Indføring

Det mener religionerne om kunstig befrugtning

Når man foretager en reagensglasbefrugtning, tages æggene ud af kvindens æggestokke og befrugtes med sædceller i laboratoriet. Hvordan forholder de forskellige religioner sig til kunstig befrugtning? Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix, Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix, Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er sket meget, siden det første reagensglasbarn kom til verden i 1978. I dag er næsten hvert 10. barn på de danske fødselsgange undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning. Men hvilke etiske og religiøse spørgsmål opstår, når livet pludselig er noget, vi kan skabe i et laboratorie?

De har et brændende ønske om at få børn, men uanset hvor mange gange de prøver, lykkes det ikke. Et stigende antal danskere kæmper med ufrivillig barnløshed, og kunstig befrugtning bliver løsningen for mange – så mange, at det i dag er næsten hvert 10. barn, der bliver undfanget i laboratoriet.

Kunstig befrugtning griber ind i noget fundamentalt menneskeligt - det at sætte nyt liv i verden - og derfor rejser det etiske og religiøse spørgsmål: Hvad sker der, når man adskiller befrugtningen fra sexakten? Kan barnløshed være noget, man skal acceptere som Guds vilje? For at blive klogere på disse spørgsmål har religion.dk bedt en række forskellige trossamfund tage stilling til kunstig befrugtning.

Jødedom: At skabe nyt liv er en af menneskets vigtigste opgaver – det skal vi støtte
Overrabbiner Jair Melchior, Det Mosaiske Trossamfund:

”Kunstig befrugtning har man diskuteret meget i den jødiske verden, og det er generelt accepteret. I Toraen står det klart og tydeligt, at en af menneskets vigtigste opgaver er at sætte nyt liv i verden. Så hvis vi kan støtte folk i den opgave, skal vi gøre det.

Faktisk havde vi i jødedommen en teoretisk diskussion af kunstig befrugtning, længe før det blev praktisk muligt. Allerede i Talmud, som er omkring 1700 år gammel, kan man læse om en kvinde, der bliver gravid, da hun går i bad, fordi badevandet indeholder sæd. Hun bliver altså befrugtet med sæd uden at gennemføre et seksuelt samleje – det kan man kalde kunstig befrugtning.

Men selvom kunstig befrugtning generelt er tilladt i jødedommen, er det omdiskuteret, om man må involvere en tredjepart, for eksempel gennem donorsæd. Mange rabbinere mener, at det er tilladt – også for enlige kvinder – at få børn på denne måde. Det er dog ikke entydigt, og rabbinerne ser det ikke som en principiel sag, men kigger på de individuelle situationer.”

Protestantisme: Kunstig befrugtning er tilladt indenfor ægteskabet
Kurt Christensen, dr.theol., professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus:

”Der er ikke en generel holdning til kunstig befrugtning, som alle protestanter vil være enige i. Men personligt mener jeg ikke, at det er noget galt i, at barnløse par benytter sig af kunstig befrugtning. Det er dog problematisk, hvis der dukker en tredjepart op, enten i form af donorsæd eller donoræg, for så adskiller man det biologiske og det juridiske forældreskab. Det at få børn bør være en sag mellem ægteskabets to parter.

Desuden er det et etisk problem, hvis man destruerer befrugtede æg eller bruger dem til forskning. Derfor siger jeg altid til par, der spørger mig til råds, at de ikke bør befrugte flere æg, end de ønsker at føde. Så hvis de maksimalt vil have fire børn, så er det fire æg, der skal tages ud og befrugtes.

Generelt må man gerne benytte sig af den medicinske teknologi, hvis man ikke lykkes med at få børn på naturlig vis. Man skal altså ikke bare give op. Men hvis det stadig ikke lykkes, og man har forsøgt sig med kunstig befrugtning og alt det, den medicinske teknologi stiller til rådighed, så kan man ende med at resignere og sige: Vi har lagt vores liv i Guds hånd, og Gud kunne godt have givet os børn, men det får vi altså ikke.”

Katolicisme: Det er et problem, når man adskiller kærlighed og seksualitet
John-Erik Stig Hansen, dr.med., formand for Katolske Læger i Danmark:

”Kunstig befrugtning har den svaghed, at det adskiller kærlighed og sex i det at få børn. I den katolske kirke lægger vi meget vægt på, at de to ting er forbundet. Vi mener, at kærlighed – og det at kærlighed har et fysisk udtryk – er vigtigt for, at mennesker kan modnes, vokse og for den sags skyld også danne familie. Det optimale er altså, at barnet kommer til verden som resultat af en kærlighedsrelation i det seksuelle forhold mellem en mand og en kvinde.

Man kan dog godt sige, at det også er et udtryk for kærlighed, når ægtefæller gennemgår en strabadserende fertilitetsbehandling for at sætte nyt liv i verden, som de kan danne familie omkring. Så det er ikke nødvendigvis et onde, men det er det mindre optimale.

Hvis vi taler om, at homoseksuelle og enlige kvinder får børn ved hjælp af kunstig befrugtning, er det noget, den katolske kirke tager kraftigere afstand fra. Der fjerner man helt kærlighedsrelationen mellem manden og kvinden, og man kommer for langt væk fra et godt og givende familieliv.”

Islam: Kunstig befrugtning er tilladt, så længe slægtskabet bevares
Waseem Hussain, imam, debattør og forfatter:

”I udgangspunktet har man ikke noget problem med kunstig befrugtning i islam. Hvis et par ikke har held med at få børn på normal vis, er der ikke noget i vejen for at hjælpe dem med teknologiske og videnskabelige midler.

Det er dog et centralt krav, at både sæden og ægget kommer fra de to ægtefæller. Vi må altså ikke bruge donorer af nogen art. Det hænger sammen med, at barnet, ud fra et religiøst synspunkt, altid tilhører ægteskabet.

Derfor er det også vigtigt, at man under fertilitetsbehandlingen minimerer risikoen for fejl, sådan at ægtemandens sæd og hustruens æg ikke ombyttes eller sammenblandes med en tredjepart.”

Hinduisme: Ønsket om børn er naturligt, og det må vi gerne støtte
Leif Asmark Jensen, medlem af Hare Krishna:

Hinduismen er en mangfoldig religion, så der kan være forskellige syn på sagen. Men ud fra min personlige fortolkning er der ikke noget problem i at bruge kunstig befrugtning.

Vi er her som mennesker for at udvikle vores forhold som sjæle til Gud, og det gør vi ved at følge naturen, som den er skabt. Ønsket om at få børn er helt naturligt, og man kan vokse meget som person ved at tage ansvar for sine børn. Og så er det ikke så vigtigt, om børnene kommer til verden gennem sex eller kunstig befrugtning. Problemet er snarere, hvis man har sex uden et ønske om at få børn – det strider imod naturen.

Faktisk kan man finde eksempler på en slags kunstig befrugtning i de gamle vediske tekster. Der er en fortælling om en exceptionelt smuk kvinde, som kommer gående forbi to store vismænd. Vismændene bliver så ophidsede ved synet af kvinden, at de får sædudløsning, og det kommer der nogle børn ud af. Her er der altså tale om en undfangelse uden seksuelt samleje, og det er der ikke noget forkert i.

Det er imidlertid vigtigt, at man ikke befrugter flere æg, end man rent faktisk ender med at føde. For lige så snart et æg er befrugtet, er der en sjæl, der har søgt tilflugt i det, og så må vi ikke slå det ihjel.”

Buddhisme: Det vigtige er ikke, hvordan man bliver født, men hvilke omstændigheder man fødes ind i
Anders Riisgaard Rasmussen, buddhist:

Buddha levede før kunstig befrugtning var muligt, og mine svar er derfor min personlige tolkning af hans belæringer. Når det er sagt, kan jeg ikke se noget problem i, at man hjælper par, der ikke kan få børn. Tværtimod. Hvis man igennem kunstig befrugtning kan give et barn til et par, der virkelig ønsker det og har overvejet det nøje, så er potentialet for, at barnet får et godt liv lige så stort, om ikke større, end hvis det sker tilfældigt på den naturlige måde.

I buddhismen arbejder man blandt andet med loven om årsag og virkning. De frø man planter i dette liv, samt de tendenser og vaner man har haft, vil følge en videre i næste liv og vil have indflydelse på hvilke omstændigheder, man bliver født under. Som jeg ser det, er det ikke så vigtigt, hvordan du bliver født. Det vigtige er, at man er sund og rask, at man bliver født i et land, hvor der er frihed og fred, at man har nogle forældre, der elsker en og opdrager en godt, og at man selv er mere indstillet på at gavne andre end at skade dem.”