Serie: Lys i mørket

Sognepræst: Sindets mørke kræver lys af en helt særlig kraft

Et ur styrer lyset i kommunens gadebelysning med en vægters præcision. Lyset inde og ude gør, at dagen bliver længere og aftenen og natten kortere. Vi tager lyset for givet, skriver præst Simon Kangas. Foto: NIMA

At lyset er stærkere end mørket er noget, vi alle erfarer hver dag, når lygterne tændes omkring os, og vi igen kan finde vej og retning, skriver sognepræst Simon Kangas

Aarhus kommune har lige skiftet gadelamperne på gaden, hvor jeg bor. Fra en gammel skæv og svagtlysende lampe til en moderne og effektiv LED-lampe, der gør, at vejen og fortovet nu ligger badet i lys, selv når det er mørkt. Pludseligt er det blevet tydeligt, hvor dårlig belysning der var på fortovet før, og hvordan vi havde vænnet os til det halvmørke.

At kommunen prioriterer en bedre belysning er jeg glad for. For lyset får mørket og dermed usikkerheden til at forsvinde for de mange, der går på fortovet og kører forbi på vejen – inklusiv mine børn. Når gadebelysningen enkelte gange har været ude af drift, bliver det tydeligt, hvor stor en forskel det gør. Alt det, der var kendt og genkendeligt før er nu gemt i mørket, og det bliver usikkert at færdes i trafikken.

Selvom jeg bor i byen, så mærker jeg tydeligt, at det er den mørke tid, vi er midt i. Gadelamperne er tændt i længere tid, cykellygten blinker både når børnene skal følges i skole og hentes igen, og vi rykker sammen indendørs omkring stearinlys i stager på bordet og i vinduet.

Lys gør dagen længere
Lys er godt, og lys er noget, vi tager for givet. Et klik på en kontakt, og lyset strømmer ud af pæren i lampen, både i stuen og på værelset. Og et ur styrer lyset i kommunens gadebelysning med en vægters præcision. Lyset inde og ude gør, at dagen bliver længere og aftenen og natten kortere. Vi tager lyset for givet.

Men det ændrer ikke på, at mørket er der, og hvor der er lys, er der også skygger. Det er et grundvilkår i menneskers liv – i vores eget liv og i det liv, vi har med hinanden. At der er mørke. Et mørke der indeholder det ukendte, det farlige, det utrygge og det uhyggelige. Alt det onde og det forkerte, man som menneske gør.

Noget af det mørke kan bekæmpes med lyset, vi selv tænder. Lyset på værelset, der får monsteret under sengen at forsvinde, lyset i lommelygten, der virker som et lyssværd som jager farlige fantasier på flugt. Eller lyset i stagen, der får hyggen og fællesskabet til at sprede sig.

Lyset fra Betlehem
Men der er også mørke, som trods lysets kraft ikke bare forsvinder ved et tryk på en kontakt. Det er det mørke, som kan fylde ens sind med tunge tanker, vrede, sorg eller ensomhed. Det mørke, der kommer af ikke at føle sig elsket eller ikke at elske. Det mørke, der kommer at være vred og hade. Det mørke kræver lys af en helt særlig kraft.

For mig er det dét lys, som blev tændt julenat i Betlehem, da Gud lod sin søn føde på jorden. Det er derfor, at lyset er så vigtigt i både advent og juletiden. De fire lys i adventskransen tænder vi for at minde os selv om det lys, som skal komme. Lyset på træet juleaften det samme. Vi må tro, at Jesus er det lys, der bryder selv det mørkeste mørke. Et evighedslys, der er så stærkt, at selv det ondeste mørke, døden, ikke kan få bugt med det.

Det er svært at begribe, men vi må tro det. At lyset er stærkere end mørket er noget, vi alle erfarer hver dag, når lygterne tændes omkring os, og vi igen kan finde vej og retning. Det er godt at bygge sit liv på.

Så tænd lys og sluk mørket – både det i stagen med tændstikken, i pæren med kontakten og dit lys i det indre ved tro. Når dit lys skinner, så skinner du på andre og det spreder mørket. Det er det, advent og jul handler om.