Serie: Opstandelse

Charlotte Rørth: Alt blev forandret, da jeg mødte Jesus

Jeg var fuldstændig sikker på, hvor det var, og at det var Jesus, som stod foran mig, fortæller Charlotte Rørth. Foto: Leif Tuxen

Charlotte Rørth levede et almindeligt liv som journalist med mand og børn. Men en række begivenheder og et møde med Jesus ændrede hendes syn på livet og verden

“Jeg har skrevet om kristendom, men det var på et intellektuelt plan. Jeg havde ikke været inde og gå i dybden med min egen tro. Jeg er medlem af folkekirken, og jeg har altid respekteret folk, som var troende, men jeg har ikke haft noget ønske og behov fra mig selv om at gå dybere ind i, hvad jeg selv troede på”.

Sådan begynder Charlotte Rørth sin fortælling om, hvordan hendes liv og syn på kristendommen var inden det møde med Jesus, som for 10 år siden var med til at ændre hendes liv.

Hun beskriver sig selv som en tidstypisk dansk kvinde, som aldrig er blevet tvunget ud i at tage stilling til, hvad hun troede på. Dette ændrede sig dog med et lynnedslag - i bogstaveligste forstand:

“Der, hvor jeg virkelig kan mærke, at der er noget, som er forandret, er efter oplevelsen, hvor jeg får et lyn i panden. Jeg var ude at gå en morgentur med min hund en helt almindelig decembermorgen. Her bliver jeg pludselig ramt af et lys, som kommer fra himlen. Det rammer mig i panden og går igennem min krop. Jeg besvimer kort, og da jeg vågner igen ved jeg, at det er Guds lys, som har ramt mig, og at jeg er set, anerkendt og elsket af ham”.

Charlotte Rørth har svært ved at beskrive den viden, som hun var ladt tilbage med efter denne oplevelse. Hun var nemlig ikke blot blev blevet vakt til tro, men havde fået indlagt en viden om, at Gud er til:

"Den ene side af mit hoved fortæller mig, at der ikke er nogen, som ved, om Gud er til, og at man i hvert fald ikke kan bevise det, og hvis Gud er til, så sidder han ikke som en eller anden figur oppe i himlen, og han sidder i hvert fald ikke og smider med lyn ned i hovedet på kvinder i Rold skov. Men den anden side af mig ved, at Gud er til. Det er en erfaring, en viden, som bare er lagt ind i mig, uden at der overhovedet er noget forløb i det. Det er en fysisk erfaring, en sanset viden. Derfor går det jo virkelig op for mig der. Jeg vågnede ikke der på marken og tænkte, at ‘nu er mit liv forandret for altid.' Men det var det jo - jeg vidste det jo. Jeg vidste jo godt, at der ikke var noget, som kunne blive det samme bagefter. Den viden om, at jeg er anerkendt og elsket af Gud kan jo ikke fjernes.”

Mødet med Jesus

Efter lysoplevelsen begyndte Charlotte at drømme den samme drøm flere gange.

“Jeg begyndte at få en drøm om en stemme, som kaldte på mig nede fra det sakristi i Spanien, som jeg havde besøgt i forbindelse med arbejde, hvor jeg skulle skrive om olivenolie. Da jeg besøgte sakristiet første gang oplevede jeg, at jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg havde en oplevelse af at stå inde i sakristiet og føle, at det var det bedste sted på hele jorden og føle mig fyldt op af blødt lys, så jeg ikke kunne bevæge mig, men samtidig være glad. Og samtidig vide, at jeg nok havde fået en hjerneblødning for det er vores normale forklaring på, at man ikke kan bevæge sig. Denne oplevelse kunne jeg i starten godt feje væk”.

Efter at drømt om den samme stemme flere gange besluttede Charlotte Rørth sig for at tage tilbage til sakristiet:

“Jeg tog derned og satte mig på bænken inde i sakristiet og i det øjeblik, jeg lukkede øjnene, kom der en stor kuppel frem foran mine øjne. Jeg så kuplen stå inden i sakristiet, så selvom jeg havde lukkede øjne, så blev jeg mindet om, hvor jeg sad og hvem jeg var.

Inde i kuplen kiggede jeg ind i det, som jeg afkodede til at være Israel i år nogen-og-30 ved Genesaret sø. Der var en grusvej, en lille landsby, citron- og oliventræer og en mand, som stod på grusvejen. Jeg var fuldstændig sikker på, hvor det var, og at det var Jesus, som stod foran mig. Her blev mit hoved også taget med i, at nu var der et før og efter mødet med Jesus. Jeg kodede det fortsat ikke sammen med lysoplevelsen. Det begyndte jeg først med, da jeg begynder at tale med andre om det”.

I sit møde med Jesus oplevede Charlotte Rørth, at Jesus taler til hende:

“Jesus startede med at lægge en sætning i hovedet på mig, som var “Velkommen - godt at se dig” på dansk. Han kiggede på mig, og så var det kun hans ansigt, som jeg så. Da han begyndte at tale, så kunne jeg ikke forstå, hvad han sagde, men det han sagde mindede om oldaramæisk.”

Det var dog ikke kun det, som Jesus sagde til Charlotte Rørth, som påvirkede hende, men også den måde, som Jesus så på hende på:

“Den måde han talte til mig på svarede til det blik, han havde på mig og svarede til hele situationen. Han stod hverken og strålede eller lyste eller prædikede. Hans tonefald var ikke insisterende eller jublende lykkeligt over, at det var mig, som han så. Hans blik var velkommende og fyldt med venlighed. Han syntes, at det var godt at se mig, fordi jeg bare var der. Det var godt at se mig, fordi jeg bare var til. Det var ikke noget med, at det lige præcis var mig, som han havde ventet på, eller at jeg var noget særligt. Det var ikke et køligt blik, men mere et konstaterende blik - at det er godt, at jeg er til, bare fordi jeg er til. Der var ikke noget efter det. Når jeg tolker på det møde, så var der ikke noget regelsæt, som jeg skulle leve op til, eller noget jeg skulle lave om på for at få den kærlighed”.

Det bliver for Charlotte Rørth hele budskabet i de to bøger, som hun har skrevet om sine og andres oplevelser med Jesus. Hun lægger vægt på, at hun ved, at hun er set, anerkendt og elsket af Gud, og at han mener, at det er godt, at hun er til, bare fordi at hun er til.

“Det er for mig et kort koncentrat af kristendom, og vi skal se på næsten, som at det er godt, at den anden er til, bare fordi den anden er til. Det kræver ikke nogen nogen begrundelse eller nogen forventning. Det er for mig hele det nye testamente foldet ud. Det er sådan, jeg tolker mine møder, og jeg vil gerne videregive den følelse og den viden, som Jesus lagde i mig: at man er elsket.”

Charlotte Rørth ved dog godt, at hendes oplevelser ikke kan overbevise alle om, at Gud er til:

“Jeg vil gerne give det videre, men jeg kan kun dele det. Jeg kan ikke sørge for, at andre får den viden. Jeg tror, at det er meningen med det hele, at jeg skal dele det, men jeg kan jo faktisk ikke vide det.”

Et praktisk formål

Charlotte Rørth vil ikke blande sig i, hvad folk tror på, og hun er også ligeglad med, om de tror på hende eller på guddommelige oplevelser i det hele taget. Der er dog én ting, som hun ikke er ligeglade med, og som er blevet det praktiske formål med hendes bøger og foredrag:

“Jeg er ligeglad med, om de tror på mig, men er ikke ligeglad med, hvordan de lytter til dem, som har haft oplevelser, ligesom jeg har haft. Det praktiske formål med bøgerne og foredragene er at fortælle folk, at de har pligt til at lytte, når folk fortæller om deres oplevelser. Der er mange, som ikke fortæller om de oplevelser, som de har haft. En af grundene er, at der ikke bliver lyttet ordentligt, pænt og omsorgsfuldt og med nænsomhed og varsomhed. Der synes jeg, at jeg lige nu har den vigtigste rolle. Min mission er ytringsfrihed, men i virkeligheden handler det ikke kun om ytringsfrihed, men vores pligt til at lytte, når andre bruger deres ytringsfrihed”.

Et før og et efter
Møderne med Jesus og oplevelsen af Guds kærlighed har skabt et før og et efter for Charlotte Rørth.

“Det er ikke noget, som man fatter fra det ene sekund til det andet. Det er ikke sådan, at jeg efter den morgen, hvor jeg blev ramt af Guds lys eller efter mødet med Jesus i sakristiet, solgte mit hus og blev skilt fra min mand. Derfor taler jeg ikke om det som en omvendelse, men derimod som en udvidelse. Jeg har ikke kasseret mig gamle liv, men jeg har udvidet mit liv. Det er klart, at mit syn på verden er et andet, men det former sig jo langsomt. Man bliver ikke klog med det samme. Jeg fik en viden lagt ind i mig, men det er først med refleksionerne og det at leve med det, at det begynder at betyde noget. Det er ikke oplevelsen som sådan, der udvider mig, men det, som oplevelsen vækker i mig - at jeg er set, anerkendt og elsket af Gud. Det er ikke lyset, men det, som ligger tilbage i mig, når oplevelsen er forbi. Det er der, som bliver til den forandring, som det selvfølgelig bliver”.

Jeg har ikke kasseret mig gamle liv, men jeg har udvidet mit liv

Charlotte Rørth
"Jeg begyndte at få en drøm om en stemme, som kaldte på mig nede fra det sakristi i Spanien," fortæller Charlotte Rørth. I sakristiet mødte hun Jesus - en oplevelse, hun senere har skrevet flere bøger om. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
"Jeg er ligeglad med, om folk tror på mig, men er ikke ligeglad med, hvordan de lytter til dem, som har haft oplevelser, ligesom jeg har haft," fortæller Charlotte Rørth. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix