Interview

Det er svært at være alene med sit sind: Coronakrisen øger behovet for mindfulness

Når den ydre verden er kaotisk og usikker, kan mindfulness være en metode til at finde indre ro og acceptere livet som det er, mener Lone Overby Fjorback, overlæge og leder af Dansk Center for Mindfulness. Foto: Hannes Eichinger/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Kan mindfulness være svaret på coronakrisens voksende usikkerhed og sociale distancering? Det mener Lone Overby Fjorback, leder af Dansk Center for Mindfulness. Men desværre halter Danmark bagefter, når det gælder meditation og mental sundhed

Mange mennesker med forskellig tro, eller ingen tro, er ved at indse, at svære tider også er en mulighed for at sætte farten ned og reflektere ved hjælp af bøn eller meditation.

Sådan sagde Dronning Elizabeth II i en tale til nationen, da coronasmitten for alvor skyllede ind over det britiske samfund.

På Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet deler man den britiske dronnings synspunkt: voksende usikkerhed og social distancering øger behovet for meditation. Derfor har man lavet en corona-hjælpepakke, som skal støtte særligt udsatte mennesker og hjælpe dem til at finde indre ro, når den ydre verden bliver mere kaotisk. Og der har været stor tilslutning:

“Under coronakrisen har vi lavet online hold for unge mennesker, der lider af stress, angst, depression, ensomhed eller kronisk sygdom. De er i særlig risiko for at få det dårligt, når de bliver isolerede og ikke har en almindelig hverdag. Holdene blev fyldt op på få dage, og det tolkede vi som et tegn på, at der er behov for træning i mental sundhed,” fortæller overlæge og centerleder Lone Overby Fjorback.

Hun understreger, at alle har godt af at træne mindfulness - uanset om man er særligt udsat eller ej.

“Det er svært at have et sind. Det er svært at forholde sig til alle sine bekymringer og alle sine forestillinger. Mindfulness er en metode til at være sammen med sig selv på en god måde, så man kan håndtere stress. Og det at træne mindfulness i en gruppe sammen med andre, det kan virkelig styrke fællesskabet og ens følelse af at høre til,” siger hun.

Vi er ikke verdensmestre i alt
De fleste mennesker er klar over, hvordan man kan opretholde et godt fysisk helbred: Motionér og spis grønt og varieret. Men ifølge Lone Overby Fjorback er det de færreste, der ved, hvordan man træner sit mentale helbred:

“I Danmark tror vi, at vi er verdensmestre i alt, men i England er de mindst 10 år foran os, når det kommer til mindfulness og mental sundhed. Det er simpelthen mere almindeligt i andre lande at bruge meditation til at træne mental sundhed. Det mangler i den danske offentlighed.”

Men hvorfor halter danskerne bagefter, når det gælder meditation og mental sundhed? Ifølge centerlederen har vi været for langsomme til at implementere behandlinger, som allerede er udviklet og dokumenteret videnskabeligt.

“Det svarer til, at nogen har brugt 30-40 år på at udvikle en influenzavaccine, og så vælger vi at lade være med at bruge den. Vi ved fra metaanalyser, at nogle mindfulnessprogrammer kan bruges til at reducere stress og forebygge depression. Det er bare vigtigt, at den viden kommer ud og bliver brugt i samfundet – men det er ikke sket endnu,” siger hun.

Mindfulness er for alle - uanset tro
I buddhismen ses mindfulness som en vej til at undslippe menneskets forgæves jagt på varig lykke og i stedet acceptere livet, som det er. Og den buddhistiske indsigt kan man stadig lære noget af i dag, mener Lone Overby Fjorback:

“Vi lever i en kultur, hvor vi dyrker det at være kritiske. Vi tænker alle sammen, at vi mangler noget, at der er noget galt med os, eller at der er noget galt med andre. Det er godt at være kritisk, men hvis vi ikke kan holde os selv ud, og har en basal tillid til os selv, så er det ikke godt for ens mentale sundhed. Mental sundhed kan og skal trænes. Fordi man har det simpelthen bedre, hvis man ved, hvordan man hviler i sin krop og sit sind.”

Selvom mindfulness har rødder i buddhismen, kræver det ikke nogen bestemt tro. Moderne mindfulness er nemlig forenelig med mange forskellige religioner og livssyn.

“Hvis man for eksempel tror på det kristne budskab - hvis man tror, at man allerede er elsket - så har man det meget bedre, end hvis man tror, at der er alt muligt galt med en. Mindfulness er en praksis i at være til stede på en god måde, og det kan man praktisere, hvad enten man er kristen, muslim, ateist eller noget fjerde,” fortæller Lone Overby Fjorback.

Hun håber, at coronakrisen kan være en permanent øjenåbner:

“Der er ingen af os, der aner, hvad fremtiden bringer, og man er ikke selv herre over alt, hvad der sker. Hvis man har en større forståelse for dét, er det nemmere at være til stede her og nu. Og så håber jeg, at coronakrisen har vist, at vi allesammen er forbundet - vi er forbundet via åndedrættet.”