Jødisk nytår: Jeg fejrer højtiden med familien og muslimske venner

Når jeg fejrer jødisk nytår med mine muslimske venner, knytter vi stærkere bånd til hinanden. Vi får en større forståelse for forskellene og lighederne i hinandens kulturer, skriver jødiske Lea Raymond

I går sprang vi ind i det nye år, ikke så meget på traditionel dansk vis, men på jødisk vis, da det er rosh hashanah, jødisk nytår. Hertil hører en masse jødiske traditioner, som min familie og jeg hvert år samles om.

Den første aften i rosh ha-shanah starter altid med et besøg i synagogen. Her samles kvinderne og mændene hver for sig og nyder lyden af shofaren, et vædderhorn, der blæses i.

Når jeg hører lyden af shofaren denne aften i synagogen, føles det lidt ligesom at springe ind i det nye år, som vi gør det nytårsaften den 31. december. Nu er det tid til at fejre begyndelsen på det nye år og vågne op, så vi kan starte med at bede om tilgivelse for de foregående år og derved blive bedre mennesker.

Når gudstjenesten er færdig i synagogen, samles hele min familie ude i gården foran synagogen. Her gør vi meget ud af at hilse, give hånd, kramme og ønske alle omkring os shanah tovah, godt nytår. Der er en helt fantastisk stemning, fordi vi alle er fælles om at dele indtrædelsen i det nye år. I dette øjeblik mærker jeg et meget unikt fællesskab med alle omkring mig. Et fællesskab, der føles meget familiært.

Efter besøget i synagogen samles hele min familie og jeg til en storslået middag med masser af traditionsbunden mad. Før vi sætter os til bords, udtaler vi tre velsignelser.

Først tænder min farmor to stearinlys og siger en velsignelse over dem. Vi byder lyset velkommen, og det som lyset symboliserer: helbred, lykke og liv. Derefter velsigner vi kiddush-vinen, som er en sød vin, min far skænker. Til sidst velsigner vi challot, et luftigt brød bagt med honning, som vi også dypper i honning. Challot er rundt til rosh hashanah for at symbolisere et rundt og sødt år.

Vi velsigner challot og kiddush-vinen for at sige tak og markere, at dette er en festdag. Det er vigtigt ved denne middag at fylde vores maver med søde sager, fordi det symboliserer ønsket om at få et godt og sødt nyt år.

Traditioner mødes
Da jeg kommer fra en familie med både ashkenaziske og sefardiske rødder, er noget af det særlige ved vores rosh hashanah, at vi omfavner de forskellige madtraditioner. Vi spiser både hele fisk, som er meget typisk for sefardiske jøder, og vi spiser æbler dyppet i honning, som er en ashkenazisk tradition.

En anden ting, der er særlig ved min families rosh hashanah, er, at jeg typisk inviterer et par af mine muslimske venner med til at fejre det nye år. Dette har selvfølgelig både et symbolsk aspekt, i og med at jeg kæmper for fredelig sameksistens mellem muslimer og jøder, især i Danmark, men det er også for at dele min jødiske kulturelle baggrund med dem.

Når jeg holder rosh ha-shanah med mine muslimske venner, knytter vi stærkere bånd til hinanden. Vi går meget op i at imødekomme hinanden i fællesskabsdannende ceremonier og ritualer for at udvide hinandens horisonter og få en større forståelse for forskellene og lighederne i hinandens kulturer. I min familie sætter vi det meget højt at omfavne andre mennesker, og denne værdi tager jeg med glæde med ind i det nye år.

Jeg sætter også stor pris på de ti bodsdage, som kommer efter fejringen af rosh hashanah og inden yom kippur. Ifølge jødisk tradition skal disse ti dage bruges på at bede om forladelse, forsone os med hinanden og os selv, reflektere over det foregående år og tage ansvar for vores handlinger. Dette er noget, jeg ønsker at tage med mig gennem hele året. Forsoning, refleksion og ansvarstagning er tre vigtige elementer, som ligger dybt i mit privatliv, i mit dialogprægede arbejde og i min stræben efter at være en god samfundsborger.

Lea Raymond er formand for WeAct og projektleder af fredsfestivalen Salaam Shalom