Indføring

Japans kejser mødes i disse dage med solgudinden

Den japanske kejser Naruhito gennemfører i disse dage den sidste del af den treleddede kejserindvielsesceremoni. Billedet stammer fra anden del af ceremonien, der fandt sted i oktober, og hvor flere udenlandske repræsentanter som kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var til stede. Foto: Issei Kato/Reuters/Ritzau Scanpix.

I disse dage finder den sidste del af den japanske kejserindsættelsescermoni sted i Tokyo. Den bygger på japansk mytologi og tradition med, at kejseren er guddommelig, forklarer professor og missionær Christian M. Hermansen

Mellem den 12. og 16. november vil Japans nye kejser Naruhito gennemføre daidjoosai-ceremonien, den store førstegrødefest. Ceremonien er den tredje og sidste del af kejserindsættelsesceremonien.

Da Naruhitos far gennemførte denne del af ceremonien i 1990, anlagde flere borgere sag an for brud på Japans grundlov, der klart forbyder det offentlige at dyrke religion. Hvad går ceremonien ud på?

Indsættelsen af en ny kejser

Hvor andre landes monarker krones eller udråbes for folket, er Japans kejserindsættelsesceremoni lidt mere omstændelig. Den består af tre dele.

Den første del, senso – tiltræden af kejserembedet, fandt sted, da Naruhito den 1. maj fik overdraget de tre regalier: et sværd, en juvel og et spejl.

Den anden del, sokui – fremtræden for offentligheden, fandt sted den 22. oktober med deltagelse af cirka 2500 fremtrædende borgere og udenlandske repræsentanter, herunder kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Tilbage mangler kun den sidste del af indsættelsen, daidjoosai, der finder sted i disse dage og som altså af nogle japanere bliver anset som en religiøs ceremoni. Det skyldes blandt andet, at kejseren ifølge japansk mytologi er guddommelig.

Kejseren nedstammer fra solgudinden

I Japans ældste officielle historiebog ”Nihon shoki” fra år 720 omtales førstegrødefesten, som ”festen, hvor den ny ris smages”.

Første gang, festen omtales, er i gudernes tid, hvor en handlekraftig gudinde er blevet gravid med solgudindens barnebarn Ninigi. Han nægter faderskab, for ”hvordan kan du være blevet gravid efter en nat?”

Beviset giver gudinden ved at føde deres søn i en brændende hytte, uden at de kommer noget til. Ifølge japansk tradition nedstammer Japans første kejser Jimmu Tenno fra dette barn.

Efter fødslen udpeger gudinden to marker ved at tage varsler, hvorpå hun serverer himmelsk sake brygget på ris fra den første mark og et måltid med ris fra den anden mark for Ninigi.

Forberedelserne til førstegrødefesten

Så hvad er daidjoosai? De første forberedelser til ceremonien startede allerede i foråret, da shintopræster brændte et skildpaddeskjold og ud fra revnerne valgte to marker – en i vest, suki, og en i øst, yuki. Markerne blev renset efter shintoforskrifter, og så blev risen, der skal bruges, dyrket.

En anden forberedelse, der har været i gang længe, er opbygningen af det ceremonielle dajidoo-palads. Når ceremonien starter den 12. november vil de nødvendige bygninger til ceremonien være opført på et areal på 6510 kvadratmeter ved kejserpaladset i Tokyo. Budgettet for de i alt 30 bygninger er 957 millioner yen, svarende til godt 59 mio kroner.

De vigtigste bygninger er kairyuuden i den nordlige ende af området, et omklædnings- og baderum for kejseren. Derfra går en gang til to mindre sale. Mod vest ligger suki-salen og mod øst yuki-salen.

Salene er identisk indrettet: i midten står et gudesæde - en seng opbygget af syv lag stråmåtter. Foruden sengen er der et par lamper, en plads til tjenerinder og fire mindre måtter. På to af måtterne anbringes bakker med mad, og på de to andre skal den nye kejser og hans urmoder, solgudinden, sidde.

To dage før ritualet vil kejseren, hans hustru og hans følge blive rituelt renset. Dagen efter bliver hele daidjoo-området renset. Shintopræster beder for kejseren og alle andre involverede, inklusiv stedet.

En hemmelig ceremoni

Om eftermiddagen den første dag tager kejseren et bad i kairyuudens særlige badehus. Han bliver iført en særlig klædedragt, kaldet den himmelske fjerdragt, inden han går derfra til yuki-salen.

Præcist hvad der foregår i yuki-salen er et mysterium, men ifølge hofetatens hjemmeside sker der følgende: ”Den nye kejser serverer for første gang nyhøstet ris for sin urmoder, og himlens og jordens guder spiser også med. På folket og landets vegne takker han guderne for afgrøderne og beder om beskyttelse og fred fremover”.

Før midnat forlader kejseren yuki-salen. Næste morgen klokken to kommer han til suki-salen og gentager processen. Når solen igen står op, kan han træde frem som sand kejser.

Daidjoo-paladset vil efterfølgende blive taget ned, materialerne begravet, og stedets guder formildet ved en ceremoni.

Sengen i salene

Men hvad med sengen i salene? Hvad bruges den til? Folkoristen Shinobu Orikuchi skrev i 1928, at solgudinden steg ned fra himlen, når kejseren lå i sengen, og gennemtrængte ham, så den forpuppede kejser blev en sand guddom.

Teorien blev bekræftende videreudviklet, indtil folkloristen Shouji Okada undsagde den som grundløs. Den nye almene forklaring er, at sengen er der, for at urmoderen kan hvile sig efter sin rejse fra himlen til jorden.

Forskeren Takeshi Mizubayashi mener dog, at daidjoosai ikke oprindeligt har noget med førstegrøder eller himmelske guder at gøre. Detaljerede beskrivelser af den oprindelige daidjoosai tyder på, at det var en genopførelse af myten.

Om drengen født i den brændende hytte fortælles det et sted, at han blev gift med havgudens datter. Yuki-marken skulle derfor ligge ved havet. Udover havets og jordens frugter blev der også bragt en jomfru fra hver marks landsby. I salene stod der dengang to senge, og Mizubayashi mener, at kejseren delte leje med kvinderne som symbol på kejserens magt over hav og land.

Omkring 800-tallet blev betydningen af ceremonien forandret til kejserens bespisning af urmoderguden, men først i 1870’erne blev den gjort til en fast del af indsættelsesceremonien for den nye kejser.

Christian M. Hermansen er missionær og professor ved Kwansei Gakuin Universitet, Nishinomiya, Japan. Christian forsker og underviser i Japans religioner og historie, pt. med særlig fokus på dansk kristen mission i Japan 1898-1998. Han er desuden associeret missionær ved Areopagos.