Indføring

Forsoningsdagen: Alt det vigtigste om højtiden "yom kippur"

Hvert år fejrer jøder over hele verden yom kippur, hvor syndstilgivelse er i fokus. Optakten tager sit udgangspunkt i bekendelse af egne synder over for Gud og mennesker. Her ses jøder i Israel i 2012 forud for den store højtid. Foto: Ariel Schalit/AP

Den jødiske helligdag med størst udbredelse blandt jøder fra hele verden, yom kippur, blev i år fejret fra fredag den 29. september ved solnedgang. Se videoen om den store forsoningsdag her

Yom kippur er den mest fejrede højtid blandt jøder i hele verden, og den faldti år den 30. september. Yom kippur fejres hvert år i den tiende måned, "tishrei," i den jødiske kalender ni dage efter den første dag i det jødiske nytår.

I den jødiske tradition indskriver Gud, Jahve, hvert enkelt menneskes skæbne som en kontrakt ind i "livets bog" på det jødiske nytår, "rosh ha-shanah."

Jøderne har efterfølgende i løbet af ti dage mulighed for at råde bod på deres synder. Efter de ti dage forsegles kontrakten med Gud, og her fejres yom kippur. Det er hver troendes eget ansvar at bekende sine synder over for Gud og mennesker.

"Yom" betyder dag på hebraisk, og "kippur" betyder at skjule eller gemme noget. I religiøs sammenhæng bruges ordet "kippur" til at betegne syndsfordrivelse. Højtiden er dermed en forsoningsdag, hvor der fokuseres på syndsbekendelse og -forladelse. Yom kippur begynder ved solnedgang aftenen før festdagen.

Den hvide farve, der blandt andet går igen i påklædning og kalotter, er gennemgående i løbet af dagen for at symbolisere renhed - herunder ren samvittighed.

Under fejringen, som varer 25 timer, faster, beder og mødes jøder. I synagogen mødes man første aften til den traditionelle gudstjeneste, som indledes med bønnen "kol nidre," der således lægger navn til samme aften. Her bedes der om tilgivelse for uindfriede løfter til Gud.

Dagen efter afholdes der gudstjeneste hele dagen med bøn, Torah-læsning og fælles syndsbekendelse.

236049592