“Det var som om, jeg var død”: Buddhistisk meditation har en skyggeside

Meditation er en kilde til indre ro og spirituel indsigt for mange mennesker, men der er også en bagside af medaljen. Mellem 5 og 25 procent af meditationsudøvere oplever psykologiske udfordringer, viser et amerikansk forskningsprojekt. Foto: René Sputh/Panthermedia/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi kender det som et middel til afstresning og spirituel indsigt, men buddhistisk meditation kan også fremkalde en lang række negative oplevelser, viser et amerikansk forskningsprojekt. Og retter man blikket mod Japan, har zenmeditation en mørk og voldelig fortid

“Jeg var udenfor min krop, og jeg kunne ikke komme ind igen. Jeg var 20-25 centimeter til højre for min krop, og jeg kunne ikke komme ind. Det var som at være i et helvede… Jeg havde to små børn. Jeg kunne intet føle for dem. Jeg kunne ikke opnå forbindelse med dem. Jeg gennemgik alle rutinerne: godnat-rutinen, at gøre dem klar om morgenen, at kysse dem og alt det. Men der var ingen følelsesmæssig forbindelse. Det var som om, jeg var død.”

Beretningen stammer fra en anonym interviewperson i det amerikanske forskningsprojekt “The Varieties of Contemplative Experience” fra 2017. Projektet har undersøgt effekterne af buddhistiske meditationsteknikker – med særligt fokus på de ubehagelige og skadelige effekter. For selvom vi er vant til at kæde meditation sammen med afstresning, fokus og indre ro, så står person bag citatet langt fra alene med sin historie.

Forskerholdet har talt med over 60 buddhistiske meditationsudøvere, og de beskriver et væld af forskellige oplevelser: fra hovedpine og nedsat sexlyst til hallucinationer og følelsen af at miste sin identitet.

En interviewperson fortæller:

“Jeg følte, at min identitet var truet. Jeg kunne gå en tur og føle, at jeg glemte min fortid. På et tidspunkt under meditationskurset glemte jeg bogstaveligt talt mit navn… Det var som om, jeg ikke kunne finde ud af, hvem jeg var.”

På baggrund af de mange interviews har forskerne identificeret 59 kategorier af meditations-relaterede oplevelser, der kan virke foruroligende eller være direkte skadelige, og de anslår, at mellem 5 og 25 procent af meditationsudøvere støder på en eller flere af disse udfordringer.

At miste sit selv
Mange af interviewpersonerne beskriver en oplevelse af at miste selvet eller en følelse af, at grænsen mellem selvet og verden ophæves. Som én interviewperson udtrykker det:

“Jeg havde ikke følelsen af, at min krop tilhørte et ‘mig’. Der var ingen følelse af ‘mig’ til stede. Jeg kunne føle min hånd - der var følelsen af en hånd, men det føltes ikke som min hånd.”

Oplevelsen af, at selvet forsvinder, er i nogle buddhistiske traditioner en naturlig og ønskelig konsekvens af meditationen, og mange af interviewpersonerne oplevede det også som en positiv og frigørende indsigt. Men oplevelsen har også en skyggeside, viser forskningsprojektet. Hos nogle af interviewpersonerne førte den til varige følelsesmæssige forstyrrelser, for eksempel ekstrem dissociation - altså en afkobling fra ens almindelige følelsesliv.

Zenbuddhisme blev brugt i krig
Idéen om, at man gennem meditation kan opløse selvet, spillede en særlig grusom rolle i det japanske militær. I bogen “Zen War Stories” fra 2003 tegner zen-præst og Japan-forsker Brian Victoria et dystert billede af zenbuddhismens rolle under Anden Verdenskrig.

Når japanske piloter udførte de berygtede kamikaze-angreb og styrtede deres fly ind i fjendtlige skibe, var det nemlig ikke kun motiveret af patriotisme. Villigheden til at ofre livet for fædrelandet udsprang også fra spirituelle tanker om selvets ubetydelighed, og det var ikke ualmindeligt, at japanske soldater blev sendt til zen-templer for at meditere sammen med munkene.

Brian Victoria spekulerer også i, om de zenbuddhistiske tanker havde indflydelse på japanernes brutale behandling af krigsfanger: Hvis man anser sit eget liv som ubetydeligt, hvor meget mere ubetydeligt bliver fjendens liv så?