Ramadan er lige om hjørnet, og som muslim er jeg begejstret

Jeg kunne aldrig finde på at give afkald på fasten. Den er obligatorisk for muslimer, som er raske, og så minder den mig om, at jeg skal være barmhjertig mod dem, der ikke har så meget som jeg, skriver muslimske Mohamad Abd Almonam

Hvert år har vi muslimer en særlig hellig måned for vores tilbedelse, og vi holder den med glæde og begejstring. Vi faster og lader dermed vores maver være tomme 19 timer i døgnet, idet vi fuldstændigt afholder os fra mad og drikke fra solopgang til solnedgang. Men hvorfor gør vi det? Hvordan føles det at være sulten i mange timer? Hvad betyder det for os at faste i så lang tid?

Fasten er obligatorisk
Fasten i den muslimske måned ramadan er en af de fem islamiske søjler, som enhver muslim skal efterleve, og dermed er det obligatorisk, at man yder en indsats for at afholde sig fra mad og drikke, så længe det ikke bliver helbredsskadeligt.

Netop for at undgå at det bliver helbredsskadeligt, er børn, ældre og syge fritaget fra fasten. Så en af grundene til at raske muslimer faster er, at de er forpligtet til det rent teologisk.

Mange danskere er nysgerrige på, hvorfor muslimer under ramadanen mener, det er nødvendigt, at de standser sig selv, når de bliver sultne og ikke spiser før solnedgang. Det kan jeg godt forstå, men når jeg faster, oplever jeg, at jeg bliver opmærksom på mange ting, som jeg ellers ikke tænker på.

Barmhjertigheden fylder mit hjerte
Når jeg faster, får jeg en stærk følelse af barmhjertighed i mit hjerte. Jeg tænker på de fattige mennesker, der befinder sig rundtomkring i verden, som er tæt på at dø af sult.

Der findes mange kvinder og mænd, drenge og piger, der dagligt må lede efter noget at spise i andres skraldespande. Mange børn dør for øjnene af deres forældre, fordi de ikke har den økonomiske kapacitet til at give dem mad. Der findes også mennesker, der lever i ørkenen, og som har svært ved at finde drikkevand hver dag.

Det er alle disse mennesker, fasten får mig til at tænke på hele dagen. Jeg prøver at opleve virkelighed i cirka 19 timer om dagen i en måned, som de oplever hele tiden året rundt. Denne tilskyndelse til barmhjertighed for andre mennesker er også en grund til, at islam har forpligtet raske mænd og kvinder til at faste.

Det kan selvfølgelig lyde stort, at man ikke spiser og drikker hele dagen, og jeg medgiver, at det er svært i starten, men senere på måneden bliver tingene lettere. Man vænner sig til at se mad foran sig, som man ikke skal spise.

Jeg oplever faktisk, at jeg får mere energi i ramadanen, og jeg føler ikke, jeg behøver stoppe med at træne i fitnesscentret, selvom jeg faster, men der er ikke nogen tvivl om, at jeg føler mig enormt tørstig i slutningen af dagen.

Når vi bryder fasten, er det sent om aftenen, og man er normalt træt på det tidspunkt efter en dag, hvor man enten går i skole eller på arbejde.

Jeg vil aldrig give afkald på fasten
For mig er fasten meget vigtig, og jeg kunne aldrig finde på at give afkald på den. For det første fordi jeg er praktiserende muslim, og jeg gerne vil overholde mine islamiske pligter.

For det andet så holder jeg pause fra konstant at gå i køkkenet og spise, så jeg stopper med at tage for meget på under ramadanen. For det tredje så vil jeg gerne huske på verdens fattige i håbet om, at jeg også bliver husket af ressourcestærke mennesker, hvis jeg en dag bliver svag og får brug for hjælp.

Jeg er meget taknemmelig over, at jeg lever i et land med velstand, hvor man ikke dør af sult. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har mine grundlæggende livsrettigheder, så jeg kan overleve og være produktiv i det samfund, jeg befinder mig i.

Men selvom jeg har det godt, skal jeg fortsat tænke på mine medmennesker, der har det svært, og det kan jeg gøre ved at faste.

Mohamad Abd Almonam er gymnasieelev og debattør.