Den nye tids shamanisme: Trommerytmer, drømmefangere og et liv i naturens tempo

Takaniya Schanne Bruun fortæller, at neo-shamanisme handler om at frisætte de firkantede rammer for tilværelsen. På væggene i Shamanhulen, hvor hun holder ceremonier, hænger der udover drømmefangere og trommer også billeder af Buddha, Jesus og Vishnu. Det viser både, at alle kan deltage uanset religiøs overbevisning, og giver også plads til alle slags religiøse ånder, der måtte vise sig under ceremonien, fortæller hun. Foto: Freja Green Arvedlund

På et landsted omgivet af bølgende marker, midt i den lille vestfynske by Glamsbjerg, ligger Shamanhulen. Her afholder shaman Takaniya Schanne Bruun forskellige kurser og ceremonier, blandt andet trommehealing, hvor deltagerne kan få hjælp til at finde dybere ind i sig selv

Takanaiya Schanne Bruun har i sine 62 leveår været vidt omkring. Hun er gammel købmand, tidligere sosu-hjælper og har i en årrække arbejdet som psykoterapeut. Og så er hun shaman.

”Jeg har altid haft min indre shaman med, helt fra barnsben. En slags hjælp indefra som kunne favne eller berolige i svære situationer,” fortæller Takanaiya Schanne Bruun.

Takanaiya Schanne Bruuns iboende shaman har gennem tiden vist sig som gode energier, fornemmelser og drømme. I drømmene oplevede hun, at en ”stor, dejlig indianershaman” viste sig for hende, underviste hende og sendte hende kærlighed. Det indre kald i retning af shamanismen førte for femten år siden til stiftelsen af firmaet Shamanhulen, som ligger midt i den fynske natur, hvor Takanaiya Schanne Bruun i dag hjælper andre med at finde vejen ind til deres egen indre shaman.

Neo-shamanisme: ”Det handler om at frisætte firkantede rammer og kontrol”
En shaman er formidler mellem menneskenes og åndernes verden. Den traditionelle form for shamanisme har rødder i Centralasien, det nordlige Sibirien og de arktiske egne, men i dag anvendes shamanismen også i Vesten i en form, der er tilpasset tiden nu og det moderne menneskes behov. Denne type går under betegnelsen neo-shamanisme, som refererer til forskellige nye måder at bruge den shamanistiske tradition på. Som moderne shaman er det også her, Takanaiya Schanne Bruun placerer sig. For hende handler neo-shamanismen især om at frisætte firkantede rammer og kontrol, for på den måde at gøre plads til den man i sandhed er og dermed andre:

”Som nytidsshaman er jeg en af dem, der forener alle verdener. Jeg kan tale med alle energier, såkaldt ånder, og jeg forsøger at favne det hele. Det handler om, at vi alle bliver ét med hinanden gennem vores hjerter,” forklarer hun.

Naturen spiller en stor rolle i Takanaiya Schanne Bruuns virke som shaman, hvilket også er grundlæggende i de kurser og ceremonier, hun afholder i Shamanhulen. Det handler dybest set om at lære at forstå og lytte til naturen, forklarer hun, og om at leve livet i et naturligt tempo. Det er dette tempo, denne fredfyldte takt, som Takanaiya Schanne Bruuns kursister lærer at følge i sig selv ved hendes trommehealingsceremonier.

Trommehealing: en samling af al slags lyd
Takanaiya Schanne Bruun beskriver sig selv som huleboer helt fra barnsben. Måske er det derfor, hun har indrettet sig, som hun har, midt i naturen og som ceremonileder i det hun kalder ”den hellige hule”. Det er netop her, trommehealingsceremonierne foregår, i en gammel staldbygning med hvidkalkede vægge, hvor hver en centimeter er udsmykket.

Væggene er pyntet med dyreskind, drømmefangere med farverige krystaller og fjer og selvfølgelig håndlavede trommer i alle afskygninger: cirkelrunde, ovale, store og små.

Der hænger også billeder af Buddha, Jesus, Vishnu og engle, som repræsenterer forskellige budskaber fra verdens religioner, og er en måde at byde alle slags ånder velkommen, forklarer Takanaiya Schanne Bruun og tilføjer:

“Mit hjerte trommer for at forene det hele."

I en rundkreds ligger ceremoniens deltagere på skind, som Takanaiya Schanne Bruun har lagt gode energier i. I rummets midte er et alter med blomster, krystaller og røgelse, og det er her fra, Takaniya Schanne Bruun udfører sin trommehealing, som skal hjælpe de fremmødte med at løsne op for eventuelle ubalancer og finde ro.

Under ceremonien tager Takanaiya Schanne Bruun sine deltagere med på en meditationsrejse alt imens hun selv, sammen med sine to hjælpere, trommer en først langsom, monoton rytme som efterhånden bliver hurtigere og hektisk. Undervejs trommer Takanaiya Schanne Bruun også henover deltagerne, for på den måde at aktivere den helbredende proces, og hun hjælper dem med at slippe dårlige energier og tage de gode ind. Lyd er det bærende element i ceremonien, hvor der udover trommerne bliver brugt shamanrasler, fløjte, shamanistisk sang, klangskåle, klokker og et instrument, der lyder som torden.

Neo-shamanismens essens og Takanaiya Schanne Bruuns opgave som moderne shaman er at forene alle verdener, fortæller hun, og det går igen i trommehealingsceremonien, som er en samling af al slags lyd. Men trommens lyd er den dominerende, og det er der en helt særlig grund til, fortæller Takanaiya Schanne Bruun:

”Trommen symboliserer Moder Jords hjerte. Hjertelyden er den første lyd vi hører inde i vores mors mave. På den måde skaber trommen et rum som gør, at vi kommer hjem i trygheden. Det handler om at finde dybere ind i sig selv.”

Takaniya Schanne Bruun bruger mange forskellige slags trommer under sine ceremonier. Foto: Freja Green Arvedlund