Interview

Den ortodokse julefaste bringer fred og fordybelse

Den ortodokse ærkepræst Poul Sebbelov faster i 40 dage inden jul. "I hele fastetanken ligger der en øvelse og en advarsel imod ikke alene at blive krop, materie og legemlighed, men i stedet være opmærksom på åndeligheden," fortæller han. Billedet her er fra 2006. Foto: Leif Tuxen

I den ortodokse kirke faster man i 40 dage op til jul. Det skærper opmærksomheden på den åndelige del af menneskelivet fremfor det kropslige og materielle, fortæller ortodoks ærkepræst

Alt imens det sekulariserede Danmark langsomt træder ind i en tid med sild, snaps og sene natteture hjem med S-toget, indleder den ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse sin 40 dage lange julefaste, der begynder fredag den 15. november.

Vegetarisme og slukkede telefoner
Gudsmoders Beskyttelse, der fejrer juledag d. 25. december, påbegynder i denne uge deres årlige julefaste. Menigheden går derfor en tid i møde uden kød, æg, smør, ost og vin, fortæller Poul Sebbelov, der er forstander og ærkepræst i menigheden:

"I fasten, og det gælder alle faster generelt, afstår vi fra kød og fisk, mejeriprodukter og alkohol. Fasten er med andre ord en vegetarisk menu. Så er der også, i tilknytning til det, en anbefaling omkring at afholde sig for overdreven brug af underholdning og medier, og der er en anbefaling omkring at begrænse sin seksuelle aktivitet."

Dog gives der i løbet af fasten dispensation ved særlige kirkelige begivenheder. En af disse begivenheder finder sted den 6. december, hvor kirken fejrer Den Hellige Nicholas af Myra. Den hellige Nicholas var biskop i det 4. århundrede og er forgængeren til det, der senere skulle blive julemanden. Den 6. december kan der derfor undtagelsesvist bruges olie og drikkes vin i den ortodokse kirke.

Opmærksomhed i en tid med trængsel og alarm
Poul Sebbelov forklarer desuden, hvordan han oplever, at julefasten står i kontrast til den måde hvorpå, den gængse dansker opfører sig i december måned:

"Faste er det modsatte af det, som man ser udbredt i Danmark og andre steder, hvor man holder festen igen og igen og så en gang til, før festens hovedperson overhovedet er kommet til stedet. Man gør det så mange gange, så når man når frem til højtiden og festen for Kristi fødsel, så er man så stop mæt og fordrukken, at man synes, at man næsten ikke kan klare mere."

I stedet bruger de ortodokse kristne de 40 dage op til jul på at forberede sig til begivenheden omkring Kristi fødsel. Fastens formål er dermed at skærpe opmærksomheden i tiden op til kirkeårets højtider. Desuden er julefasten også en øvelse i at rette blikket væk fra den voldsomme forbrugsfest, som julen i dag er blevet et vartegn for. På den måde bliver fasten også en tid, hvor fokusset bliver flyttet væk fra de legemlige behov, og hvor det åndelige er i centrum.

Mennesket som ånd og støv
Netop forholdet mellem det legemlige og det åndelige er centralt i den ortodokse kirke, forklarer Poul Sebbelov:

"Den grundvigske formulering om, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af ånd og støv, er en glimrende formulering, og en formulering som vi gladeligt tager til os i den ortodokse kirke."

Med det skal forstås, at menneskets krop og sind, inden for den ortodokse tradition, ikke er to adskilte komponenter. Det åndelige og det kropslige er i sammenspil med hinanden, og det legemlige har derfor også en vigtig plads i det åndelige liv. En sådan forståelse af krop og sjæl kan også være med til at kaste lys over fastetraditionen.

"I hele fastetanken ligger der en øvelse og en advarsel imod ikke alene at blive krop, materie og legemlighed, men i stedet være opmærksom på åndeligheden. Samtidig ligger der også en forståelse af, at kroppen hører med til den åndelige vækst og udvikling," forklarer Poul Sebbelov.

Da krop og sjæl i høj grad ses som en syntese i den ortodokse tradition, bliver fasten derfor også en påmindelse om, ikke at lade det kropslige tage overhånd. I stedet skal man rette opmærksomheden mod den åndelige del af menneskelivet i tiden op til julen.