Mig og døden

Katolsk bedemand: Det drejer sig om at respektere mennesker

"Der er en mening med, at vi skal dø, og i min katolske tro finder jeg netop styrken til at forberede mig på både døden og livet," siger katolsk bedemand Martin Ryom. Foto: Jens Welding Øllgaard

Døden kommer altid som et chok for de mennesker, Martin Ryom møder i sit arbejde som bedemand i den katolske kirke. Men han er overbevist om, at der er en mening med, at vi alle skal dø

Menneskerreagerer ikke altid ens, når afskeden med deres afdøde skal arrangeres. Der melder sig mange følelser og frustrationeri de situationer, hvor livet er sværest. En af dem, der skal tage hånd om dette møde, er katolsk bedemand Martin Ryom:

”Mennesker mærkes og reagerer forskelligt, når døden rammer. Nogle tager det lettere, mens det for andre er meget svært. Men for alle er det – også selvom døden var forventet måske på grund af sygdom – en overraskelse, når det sker. Døden kommer altid som et chok,” siger han, og tilføjer:

"Som bedemand handler det om at udvise intuition og have medmenneskelig forståelse."

Selvom mange måske vil sige, at et ældre menneske kan være mæt af dage, behøver det ikke være sådan. Nogle er fulde af vigør, har masser af planer og ting, de gerne vil nå, fortæller Martin Ryom. Han slår fast, at det som bedemand også handler om at være ærlig og vise, at man er med de pårørende, at man går lige ved siden af dem og hjælper med alt det praktiske - men at det er dem selv, der tager selve afskeden med den afdøde.

Her kan en vis forberedelsestid være en fordel, om end det ikke altid kan gives, når et menneske for eksempel dør i et trafikuheld. Det er også oftere markant sværere, når de efterladte skal tage afsked med et barn eller et ungt menneske:

”Men der er en mening med, at vi skal dø, og i min katolske tro finder jeg netop styrken til at forberede mig på både døden og livet. For jeg har som troende en vished om, at der er en mening med tilværelsen, både her og i det hinsides, og både generelt og for mig personligt. Gud har en plan med mig, som han har det med alle mennesker. Jeg kan så ikke vide, hvornår døden kommer, men jeg ved, at det sker – og at den er indgangen til noget, som er endnu bedre end dette liv,” siger Martin Ryom.

Det er vigtigt, at derer plads til det hele,især når man skal begrave en, man kender. Martin Ryom mødte således gennem flere år en ældre dame, som når de sås nærmest sang: "Du får mig ikke endnu."Da hun døde og skulle lægges i kisten, måtte Martin Ryom derfor også hilse på hende på en ganske særlig måde.

”Det drejer sig om respekten for de mennesker, som jeg møder på min vej. Om at vise både døden, den døde og familien respekt for alt det de er - også i døden,” slutter han.