Studerende i nyt projekt: Midler til forskning bliver ulige fordelt

En stor del af de mindre fag på universiteterne bliver overtrumfet af de store traditioner, når det kommer til forskningsmidler, er en gruppe teknoantropologer nået frem til i en større opgave. En af de fem, Alexander Nordal Behrndtz, fortæller her om, hvorfor der er behov for mere lige vilkår på tværs af faggrupperne

______________________________________________

I er fem studerende, som har udarbejdet et større studieprojekt, der handlede om, hvordan midler fordeles til forskerne (se faktaboks, red.). Heri konkluderer I, at det nuværende system med faggrupper er med til at gøre forskning unuanceret. Hvad er kernen i det problem?

"Faggrupperne er sammensat af dygtige eksperter fra hvert deres fagfelt, men disse forskere kan komme fra forskellige traditioner. Mindre - og ofte nyere - forskningstraditioner kan risikereat blive underrepræsenteret i forhold til de større. Det kan i sidste ende føre til, at mindre og nyere fag får mindre indflydelse, færre tidsskrifter at udgive forskning i og derved færre udgivelser. Noget videnskab risikerer simpelthen at gå tabt eller bliver sværere at udgive."

"Som det er nu, bliver forskere tildelt noget, der hedder BFI-point for deres forskning, og det er afgørende for, hvor mange midler, de får tildelt. Det system lægger op til, at de forskellige fagområder kan opdeles lige. Vores respondenter gav dog udtryk for det modsatte. Dette valgte vi i vores afhandling at betegne ved at kalde faggrupperne heterogene eller uharmoniske (ulige, red.)."

Gælder det alle faggrupper?

"Vi kan ikke sige, at det er gældende i alle faggrupper, men det er bestemt et problem i nogle. Vi har talt dybdegående med syv forskere i forbindelse med rapporten, der er med i faggrupper eller på anden måde har meget med systemet at gøre. Flere fortalte, at der desværre også er stor forskel på, om man er professor eller længere nede i hierarkiet. Hvis man vil have BFI-point gælder det om at få sit navn på så mange litterære værker som overhovedet muligt, hvilket bliver lettere, jo højere oppe man er."

"Det er et stort problem, at det i en faggruppe kun er fem-ti mennesker, der bestemmer. De fem-ti faggruppemedlemmer skal ofte gå flere tusinde tidsskrifter igennem på kort tid, og de er trods alt også forskere og lektorer ved siden af. Der er derfor en tendens til at vælge det, de kender. Det kan her meget let ske, at de store traditioner trumfer de små."

Hvorfor ville I undersøge dette pointsystem?

"Vi ønskede at supplere med noget kvalitativt materiale (fænomener, der ikke kan tælles eller måles, red.) om emnet, og derfor spurgte vi forskerne, hvad den bibliometriske forskningsindikator er, og hvordan den påvirker dem i det daglige arbejde. Der er mange forskere, som mener, at dette system er problematisk, viste vores undersøgelse."

"Som det er lige nu, måler man på fire parametre, når man skal tildele point til forskning: artikler, bøger (forskeren skal skrive så meget som muligt), konferencer (forskeren skal holde mange foredrag) og dele til bøger (forskeren skal medvirke i andres værker). Men det er efter vores mening nødvendigt at undersøge, om der kan tilføjes flere muligheder for at måle forskningsaktivitet."

Hvad kommer det her til at betyde for danskeres hverdag – kan du komme med et jordnært eksempel?

"Fordi forskerne er nødt til at udgive så meget som muligt for at få point, lægger man pres på dem og skubber dem i retning af mindre undervisning og mere ”ren” forskning. Flere forskere, vi talte med, var nødt til at nedprioritere undervisning og opprioritere forskning. Det går ud over undervisningen i både mængde og kvalitet. Og det vil unægteligt påvirke hele samfundet. For eksempel giver nye lærebøger til gymnasierne ingen eller få BFI-point. Det betyder, at det vil blive nedprioriteret af flere forskere."

Hvilke løsningsforslag har du?

"At inkludere flere pointgivende muligheder i systemet. Hvis man begyndte at belønne forskere for at uddanne nye studerende, skrive lærebøger eller lignende, tror jeg, vi ville se et mere retfærdigt system og færre pressede forskere. Som det er lige nu, er systemet for unuanceret i forhold til den enkelte forskers hverdag."