Ondskab

Muslim: Ondskab kan spire i os alle

Ondskab findes ikke kun i krig og ødelæggelse, men også i små handlinger og ord. Ondskab findes heller ikke kun i direkte handlinger men også i indirekte handlinger, mener cand.mag. Nour Tessie Jørgensen. Foto: Privatfoto

I henhold til min logik kan mennesker ikke være onde, men deres handlinger kan, hvis de fysisk eller psykisk krænker eller skader andre eksistenser, mener cand.mag. Nour Tessie Jørgensen

Ondskab er en interessant størrelse, det er noget vi foragter og samtidig noget, som kan spire i os alle. Det kan være svært at forklare ondskab, og det komplekse ved det er dets relativitet. Vi vokser op med eventyr om det onde i klar modsætning til det gode, men eksisterer der noget, som kun er ondt? Den gode prins eller prinsesse overvinder det onde, udformet i en trold, heks, dronning eller stedmor, og verden ville angiveligt være et nemmere sted at være, hvis det var så enkelt.

I dag ser vi film og serier, der følger narkobaroner, kriminelle, seriemordere og overnaturlige monstre, og finder os selv i en situation, hvor vi har sympati for dem som hovedroller. Denne sympati kan være med til at kaste lys over, om der er noget, som er fuldkomment ondt. For hvis vi blot forstår følelser, baggrunde og motiver hos andre, som vi gør ved seriernes sympatiske skurke, vil vi så definere deres handlinger som onde?

I henhold til min logik kan mennesker ikke være onde, men deres handlinger kan, hvis de fysisk eller psykisk krænker eller skader andre eksistenser. Ondskab findes ikke kun i krig og ødelæggelse, men også i små handlinger og ord. Ondskab findes heller ikke kun i direkte handlinger men også i indirekte handlinger.

Som nævnt indledningsvist kan ondskab spire i os alle, særligt fra egoisme, uretfærdighed og undertrykkelse. Når vi tænker på ondskab, tænker vi oftest på noget, der sker udenfor os selv, og som bliver udført af grupper eller mennesker, vi ikke sympatiserer med. Men som vi så i eksemplet med skurke i nyere serier og film, så virker sympati slørende for vores definition af ondskab. To grupper kan udføre den samme handling, men den kan blive opfattet forskelligt alt efter beskuerens sympati for grupperne. Det kendte citat ”en mands frihedskæmper, en anden mands terrorist” gør sig gældende i denne tanke.

Men ondskab er ikke kun noget, andre gør. Jeg ønsker at trække ondskab helt tæt på os selvog derved give os et ansvar for de intentioner, vi har, de handlinger vi gørog de resultater, det medfører. Hvis godhed er at arbejde for fællesskabet og alle eksistensers ligeværd, så er ondskab at modarbejde dette. Det være sig i små selvstændige handlinger som en hård tone, en diskriminerende diskurs eller i mere fælles handlinger med andre såsom at opbruge eller misbruge jordens ressourcer. Mange af disse handlinger stammer fra prioriteringen af egne interesserer over fællesskabets.

Til trods for at det kan virke stødende, at jeg trækker ondskab så tæt på os, så mener jeg, at det er vigtigt, at vi tager ansvar, for de ringe vi spreder i vandet. Det resulterer i, at vi indser, at vi ikke altid er gode eller altid gør gode handlinger, men ingen er komplet god eller komplet ond. Hvis vi betragter ondskab som noget fjernt, noget ubehageligt som påføres af andre, så tager vi ikke ansvar for de handlinger, som kan skabe en sneboldeffekt af ubehag for andre.

Gud har i islam beskrevet sig selv ved 99 egenskaber (navne), som vi kan bruge som en rettesnor for, hvordan vi opnår sjælefred. Alle disse egenskaber modarbejder direkte eller indirekte ondskab. Gud har lært os, at formålet med livet er at hjælpe hinanden til at opnå sjælefred igennem implementeringen af egenskaberne i vores liv. Formålet med vores eksistens er at bidrage til alles sjælefred. For mig bliver modarbejdelsen af ens egen og andres sjælefred derfor ondskab.

Nour Tessie Jørgensen er cand.mag. i islamiske studier og foredragsholder