Debat

Svend Løbner: Hinduisme og islam peger frem og tilbage på juleevangeliet

Jeg betragter det smukke digt fra det hinduistiske skrift Rig Veda som et spor, en ansats, ja, en profeti om den historiske Jesus’ komme, skriver forfatter og journalist Svend Løbner. Udsnit af maleren Vladimir Borovikovskys "Kristi fødsel". Foto: Arkiv.

Religionernes helligskrifter peger hen på Jesus. Det er den historiske virkelighed, hinduskrifter i lighed med Det Gamle Testamente profeterer om. Og det er den virkelighed, muslimernes hellige bog refererer tilbage til, mener forfatter og journalist Svend Løbner

”Hvad skal alle de stamtavler gøre godt for?” Sådan tænkte jeg, da jeg for 117. gang læste Bibelen igennem fra ende til anden under myggenettet på den svenske kostskole, mine missionærforældre havde sat mig på i en afsidesliggende landsby i Tanzania. 117 er så meget sagt. Jeg læste Bibelen igennem otte gange, inden jeg holdt op med at tælle.

Men hvorfor var de langstrakte og trivielle stamtavler med i beretningen om Jesus? Og hvorfor måtte Lukas absolut indlede juleevangeliet med ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus…” Siden er jeg blevet klogere. Indledningen til juleevangeliet placerer Jesus i historien. Kejser Augustus var Romerrigets første egentlige kejser og regerede fra 32 f.Kr. til år 14 e.Kr.

Og stamtavlerne? De sætter bibelhistorien ind i en historisk ramme og angiver, at fortællingerne bygger på virkelige begivenheder.

Messias-skikkelse

Jeg har siden læst andre religioners grundskrifter. Det ældste hinduistiske skrift Rig Veda fra år 1.600 før Kristus er smuk poesi. Værkets 10 bøger minder om de poetiske bøger, som også findes i Bibelens Gamle Testamente: Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog og Salomos Højsang. Læs blot her:

”Fra Ham udspringer stråleglansen,
Fra stråleglansen udgår Mennesket,
Han blev født og er herre over Jorden,
Fra øst til vest, fra høj til lav”
(Rig Veda 10. bog, kapitel 90, vers 5 - i min oversættelse fra Jean LeMées engelske oversættelse fra sanskrit.)

Verset minder om jul, ikke? Vi kan blot tænke på evangelisten Johannes’ beskrivelse: ”Ordet blev kød, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne søn har fra Faderen” (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 14).

Jeg betragter dette smukke digt som et spor, en ansats, ja, en profeti om den historiske Jesus’ komme.

Mytisk, ikke historisk, sandhed

Men Rig Veda gør ikke, som eksempelvis Krønikebøgerne i Det Gamle Testamente eller evangelierne i Det Nye Testamente, krav på at gengive historie. Der er intet kategorisk over den spirituelle digtning. Den lever i en anden dimension, oplevelsens, erfaringens og mytens dimension, der nok fortæller sandheden om noget, men ikke placerer denne sandhed på en historisk tidslinje.

Og sådan kunne vi gå videre med Upanishaderne fra omkring 600 år f.Kr., der i stil med profeternes bøger i Det Gamle Testamente, er kommentarer og udlægninger af vedaernes digtning. Også her ser vi, at Gud måtte blive menneske for at kunne ofre sig for mennesker:

”Han (Brahma) følte attrå; denne krop vil jeg kunne ofre, ved den vil jeg have et jeg…” (Brihadavanyaka-Upanishad, Mahdu-Kanda kapitel 2 vers 7).

Krishna-digt peger på Kristus

Og i Bhagavad Gita aner vi juleevangeliet, idet Krishna siger til sin lærling Arjuna:

”Selv om jeg ikke fødes, er uforanderlig af natur og Herre over alle skabninger, har jeg dog underkastet mig min natur og ladet mig føde gennem min egen uransagelige kraft” (Bhagavad Gita 4:6).

Altså, igen tegn, spor, ansatser, ja, profetier om den historiske Jesus, der skulle komme, som det fortælles i juleevangeliet.

Omstændighedernes ved Krishnas fødsel ligner ifølge digtet Jesu fødsel: Begge blev efterstræbt af landets konge, begges familie måtte flygte udenlands, begge undgik et blodbad, da kongen dræbte alle spædbørn i byen, begge har overvundet ”slangen”, et symbol på det onde.

Symboler fra kristen kultur

I Koranen peger sporene ikke frem, men tilbage på den historiske Jesus. Jesus blev født på overnaturlig vis, han gjorde mirakler, og han kaldes Messias, Guds Ord og Guds Ånd som i Ny Testamente. Det benægtes dog, at han skulle være Guds søn.

Men at der er klare spor af kristendom i islam, er uomtvisteligt. Arkæologien afslører ornamenter, der viser påvirkning fra forskellige dele af den kristne kirke. Et af Koranens smukkeste poetiske vers om Gud som lyset er angiveligt skrevet med afsæt i en natlig vandrers oplevelse af lysskæret fra en kristen eneboers bederum. Rummet var typisk oplyst med en olielampe, som beskrives her:

”Allah er himlens og jordens lys! Hans lys kan sammenlignes med en niche, hvori der lyser en lampe; lampen er lagt i et glas, glasbeholderen stråler som om, den er en skinnende stjerne… lys på lys. Allah leder, hvem han vil, til sit lys…” (Koranen kapitel 24 vers 35).

Lampen i det kristne bederum kommer dermed til at symbolisere Guds stråleglans, som dels afskærmes, dels spredes af glasset i glasbeholderen. Der opstår en vekselvirkning mellem lyset og glasset - lys på lys - som gør, at mennesker kan holde ud at se lyset og endda bruge det noget, idet lyset spredes både dæmpet og behageligt i hele rummet.

En overnaturlig undfangelse

Koranen anerkender Jesus som en unik profet, sendt af Gud med den særlige evne at udføre helbredelser og mirakler. Derfor beskrives også hans undfangelse som en mirakuløs begivenhed. Versene emmer af julestemning:

”Så sendte Vi (Gud) vor Ånd til hende. Han viste sig for hende i fuldkommen menneskelig skikkelse… Han sagde: Jeg er kun en budbringer fra din Herre, kommet for at skænke dig en ren søn. Maryam (Maria) sagde: Hvordan kan jeg få en ren søn, når ingen mand har rørt mig? Og jeg er ikke utugtig. Han sagde: Sådan skal det blive! Din herre har sagt: ’Dette er let for mig, og Vi skal gøre ham til et tegn for menneskeheden og nåde fra Os.” (Koranen kapitel 19 vers 17b og vers 19-22).

Koranens gengivelse ligner meget evangelisten Lukas’ beskrivelse i Det Nye Testamente (Lukasevangeliet kapitel 1). Det er dermed spor, der leder tilbage til den historiske begivenhed, som Lukas ville kortlægge.

Lukas var læge - og altså videnskabsmand - og havde sat sig for at gengive beretningen om Jesus nøjagtig som det skete. Derfor sætter han også juleevangeliet ind i en historisk ramme og begynder med det nævnte: ”Og det skete i de dage, at kejser Augustus…”

Det er den historiske virkelighed, hinduskrifter i lighed med Det Gamle Testamente profeterer om. Og det er den virkelighed, muslimernes hellige bog refererer tilbage til.

Svend Løbner er forfatter til bogen Kristus i verdensreligionerne, der er resultat af fem års studier i Rig Veda, 15 Upanishader, Bhagavad Gita og Koranen. Svend Løbner er desuden freelancejournalist, foredragsholder og redaktør på Netavisen Sameksistens.