Der er mange veje til Gud

Både jøder, hinduer og sikher er åbne overfor, at andre religioner kan være farbare veje.- Foto: Foto: colourbox.com

Kan andre religioner end din egen føre til Gud? Se her, hvad en hindu, en jøde, en sikh og en muslim svarer i den aktuelle debat

I folkekirken diskuteres det for tiden, om der findes andre veje til Gud end Jesus. Religion.dk har spurgt en jøde, en sikh og en hindu, om der ifølge deres religion findes veje til Gud uden for deres religion.

Bent Lexner, jøde, overrabbiner:

Den diskussion, der foregår i øjeblikket i folkekirken er en diskussion, der ikke vil kunne forekomme blandt jøder. Allerede Rambam - en stor rabbiner, der levede i 1200-tallet, har udtalt, at jødedommen ikke er den eneste vej til Gud.

Dette gør blandt andet, at der ingen mission er i jødedommen. Det er den almindelige teologiske forståelse i jødedommen, at mennesker, der tror på den ene usynlige, har del i den kommende verden.

Som sikh er jeg åben over for, at andre religioner også kan føre til erkendelse af Gud. Dette har ligget dybt i religionen lige fra starten.

Jeg finder alt andet absurd, da det blandt andet ville betyde, at ingen ville have opnået frelse før 1469, da stifteren, Guru Nanak Dev, blev født. Dette vil selvfølgelig ikke give nogen mening.

Fra religionens tidlige dage har sikhernes Guruer haft et tæt forhold til især store tænkere indenfor den hinduistiske bhakti-retning samt dem muslimske sufi-retning, som begge viste åbenhed overfor andre religioner.

Dette bånd ses måske tydeligst ved, at sikhernes femte Guru, Guru Arjun Dev, inviterede dem muslimske Saint Mian Mir fra det nærtliggende Lahore til at lægge grundstenen til et af sikhernes vigtigste templer, Det Gyldne Tempel i Amritsar.

Ligeledes indeholder sikhernes hellige skrift, Guru Granth Sahib, blandt andet tekster fra store tænkere indenfor Bhakti-retningen såvel som Sufi-retningen. Sikhismen anderkender, at også andre religioner er veje til Gud, og der har i Guruernes inderkredse været eksempler på hinduer og muslimer, uden at der var pres for at de skulle konvertere.

Blandt andet af denne grund ser man ikke mange sikh-missionærer, da det kan være lettere for en person med kristen baggrund at finde Gud gennem kristendommen frem for at konvertere til sikhismen.

Man kan ikke være andet end stolt over at tilhøre og være vokset op i en religion med verdens største tolerance. Men sociale ordninger som det kaste inddelte samfund kaster et dårligt og misforstået lys over Hinduismen.

Hinduismens tolerance kan bedst illustreres med det ældgamle digt på telugu (mit modersmål), som siger, Alle regndråber falder forskellige steder, men samler sig til små vandløb, som strømmer i forskellige retninger og bliver til floder og til sidst ender i verdens have. Så fordamper det igen til regn og drysser ned et eller andet sted i verden. Så livet er en uafbrudt cyklus.

Sådan er det for alle levende væsener, og en regndråbes vej er ikke bedre end de andres.

Hinduismen tager ikke patent på vejen til Gud, for vi har alle Guds element i os. For at realisere det, foreskrives visse ritualer som Yoga, meditation, Puja mv.

Hinduisme omfavner andre religioner. Vi tror, at Gud inkarnerer sig i menneskeskikkelse, avatarer for at oprette lov og orden i verden og anser Buddha, Jesus og Mohammed for sådanne avatarer.

Ingen har patent på erkendelse af Gud. Islam startede med profeten Adam, og Gud sendte ifølge Koranen spirituelle ikoner til enhver tid:

"Ethvert fællesskab har en udsending. Når deres udsending kommer, vil der blive truffet afgørelse imellem dem med retfærdighed. De vil ikke blive gjort uret." (10:47)

Et andet sted siger Koranen: "Vi har sendt dig ud med sandheden, som overbringer af det gode budskab og advarer. I ethvert fællesskab har der engang været en advarer." (35:24)

Profeten Muhammad kom med sandheden og på samme tid understreges det at der tidligere har været profeter/advarere, der også havde sandheden med sig. Det betyder derfor, at kun Gud er Haq eller sandheden i den mest absolutte forstand.

"De, der tror, og de, der er jøder, kristne og sabier; de, der tror på Gud og den yderste dag og handler ret, de vil få deres løn hos deres Herre. De skal ikke være bange og bliver ikke bedrøvede." (2:62)

Dette vers peger imod en religiøs pluralisme. Som Jalaludeen Rumi (f.1207) den verdenskendte poet, teolog og mystikere sagde: "Lamperne er forskellige, men lyset er det samme."

Det er den almindelige teologiske forståelse i jødedommen, at mennesker, der tror på den ene usynlige, har del i den kommende verden, mener overrabbiner Bent Lexner.
Som sikh er jeg åben over for, at andre religioner også kan føre til erkendelse af Gud, skriver Parvinder Singh Randhawa. Foto: Foto: Arkiv
Hinduismen tager ikke patent på vejen til Gud, for vi har alle Guds element i os, skriver Dhamu Chodavarapu. Foto: Foto:arkiv
I diskussionen om hvorvidt der findes flere veje til Gud, citerer hospitalsimam Naveed Baig den muslimske poet Rumi: "Lamperne er forskellige, men lyset er det samme".