening med lidelsen, men derfor kan der godt være en mening i lidelsen. Vi kan lære noget af det, der rammer os.”
Sådan lød budskabet i årets næstmest læste debatartikel. Christian Roar Pedersen, der er præst og foredragsholder, opfordrede til at give slip på frygt og bekymring og i stedet handle ud fra næstekærlighed.
1: Hare Krishna-munk: Vi skal bruge epidemien til at blive åndeligt bevidste
I årets mest læste debatartikel opfordrede Hare Krishna-munk Leif Asmark læserne til at følge Gandhis eksempel: Når tingene ser håbløse ud, kan vi altid finde håb i Bhagavad-gita – den berømte samtale mellem Krishna og den store kriger Arjuna.
“Krishna medgav, at materielt set er denne verden et håbløst sted, en midlertidig og lidelsesfyldt verden, hvor intet andet end gentagen fødsel og død finder sted. Derfor lærte Krishna Arjuna i stedet at se livet fra et åndeligt perspektiv,” skrev Leif Asmark.