Debat

Muslim: Uddannelser bør gribe ind overfor social kontrol

Social kontrol kan skyldes mange ting og findes både i indvandrermiljøer, på uddannelsessteder og fra politisk hold, mener forfatter og underviser Saliha Marie Fetteh. Foto: Gry Madsen

Drejer det sig om unge under 18 år, bør uddannelsesinstitutioner gribe ind overfor social kontrol på samme måde, som hvis det drejede sig om mobning, mener muslimsk forfatter og underviser Saliha Marie Fetteh

Social kontrol blandt indvandrere og deres efterkommere har fyldt en del i medierne den sidste måneds tid. Det er vigtigt at gøre sig klart, at social kontrol finder sted indenfor alle religioner, kulturer og samfund.

Selv i dyreverdenen mobber adskillige dyr dem, der på en eller anden måde skiller sig ud fra flokken. Både dyr og mennesker har således en forventning til, hvordan medlemmer i gruppen bør se ud og gebærde sig. Og hvis nogen tager sig den frihed at overtræde disse forventninger, så sanktionerer gruppen ved at mobbe eller isolere vedkommende eller ved at udøve vold for at bringe orden i gruppen.

Social kontrol skyldes ofte hjemlandets normer

I det danske indvandrermiljø skyldes den sociale kontrol ofte normer og traditioner fra de gamle hjemlande, hvor ære og skam betyder mere end religion. De, der udøver social kontrol, forstår ikke altid, at de gør noget galt. For hvad der i én kulturel sammenhæng opfattes som social afvigelse kan i en anden opfattes som korrekt adfærd.

Endvidere forventer dele af minoritetsgruppen, at man holder sammen for at bevare gruppens kulturelle og religiøse særpræg. Det kender jeg fra Mellemøsten, hvor social kontrol ligeledes er særdeles udbredt blandt etniske og religiøse mindretal.

Social kontrol på uddannelsessteder

På nogle danske uddannelsesinstitutioner er der tilfælde, hvor studerende med indvandrer- eller flygtningebaggrund, bevidst eller ubevidst, holder øje med, hvem deres medstuderende med samme baggrund som dem selv taler med, hvordan de opfører sig, deres tøjstil, hvad de spiser og drikker, hvordan de praktiserer deres religion, eller hvad de mener, når der diskuteres i klassen. Der sidder studerende, som ikke tør tilkendegive, hvad de mener af frygt for, at nogen i klassen fortæller det til deres forældre og andre i minoritetsmiljøet, hvor en fjer hurtigt kan blive til fem høns.

Og det er ikke kun unge mænd, der holder øje med, hvad unge kvinder siger eller foretager sig. Kvinde kan også i dette tilfælde være kvinde værst. Det kender vi til i forbindelse med mobning, hvor kvinder som på en eller anden måde har behov for at hævde sig mobber andre kvinder på grund af deres tøjstil, udseende og lignende.

Udannelsesinstitutioner bør gribe ind

Der er flere måder at leve på i dagens Danmark. Men man skal ikke som underviser acceptere alt i kulturens hellige navn og ignorere, når og hvis social kontrol finder sted. Drejer det sig om unge under 18 år, bør uddannelsesinstitutioner gribe ind på samme måde, som de ville gøre, hvis det drejede sig om mobning, da social kontrol kan udmunde i vold.

Problemet er desværre større, hvis personen, der udsættes for social kontrol, er fyldt 18 år og dermed er myndig. Her kan undervisere og uddannelsesinstitutioner kun støtte op om personen og eventuelt vejlede om, hvilke muligheder denne har for at løse problemet med eller uden forældrenes indblanding.

Social kontrol fra politikerne

Desværre tyr nogle af vores politikere selv til social kontrol i integrationsdebatten. De har defineret, hvad der er dansk og udansk, hvilket indvandrere og flygtninge samt deres efterkommere bare har at efterleve, hvis de vil være en del af gruppen danskerne.

Forholder de sig kritiske, bliver de stemplet som ”udanske” og som værende en trussel mod den danske kultur og det danske samfund. Nøjagtig på samme måde som dele af minoritetsgruppen definerer, hvordan gruppens medlemmer skal leve deres liv for at være eksempelvis ”rigtige” arabere, kurdere eller muslimer.

På denne måde ignorerer både politikerne og de selvudnævnte sociale kontrollanter, at Danmark er et demokratisk og mangfoldigt samfund, hvis borgere kan leve, som de vil, så længe de ikke skader andre.

Social kontrol forandrer sig med normerne

Heldigvis rykker normerne sig hele tiden for, hvad der er korrekt social adfærd. Det kan man blandt andet se ved at sammenligne de første indvandrerpigers liv i Danmark med pigerne fra selvsamme gruppe i dag.

Tidligere gjorde de med nød og næppe folkeskolen færdig, hvorefter de (måske) kom på arbejde og blev gift med en mand, som forældrene havde valgt til dem. For det var normen. I dag tager mange af pigerne på trods af social kontrol i dele af miljøet gode uddannelser, kommer ud på arbejdsmarkedet og finder i stigende grad også selv deres ægtemand.

Saliha Marie Fetteh er forfatter, underviser, foredragsholder og debattør