Den muslimske pilgrimsfærd er i år meget forandret – men vigtige ændringer lader vente på sig

I år er der mange restriktioner på den muslimske pilgrimsfærd hajj, der finder sted i disse dage. Netop fordi dette års pilgrimsfærd har undergået store forandringer, undrer forfatter og debattør Aminah Tønnsen sig over, hvorfor de omfattende rituelle slagtninger ikke også bliver ændret

Den årlige muslimske pilgrimsfærd er i gang, og den dertil knyttede offerfest eid al kabir (den store højtid) eller eid al adha (den fremmeste højtid) finder i år sted fredag den 31. juli.

Allerede med den verdensomspændende nedlukning i marts måned stod det klart, at både fasten og pilgrimsfærden i år ikke ville blive ”som de plejer”. Man må tilpasse sig pandemien for ikke at bringe folks liv i unødig fare.

Det fortælles, at profeten Muhammed skal have sagt: ”Hvis du hører om et epidemiudbrud et sted, da rejs ikke dertil; og hvis en epidemi bryder ud dér, hvor du befinder dig, da forlad ikke stedet.”

Op igennem hele islams historie har teologiske og politiske stridigheder, epidemier, tørke og fattigdom i perioder forhindret pilgrimme i at nå Mekka.

Derfor burde det ikke være kommet bag på nogen, at pilgrimsfærden i år har et mere lokalt tilsnit. Hvor der i de seneste år er kommet godt og vel 2 millioner mennesker rejsende til Mekka i forbindelse med pilgrimsfærden, har man i år lukket grænserne (det skete allerede i marts måned) og begrænset deltagelsen til at omfatte 1.000 personer bosiddende i Saudi-Arabien.

Myndighederne har udvalgt de få ”heldige”: 700 af de 1.000 er studerende, erhvervsfolk eller andre, der kun opholder sig i Saudi-Arabien midlertidigt, resten er saudiske statsborgere. Alle er førstegangs-pilgrimme og har været igennem et omfattende helbredstjek. Ingen er over 65 år, og alle har været igennem to ugers karantæne – og skal i karantæne igen efter endt pilgrimsfærd.

Pilgrimmene får udleveret en splinterny pilgrimsklædning, et bedetæppe, småsten til brug ved den symbolske stening af det onde, ekstra sprit og masker – samt en rejsekuffert til at opbevare rekvisitterne i. Alt sammen behørig steriliseret.

Frivillige skal sørge for, at pilgrimmene overholder afstandsregler og påbud om ansigtsmasker og afspritning. Maden er portionsanrettet, og vand fra den hellige kilde, Zamzam, udleveres i flasker.

Kontrolposter uden for Mekka og på pilgrimsruten ud til Arafat-bjerget skal sikre, at ingen uvedkommende blander sig med de officielle pilgrimme, der er udstyret med specielle adgangskort til de vigtigste lokaliteter og Den store Moské.

Mekkas indbyggere opfordres til at bede deres højtidsbønner derhjemme og ikke bevæge sig mod Den store Moské, som det ellers er kutyme.

Offerfestens slagtninger er unødvendige
Det ser ud til, at man har taget mange gode forholdsregler; men det kan undre, at de officielle retningslinjer ikke med et eneste ord nævner den traditionelle slagtning i forbindelse med offerfesten.

Corona-pandemien er ellers en god anledning til at minde verdens muslimer om, at ”det hverken er offerdyrenes kød eller deres blod, der når Gud; det gør alene den ydmyghed og ærefrygt (taqwa), som I udviser for Gud og Hans skaberværk” (Koranen 22:37).

Der må med andre ord være tale om alle de små og store ofre, vi hver især forventes at bringe i dagligdagen, hvor vi ind i mellem må tilsidesætte vore egne ønsker og behov og fokusere mere på medmennesket, på fællesskabet og det fælles bedste.

Jeg har fundet små rørende fortællinger i medierne om, hvordan afghanere, der har sparet op i årevis for at komme til Mekka, har måttet se deres livsdrøm briste, og som nu med deres opsparing hjælper fattige landsmænd, der er ramt af sygdom og arbejdsløshed i forbindelse med coronakrisen.

De har forstået Koranens vejledning om at ”de, der ikke er i stand til at tage på pilgrimsfærd, skal kompensere ved at faste eller give almisse i stedet, alt efter deres formåen” (Koranen 2:196).

Tiden er inde til at fundere nærmere over Koranens vejledning om baggrunden for og meningen med pilgrimsfærden og den forstående højtid, offerfesten. Tiden er inde til at forsøge at komme de millioner af unødvendige slagtninger, der foregår rundt omkring i verden i forbindelse med offerfesten, til livs.

Vi er nødt til at forandre for at bevare.