Social kontrol: Kvinder betragtes ofte ikke som selvstændige

Individer og forkyndere i muslimske miljøer, der har foragtet min stemme og gøren, har stillet min partner til ansvar for mine handlinger, fordi han er en mand. De betragter mig ikke som et selvstændigt individ, skriver muslimske Nour Tessie Jørgensen

Al vores ageren og væren er underlagt formel og uformel social kontrol i form af regler og normer. Muslimske kredse er derfor ingen undtagelse. Her findes formel og uformel social kontrol, som bygger på kulturelle udtryk. Den sociale kontrol behøver ikke at være negativ, men den kan være det.

Jeg oplever negativ social kontrol i ensidige og diskriminerende brug af kønsdiskurser. Diskurser, der fastholder mennesket i stereotype forestillinger om, hvad der er en rigtig eller forkert kvinde eller mand. Jeg oplever det som negativ social kontrol, fordi mennesket i sådanne diskurser aldrig kan løsrive sig fra normer tilskrevet deres køn.

Kvinder fastholdes som emotionelle og irrationelle
I muslimske kredse findes denne type af social kontrol blandt andet i italesættelsen af køn, særligt i forkynderes fremlæggelse af statiske, endimensionelle kvindeidealer baseret på selektive, kontekstuelle beretninger om kvinder fra Muhammads tid, såsom hans koner, døtre og børnebørn, eller baseret på fortolkninger af vers fra Koranen. Det medfører, at nogle mænd tilskriver sig selv gudsgivende rettigheder i kraft af deres køn. De mænd fastholder, at kvinder er emotionelle, irrationelle og uden evne til at varetage ledende positioner eller tage beslutninger.

En udfordring og ændring af disse diskurser kan derfor kun foretages af mænd, mellem mænd. Mændene afskriver kvinders stemme og nedgraderer kvinder til genstande for mænds overlegenhed. Det kommer særligt til udtryk i moskemiljøernes manglende kvindelige ledere, forkyndere og sjælesørgere. Kvindens stemme eller tilstedeværelse seksualiseres, og dermed dæmoniseres den.

For mig personligt har det betydet, at i tilfælde, hvor individer og forkyndere i muslimske miljøer har foragtet min stemme og gøren, har de stillet min partner til ansvar for mine handlinger, fordi han er en mand. Mine handlinger har derfor sociale konsekvenser for ham, fordi jeg som kvinde ikke betragtes som et selvstændigt individ. Det har haft store psykiske og sociale konsekvenser for os begge, og det er en uretfærdighed, vi begge har måttet gøre op med.

Der er mange nye strømninger i muslimske miljøer, og den frie debat har vundet mere og mere indpas. Der er stadig lang vej væk fra kønsdiskriminering i form af kønssegregering og kønsdiskurser, der bruges til at udskamme og guddommeliggøre negativ social kontrol af kvinder og mænd, der står op for kvinders ligeværd. En fremtidig diskursændring kræver dannelse af de mænd og kvinder, der skaber og reproducerer kvindediskriminerende diskurser.

Nour Tessie Jørgensen er cand.mag. i Islamiske Studier og m.phil. i etik.