Indføring

Både politiske og kirkelige fløje misforstår pave Frans

Ifølge Jakob Egeris Thorsen er det et problem, at pave Frans bliver placeret i en typisk europæisk ramme, hvor man tænker ”progressiv/konservativ” eller ”højreorienteret/venstreorienteret”, hvilket ikke tilstrækkeligt for at forstå, hvorfor Pave Frans siger de ting han gør. Her foto af paven i en glad og regnvåd menneskemængde i 2013.

Pave Frans er for mange blevet et symbol på fornyelse i den katolske kirke. Men hans retorik er mere nyskabende end hans argumenter, siger dansk iagttager

Han har kaldt bankerne grådige og kritiseret ureguleret kapitalisme, problematiseret det ensidige fokus på økonomisk vækst, der ifølge ham har haft katastrofal indflydelse på jordens klima. Han har sat grøn omstilling og miljø i fokus, og har kaldt økonomisk ulighed for en ”social synd.” 

Hans kritik af kapitalismen og klimaforandringerne har gjort pave Frans populær blandt verdens politiske venstrefløj. Samtidig har han provokeret den amerikanske, kristne højrefløj, hvor nogle kalder ham marxist. Men er reaktionerne berettigede?

Det prædikat hænger også sammen med, at pave Frans har figureret i et sydamerikansk teologisk miljø, hvor marxisme og katolicisme ofte er blevet kombineret i det man kalder ”befrielsesteologi”. 

Spørgsmålet er så, om denne politisering af den nuværende pave egentlige er retfærdiggjort. Er der overhovedet tale om en religionspolitisk reform af den katolske kirke? Har vi rent faktisk at gøre med en slags socialistisk pave? 

Katolsk sociallære
Mange eksperter inden for den katolske kirke fastslår, at kigger man på indholdet af hans mange omtalte udsagn, er pave Frans hverken marxist, revolutionær eller særlig teologisk reformerende.

Ifølge Ph.d. og postdoc ved Aarhus universitet Jakob Egeris Thorsen er det vigtigt at forstå pavens mange udsagn i den rigtige kontekst. Og det er ikke er en almen politisk kontekst, men snarere gennem den katolske sociallære.

”Pavens udsagn stemmer overens med den sociallære, som kirken har udviklet siden industrialiseringen i det 19. århundrede. Centralt for denne tradition er fokus på, at mennesket ikke må reduceres til et instrument for profit eller kapital” siger Jakob Egeris Thorsen. 

LÆS OGSÅ: Vatikanet åbner for større accept af homoseksuelle

Den katolske sociallære tager afstand til socialisme og kommunisme, og ifølge traditionen er kapitalisme ikke et problem i sig selv. Men en kapitalisme og et frit marked, der er ureguleret, og ensidigt fokuserer på profit og vækst på bekostning af naturen og mennesket, skal kritiseres og modarbejdes. Og det er altså først og fremmest denne tradition, som pavens udtalelser skal forstås ud fra. 

Også pavens forgænger, pave Benedikt XVI lagde vægt på denne kritik. Blandt andet da han i januar 2013 udtalte, at verdens økonomiske ulighed var et resultat af ”profittens kult.” 

Går man længere tilbage, finder man også andre eksempler, som Jakob Egeris Thorsen påpeger:

”I 1967, da pave Paul den 6. udgiver encyklikaen, det vil sige et paveligt dokument, Populorum progressio, som omhandler spørgsmål om udvikling og ulighed. Heri problematiserer Paul den 6. den enorme fattigdom i den tredje verden, plæderer for en sund udvikling og fremhæver samtidig vigtigheden af ikke udelukkende at tænke mennesket som en økonomisk størrelse. Han kritiserer også kolonialismen. Dengang var der også en kæmpe debat om, hvorvidt paven var socialist eller det ene eller det andet, hvilket er ligeså forkert som med pave Frans”

Frans bliver hørt selektivt
Ifølge Jakob Egeris Thorsen er det et problem, at pave Frans bliver placeret i en typisk europæisk ramme, hvor man tænker ”progressiv/konservativ” eller ”højreorienteret/venstreorienteret”.

Den kategorisering er ikke tilstrækkelig til at forstå, hvorfor Pave Frans siger som han siger. Her er det vigtigt at forstå den sydamerikanske katolske tradition, som Pave Frans er rundet af. En tradition, hvor katolicisme er langt mere karismatisk, og hvor biskopperne forsøger at nå ud til folk ved at tale frit fra leveren.

I den sammenhæng skal man først og fremmest se Pave Frans mange udsagn som en strategi for at missionere: 

”Når han udtaler sig så bombastisk og ligetil er det også for at vende verdens øjne mod den katolske kirke. Dette er en tilgang, der er meget forskellig fra Pave Benedikts mere tilbagetrukne og lærde stil”

LÆS OGSÅ: Pave Benedikt forstod, at alt afhænger af Gud

Pave Frans er anderledes i sin retorik og sprogbrug, men er teologisk meget lig sine forgængere. Som Jakob Egeris Thorsen beskriver: 

”Pave Frans kommer fra en del af verden, hvor kirken har fokuseret enormt meget på fattigdom og social uretfærdighed, og denne fokus videreføres af ham. Men han er i udgangspunktet kulturkonservativ. Mange vil gerne placere ham på en bestemt politisk fløj, men de læser ham ofte selektivt. Da han sagde, at kirken aldrig må diskriminere en person på baggrund af seksualitet, udtalte han efterfølgende, at kirken fortsat tager afstand til homoseksuel adfærd, men at man må skelne mellem personen og seksuallivet. Men det er et standpunkt, kirken har haft i årtier. Der er mange af de meget konservative katolikker, der er rasende over pave Frans udtalelser om miljø og kapitalisme, men de begår samme fejl. Kigger man nærmere på hans teologi, er han meget i tråd med den traditionelle katolske sociallære” 

Den nævnte katolske sociallære er lige netop kendetegnet ved en mistænksomhed overfor socialisme, forstået på den måde, at kirken aldrig vil støtte en økonomi, der ønsker at underminere den private ejendomsret, eller vil tale i mod det frie marked.

Men ifølge selvsamme tradition, har det frie marked også et potentiale til at blive eksklusivt og dehumaniserende, hvis det ikke reguleres. En anden mere abstrakt forståelse, som kirkens sociallære har af markedet er, at det skal virke i en moralsk orden. Med det menes der for eksempel, at en økonomi, der forværrer tilstanden for u-landende, eller fattige mennesker, er forkert og, i en vis forstand syndig. 

Det er altså denne tradition, der bør være forståelsesrammen for pave Frans udtalelser om økonomi og kapitalisme. 

Klima og miljø
Frans har sat en aktivistisk og åben linje, når det kommer til klima og miljø. Og han ønsker at brede diskussionen langt ud over kirkens vægge.

Det eksemplificerde han blandt andet ved at invitere den berømte journalist Naomi Klein til Vatikanets konference for klima i Juli. Klein er ivrig kapitalismekritiker og udgav i efteråret 2014 bogen Intet bliver som før – kapitalisme vs. klima, der en opfordring til klimaaktivisme og en ivrig kritik af store dele af det multinationale erhvervsliv.

LÆS OGSÅ: Hvem er hvem i den katolske kirke?

Pave Frans har utvivlsomt sat klima og miljø på dagsordenen mere eksplicit end sine forgængere. Men hans syn på naturen er ikke substantielt anderledes, end man før har set.

For eksempel var pave Benedikt XVI den første, der blev kaldt ”den grønne pave.” Han kørte i el-bil, tog initiativ til at bygge solceller på Vatikanets tag og i 2011 opfordrede han verdens katolikker til at gå i Frans af Assisis, økologiens skytshelgen, fodspor og sagde: 

” Respekt for mennesket og respekt for naturen går ud på ét” 

En pave, der ofte var omtalt som konservativ, havde altså et syn på klima meget lig pave Frans’. 

LÆS OGSÅ: Popularitet: Pave Frans haler ind på Johannes Paul

Pave Frans erklærede også fornylig, at han i år vil tillade alle præster at tilgive kvinder, der søge syndsforladelse efter en abort. En udtalelse, som har givet kritik i mange konservative katolske kredse. Men også her er det vigtigt at se udmeldingen i en større sammenhæng. 

Ifølge kommentator John L. Allen Jr, der er medredaktør på mediet Crux, er der to ting man skal have blik for. For det første ændrer kirken ikke sin lære vedrørende spørgsmålet om abort, som stadig er en synd. Den giver blot mulighed for syndsforladelse.

For det andet er der en anden begivenhed, som Pave Frans har fremsat. Nemlig at præster fra Sankt Pius den 10. Broderskab i dette år kan give legitim syndsforladelse til den katolske kirkes medlemmer. 

Sankt Pius den 10. Broderskabet er en såkaldt traditionalistisk katolsk retning, hvilket betyder, at de gerne vil have kirken teologisk tilbage til før 2. Vatikanerkoncil.

Broderskabet er ultrakonservativt og anerkender ikke kirkens lære om økumeni og religionsfrihed. Mange biskopper fra bevægelsen blev ekskommunikeret af Johannes Paul den 2. i 1988. Desuden har de haft flere politiske kontroverser. Medlemmer af selskabet har støttet det højreekstremistiske parti Front National, og bevægelsen er blevet anklaget for antisemitisme.

”Liberale katolikker vil nok være glade for Pavens stilling til abort, da mange fra den fløj har ønsket en større forståelse fra kirken i forhold til emnet. Og mange fra den konservative fløj vil være glade for hans håndsrækning til Pius den 10. Broderskab, da folk fra kirkens konservative fløj deler nogle af selskabets holdninger” skriver John Allen Jr. i en artikel i Crux.

LÆS OGSÅ: 10 kontroversielle udsagn fra pave Frans

Som John Allen skriver er pave Frans en pave, ”der vil have balance”

Når det kommer til den katolske kirkes form og retorik er pave Frans på sin vis en reformator. Men når det gælder teologi og dogmatik er der ikke tale om store fornyelser.

Han vil begejstre og engagere katolikkerne for kirken, ikke forandre dens lære.