Digital teknologi forandrer religionernes verden - også i Danmark

Digital teknologi forandrer mangt og meget i religionernes verden. Det gælder ikke kun i Vatikanet, men også i Danmark, skriver museumsdirektør og ph.d. Morten Thomsen Højsgaard i anledning af religion.dk's 20-års jubilæum. Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix

Internettet har i begyndelsen af det 21. århundrede bidraget med en demokratiserende kraft, hvis effekt vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af, skriver museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard i denne kommentar i anledning af, at portalen religion.dk har været online i 20 år

Vent til der kommer hvid røg op fra skorstenen, så har vi en ny pave.

Sådan har det lydt igennem generationer, når kardinaler fra hele verden har været samlet i Vatikanet for at vælge en ny pave. Og sådan var det også både i 2005 og i 2013, da verdens største kirkesamfund skulle have en ny leder.

Men de billeder, som i dag står tilbage som nogle af de mest slående, viser hverken den hvide røg, pave Benedikt XVI eller pave Frans på balkonen efter udnævnelsen. Det er forandringen hos pilgrimmene, turisterne, borgerne, publikum på pladsen nedenfor, der må zoomes ind på. For de har fået smartphones og iPads, og de vil selv opleve og gemme begivenheden, de er vidne til, på hver deres egne måder med deres egne apparater.

Fra sandhed til oplevelse
I forvejen havde først radio og siden tv op igennem det 20. århundrede forvandlet paveudnævnelser til et stykke global massekommunikation. Men med det 21. århundredes hurtige udvikling af digitale tjenester bliver alle de ellers så traditionelle og enslydende forskrifter nu også til et stykke individuel oplevelsesøkonomi.

Digital teknologi forandrer mangt og meget i religionernes verden. Det gælder ikke kun i Vatikanet, men også i Danmark.

Teknologien skubber til magtbalancen og udfordrer autoriteten. Folket får mere at skulle have sagt, når de alle har internettet, telefonen, kameraet, tekstbehandlingen, arkivet og 30 andre skarpe værktøjer i lommen klar til brug.

Det handler mere om "min" personlige oplevelse end om én grundlæggende sandhed.

Forskrifterne for pavevalg er de samme, men publikums rolle og oplevelse er forandret som disse billeder illustrerer. Det er situationsbilleder fra omtrent samme sted i Vatikanet ved valget henholdsvis af Benedikt XVI i 2005 og udnævnelsen af pave Frans i 2013.

Mere plads til argumentation både for og imod
I en digital verden bliver tidligere tiders lukkede religiøse rum mindre og færre. For det er uendelig svært at holde noget skjult i en virkelighed, der er forbundet i den grad, som tilfældet er blevet igennem de seneste årtier. Siger eller skriver imamen noget om stening eller sharia-lovgivningen, så kommer det frem og debatteres straks. Udtaler præsten sig hårdt om kønsroller eller seksuelle minoriteter, så bliver det tilsvarende delt og udfordret online.

Religionskritikken har fået mere plads at udfolde sig på med nettets fremkomst. Det gælder ikke kun den helt fundamentale kritik af tro som sådan, men også argumentationen internt i de religiøse organisationer og dialogen mellem religionerne, som nettet bringer frem i lyset og skaber nye spilleregler for.

Mens skolebøger forsvinder, kommer digitale tjenester til
Samtidig skaber nettet også flere nye forbindelser og mødesteder. I global skala har Google knyttet kolossale mængder af digitale dokumenter, videoer og andre typer kildematerialer med religiøst indhold sammen, så de kan findes lynhurtigt i samme system. I Danmark har religion.dk på 20 år udviklet sig til det sted, hvor repræsentanter for alle de religiøse traditioner kommer til orde og står side om side i det samme univers.

Til at begynde med skulle Kristeligt Dagblad selv arrangere og markedsføre et religionernes topmøde på religion.dk. Nu er hele portalens struktur i sammenhæng med den enorme mængde af indhold blevet til et dagligt, dansksproget religiøst mødested og et symbol på det stadig mere multikulturelle samfund i sig selv.

I folkeskolen er religion.dk i tråd hermed også blevet et af de mest anvendte digitale kildematerialer, når emnet drejer sig om religion. Skoleområdet er ligesom det religiøse felt blevet en del af tidens store omstilling til en digital virkelighed.

Skolebøgerne er på vej ud, digitale tjenester på vej ind. Det stiller stigende krav til lærernes kildekritik og kompetencer. Samtidig øger det elevernes muligheder for at få adgang til opdateret materiale og ofte også adgang for eksempel via digitale brevkasser til religiøse kilder, der før var lukket land.

Internettet giver folkets valg større betydning
Pudsigt nok får internettet ikke den religiøse verden til at gå i tusind stykker. Hver person har sin egen oplevelse, og hver fugl pipper med sit næb også online, javel. Men fuglene flyver også i flok, når de er mange nok, som Benny Andersen skrev.

Da religion.dk blev født i januar år 2000, var det som en linksamling, hvor fagredaktører viste vej til korrekt og relevant information. I dag er et af de mest tydelige elementer på toppen af forsiden af religion.dk listen over "mest læste". De over 200.000 månedlige brugeres egne valg viser på den måde andre brugere, hvad de skal se efter.

Mønstrene i flokkenes bevægelser observeres naturligvis også af både af redaktører og af de religiøse ledere, hvis succes i stadig højere grad står og falder med at kunne afkode og forstå, hvad der søges efter.

Fra autoriteternes egen udvælgelse til brugernes valg. Fra hvid røg til bluetooth. Fra pave til publikum. Fra crown til crowd. Fra statskristendom til google-buddhisme. Fra top-down til bottom-up. Det er tendensen, det handler om i det store perspektiv, hvor folkets valg får stadig større betydning.

Internettet har sat strøm og hastighed og gennemlysning til religionernes verden og tilføjet en demokratiserende kraft, hvis effekt vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af. Og religion.dk har med sin egen udvikling på nu 20 år på én gang afspejlet og bidraget til denne væsentlige historiske forandring.

Internettet har sat strøm og hastighed og gennemlysning til religionernes verden og tilføjet en demokratiserende kraft, hvis effekt vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af.

Morten Thomsen Højsgaard