Psykologer: Vi må tage ondskaben alvorligt, før den får overtaget

Ondskabsfulde handlinger forekommer ofte i miljøer, hvor der i forvejen findes grobund for den slags handlinger. Det gælder for eksempel en af nutidens udbredte plager: mobning, vurderer to psykologiforskere i bog om ondskab

Når man læser aviser eller ser tv, får man let det indtryk, at ”hele verden ligger under for den Onde”, som der står i Første Johannesbrev i Bibelen. Ondskab kan, ud fra en psykologisk synsvinkel, næppe tilbageføres til en enkelt kilde, da ondskaben kan have flere årsager. Der er eksempelvis stor forskel på, hvorfor børn mobber, bødler torturerer, eller terrorister ødelægger civiles liv.

I psykologien har man længe troet, at ondskab var resultatet af en psykopatologisk tilstand eller af autoritær opdragelse. I den moderne psykologi fokuserer man dog mere på hvilke situationer, der fremmer onde handlinger.

Ondskab eksisterer ikke i et socialt tomrum. Den må altid forstås ud fra de sociale værdier eller ideologier, der findes i et givet socialt miljø på det tidspunkt, handlingen udføres. For hvad der anses for ondskab på et tidspunkt, anses ikke nødvendigvis som ondskab på et andet tidspunkt. Tilsvarende er der forskel på, hvad der opfattes som ondskab i en kultur, og hvad der opfattes som ondskab i en anden kultur.

I vores bog "Ondskabens psykologi" definerer vi derfor ondskab som handlinger, der er uacceptable ”ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder, og hvis formål det er at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk).” Handlingen skal være intentionel og udføres uden empati med ofret.

Det er vigtigt at pointere, at ondskabsfulde handlinger fortrinsvis forekommer i de miljøer, hvor der i forvejen findes grobund for den slags handlinger. Dette gælder for eksempel en af nutidens udbredte plager: mobning. Den er yderst farlig, da den ofte foregår under radaren; den virker uskyldig, men har alvorlige og langvarige konsekvenser. Den findes alle steder, fra skoler til universiteter, i erhvervslivet og i militæret.

Mobberne udviser ikke blot manglende medfølelse, men oplever også tilfredshed, når de ser ofret krympe sig i afmagt. Er der vidner tilstede, vender de ofte det blinde øje til for at undgå at blive det næste offer. Mobning er ingen naturlov og trives kun, når de ansvarlige ikke tager deres ansvar alvorligt.

Selv blandt psykologer forekommer ondskabsfuld mobning. En psykolog fortæller, at vedkommende har været udsat for krænkende omtale af sin påklædning, madpakke, alder og fik at vide, at hun som ny projektansat skulle tie stille. Da de andre, vidnerne, fnisede, når ordene med raketfart fløj mod mobbeofret, troede vedkommende i lang tid, at det var normal tone på denne arbejdsplads. Det kostede mange søvnløse nætter at overvinde denne ydmygelse.

Psykologiske eksperimenter har vist, at personer er villige til at følge autoriteters krav om at udføre umenneskelige handlinger – dog kun hvis de identificerer sig med autoriteten (person, gruppe, staten) og dennes værdier. De samme eksperimenter viser samtidig, at samhørighed i en gruppe effektivt kan modstå ydre pres til at begå noget grusomt. Grupper bør derfor styrkes i at udvise civilt mod til at sige nej, når nogen opfordrer dets medlemmer til eller udføre uempatiske handlinger.

På det samfundsmæssige og globale plan bør der gøres en alvorlig indsats for, at minoritetsgrupper ikke føler sig afvist, at de respekteres og gives bedre levevilkår. Herved fjernes den utilfredshed og vrede, der kan føre til terror. Vi må tage ondskaben alvorligt, før den får overtaget.

Som Albert Einstein sagde: ”Verden er et farligt sted at leve; ikke på grund af de mennesker, der er onde, men på grund af de mennesker, der ikke gør noget ved det. "

Faezeh Zand er ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Rolf Kuschel er professor emeritus samme sted. De har sammen udgivet bogen ”Ondskabens psykologi”.