Det vigtigste at vide om bøn i islam

Det er en fast del af den muslimske praksis kaldet de fem søjler at bede tidebønner fem gange om dagen. Her ser vi nærmere på de forskrifter og traditioner, der knytter sig til bønnen i islam.

I islam fylder bønnen en del - faktisk så meget, at dagen for mange muslimer er bygget op omkring de fem daglige tidebønner.

Tidebønnen, også kaldet "salat" på arabisk, er islams anden søjle. Islam har fem søjler, som er kernen i den muslimske trospraksis. Enhver muslim over 10 år har ifølge Koranen pligt til at bede fem gange om dagen. Tidebønnen kan udføres i hjemmet eller i moskeen, når muezzinen - den person, der er udpeget til at udøve bønnekaldet fra moskéernes minareter - kalder til bøn.

Tidspunkterne for bønnen følger solens placering på himlen i løbet af dagen, og i den muslimske verden angives disse tidspunkter ved, at der kaldes til bøn fra moskeernes minareter. For danske muslimer, der ikke har mulighed for at høre et bønnekald, kan man holde øje med bedetiderne via en række apps på mobiltelefonen, som giver besked, når det er tid til at bede salat.

Renhed og bederetning

Inden tidebønnen går i gang, er det nødvendigt at udføre et renselses-ritual, kaldet "wudu." Ritualet foregår ved, at kroppen skylles med vand. Mens man vasker sig, kan man bede den rituelle afvaskningsbøn "tahayatul wudu." Befinder muslimen sig et sted, hvor vand ikke er tilgængeligt, kan sand benyttes, hvilket kaldes tayammum. Mange muslimer benytter et særligt bedetæppe at knæle på under bønnen.

Der er små afvigelser i selve udførelsen af bønnen, men bønnen indledes altid med, at muslimen bekendtgør sin intention om at bede, og lovprisningen af Allah udgør hovedindholdet i bønnen. Bønnen skal altid udføres med ansigtet vendt mod Mekka og Kabaen, som er den bederetning (qibla), der angives i Koranen.

Det er gammel skik at være barfodet, når man beder og går rundt i en moské. Derudover tager mange kvinder et slør om hovedet, selvom det ikke står direkte i Koranen.

De fem tidebønner er: En ved daggry og solopgang (fadjr), over middag (zuhr), om eftermiddagen (‘asr), efter solnedgang (maghrib) og om natten (‘ishâ’).

Selvom tidebønnen er en pligt, er der enkelte forbehold, som kan fritage en muslim fra at bede tidebøn. Svær sygdom, handicap, graviditet eller menstruation fritstiller muslimen fra at udføre tidebøn.

Resultatet af en forhandling

Tidebønnen er nævnt i Koranen i Isra-suraen, der beskriver Muhammeds natlige rejse fra Mekka til Jerusalem og himmelfart, hvor Muhammed blandt andre møder Abraham, Moses og Jesus.

Her forhandles antallet af tidebønner fra 50 til fem daglige bønner mellem Muhammed og ærkeenglen Gabriel. Moses hjælper Muhammed til at fastsætte tidebønnernes antal til fem daglige bønner. Mænd og kvinder er adskilt i bønnen, både i hjemmet og i moskeen. Mændene står på de forreste rækker foran imamen, kvinderne bagved eller i et separat rum.

Bønnen kan udføres hvorsomhelst, men bøn i fællesskab med andre muslimer anses for at være bedre end at bede alene. Ofte beder man til hverdag hjemme eller på arbejdspladsen. Man kan på alle tider af døgnet bede en uformel og improviseret bøn, "dua."

En anden obligatorisk bøn er fredagsbønnen (juma). Om fredagen over middag går mange muslimer til moskéen, hvor imamen, udover at lede bønnen, holder tale om et emne af almen eller aktuel interesse - i stil med en prædiken i den kristne kirke.

Udover de fem obligatoriske tidebønner, er der en lang række mindre bønner: Nattebønnen (tahajud), sol- og måneformørkelsesbønner (khusuf og kusuf), begravelsesbønner (janaza), bøn til lige efter solopgang (ishraq), formiddagsbønnen (chast), fredagsbønnen (juma), tilgivelsesbønnen (salatul tauba), ramadan-nætternes bønner (tarawih), bøn om regn (salat al-istisqa) og moské-indgangsbønnen (tahayatul masjid).

Kilder:

Religion.dk
Foreningen islamisk studiebogssamling (www.islamstudie.dk)
Jørgen Podeman Sørensen/leksikon på religion.dk
Naveed Baig, imam