Indføring

Det skal du vide om sharia

Sharia bliver ofte associeret med æresdrab, hellig krig og afhugning af hænder, men betyder nok nærmere ”vej”, ”vejen til drikkestedet” eller ”kilden”. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Sharia handler ikke kun om lov og straf, men er et teologisk begreb, der refererer til Guds anvisninger om et ideelt muslimsk liv. Det beskriver den vej, som Guds ønsker for menneskene

Sharia. Mange har nok hørt ordet blive brugt i politiske debatter, nyhedsartikler og i religionsundervisning, men hvad betyder det egentlig? Begrebet er før blevet associeret med æresdrab, hellig krig og afhugning af hænder, men dette er langt fra et dækkende billede for, hvad sharia betyder i den daglige muslimske praksis i Danmark.

Sharia betyder ”vej”
Ordet sharī’a fremgår i Koranen sura 5:48 og oversættes direkte til ordet ”vej”, men bliver også oversat til ”vejen til drikkestedet” eller ”kilden”. Ordet sharia indgår derfor i en vejmetaforik, der handler om, hvordan mennesket lever et liv i overensstemmelse med Allah. Det kan sammenlignes med, når Jesus i Det Nye Testamente siger, at han er ”vejen og sandheden og livet” (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 6) og derved opfordrer de kristne til at følge i sit fodspor. Det mener forsker MSO Thomas Hoffmann, der forsker i Koranen på teologisk fakultet ved Københavns Universitet.

Sharia betyder dog meget mere for muslimer end blot en vejmetafor, mener Thomas Hoffmann:

”Sharia er både attitude og praksis, tankespil, håb og idealer. Sharia er både det, der praktiseres og gøres men også det, der håbes på og ønskes. Derudover er sharia et repertoire, som man som muslim kan lade sig inspirere af og mobilisere på,” forklarer han.

Et abstrakt begreb
For at få en dybere forståelse for, hvad sharia betyder for en muslim, er det ifølge forsker i dansk shariapraksis Jesper Petersen fra Lund Universitet gavnligt at skelne mellem tre begreber: Sharia, islamisk jura og islamisk lov. Disse tre begreber bliver ofte forvekslet med hinanden af udefrastående.

Sharia er ikke en samling af skrifter eller en bog, man kan slå op i. Det er derimod et teologisk abstrakt begreb, der beskriver Guds åbenbarede anvisninger om det gode muslimske liv, og det kan derfor ikke koges ned og forstås fuldstændigt af noget menneske, mener Jesper Petersen:

”Der er den erkendelse omkring sharia, at der ikke er nogen, der kan vide, hvad Gud egentlig havde i tankerne, da han skabte jorden,” fortæller han.

Men selvom sharia er et flyvsk begreb og kun står skrevet ét sted i Koranen, er der samtidig både beskrivelser af moralsk adfærd og mere konkrete retningslinjer for, hvordan man skal leve, som muslimer kan fortolke praktiseringen af sharia ud fra, forklarer Thomas Hoffmann:

”Der er klare etiske retningslinjer og et etisk univers i Koranen. Men det bevæger sig i et spektrum fra højtragende etik og moral og idealer til helt små detailreguleringer på det, man normalt ville se som klassiske lovtekster. De handler for eksempel om, hvad må du spise, og hvem må du gifte dig med.”

En filosofisk tradition
Sharia er derfor et ord, der kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker, og i islamisk jura, der er fortolkninger af sharia, findes der mange forskellige bud på, hvad den rette tolkning af det gode etiske, muslimske liv er.

Dette resulterede i oprettelsen af forskellige retsskoler i 7-800-tallet. De blev grundlagt af det, man kalder for retslærde muslimer, som er uddannet i at læse og fortolke Koranen, beretninger om Muhammed og en række andre kildetekster. Disse skoler, hvor Hanafi-skolen inden for sunni-islam er verdens mest udbredte, har siden det 8. århundrede været en del af en løbende debat om, hvordan man bedst lever efter Allahs vilje. Retsskolerne handler ikke om vedtagelsen af love, ligesom islamisk jura som helhed ikke handler om faktiske juridiske vedtagelser:

”En retsskole er en ’retning’ inden for diskussionen om det gode muslimske liv, og de enkelte retslærde følger ikke blindt skolerne, men indgår i en diskussion om idealerne. Det kan sammenlignes med, at man inden for græsk filosofi har forskellige filosofiske retninger. Både Platons og Aristoteles’ efterkommere blev skolet i filosofi, hvorefter de indgik i de filosofiske diskussioner snarere end at opfatte filosofien som endelig og uforanderlig. En retsskole minder således meget om en filosofisk retning, og der er egentlig ikke noget juridisk i dette begreb,” forklarer Jesper Petersen.

Den løbende debat om, hvordan sharia skal forstås, relaterer altid til samtiden og bliver tolket blandt andet gennem qiyas, som er en slags analogslutninger. Det er altså en måde at tolke hadith og Koranen i lyset af samtiden. Dette er oftest et job for uddannede retslærde muslimer, men har, ifølge koranforsker Thomas Hoffmann, ændret sig.

Han tilføjer, at almindelige muslimer i højere grad begynder at komme med fortolkninger, der udfordrer de mere traditionelle fortolkninger i den muslimske verden i takt med, at Koranen er blevet lettere tilgængelig som for eksempel på nettet.

”Der er et opgør i gang i den muslimske verden. Mange opponerer eller undviger de traditionelle lærdes udlægninger og siger, at man selv skal bruge sin egen forstand og gå til teksterne. Det giver således både anledning til nye progressive fortolkninger som islamisk feminisme samt illiberale og fundamentalistiske fortolkninger,” forklarer han.

Det er, ifølge Jesper Petersen, beklageligvis fortolkningerne fra den fundamentalistiske fløj, der i høj grad får lov til at definere sharia i medierne i Danmark, fordi det er de fortolkninger, der strider mest imod den danske demokratiforståelse. Disse tolkninger kommer som oftest fra de muslimer, man kalder for islamister, og som ser sharia som en politisk ideologi. Gruppen Hizb ut-Tahrir er et kendt eksempel.

Når etik bliver til lov
Distinktionen mellem islamisk jura og islamisk lov er en af nøglerne til at forstå dynamikkerne i sharia-praksis i Danmark. Disse to bliver nemlig oftest blandet sammen, og det er ikke uden grund.

I Den Danske Ordbog kan man slå op på ordet ”sharialov”, der beskrives som: ”Den religiøse islamiske lov som den er overleveret i Koranen og i beretninger om profeten Muhameds sædvane.”

Denne beskrivelse er, ifølge Jesper Petersen, meget misvisende, da islamisk lov handler om faktiske dømmende love, mens sharia bevæger sig inden for den etiske dialog. Derfor er det vigtigt at skelne begreberne sharia og islamisk lov.