LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Dy Plambeck: Højskolesangbogen skal skildre en globaliseret tid

Der er så meget hjerteblod om Højskolesangbogen. Og det er dejligt. For det betyder, at det er en vigtig bog for mange danskere, mener forfatter Dy Plambeck Foto: Leif Tuxen

Højskolesangbogen er et stykke uvurderligt kulturarv og kulturhistorie, som vi skal passe på - og vi passer også på den ved netop at forny den, mener forfatter Dy Plambeck, som er med i udvalget for den nye udgave af Højskolesangbogen

Hvad er dit eget forhold til Højskolesangbogen?
Jeg lærte Højskolesangbogen rigtig godt at kende, da jeg selv gik på højskole som 20-årig i 2000. Men allerede før det tidspunkt sang jeg sange fra Højskolesangbogen. Jeg sang i kirkekor fra jeg var 12-16 år og i gymnasiekoret på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg gik.

Hvilken rolle spiller Højskolesangbogen?
For mig er Højskolesangbogen den mest centrale sangbog, vi har i Danmark, sammen med Den Danske Salmebog. Højskolesangbogen er et stykke uvurderligt kulturarv og kulturhistorie, som vi skal passe på - og vi passer også på den ved netop at forny den. Dermed sikrer vi, at folk bliver ved med at synge fra den. Og at den bevarer sin position.

Højskolesangbogen er en sangbog, som man kan gribe til, hvis man vil lære noget om Danmarks historie. Den fortæller noget om det samfund, vi er. De forskellige sange afspejler samfundsudviklingen. Dog mangler der nogle sange om urbanisering, globalisering og byliv.

Hvis man intet kendte til Danmark og læste Højskolesangbogen fra ende til anden, kunne man godt tro, at Danmark stadig var et landbrugsland. Der er mange sange, der skildrer livet på landet, bønderne, jorden, der skal sås og pløjes og lignende. Men det er klart - for det er en del af den danske historie. Nu er det imidlertid vigtigt, at vi også gør plads til at skildre en mere globaliseret tid.

På det personlige plan er Højskolesangbogen en sangbog, man kan gribe ud efter, hvis man mangler ord. Sådan kan jeg i hvert fald godt lide at tænke på den: Ord om glæden, ord om sorgen, ord om årstiderne, der skifter. Ord om livet. Man får nogle ord forærende. Og det kan være en lettelse indimellem.

Hvad er dit syn på salmer i højskolesangbogen?
Det giver god mening at have salmer i Højskolesangbogen, fordi meget af vores sangskrivning i Danmark bygger på salmetraditionen. Det er en form for udgangspunkt for senere sangskrivning. Det giver mening, at der også bliver sunget salmer af de store salmeskrivere som Grundtvig, Kingo, Brorson og Ingemann i forskellige sammenhænge. Det er også en mulighed for, at unge, der går på højskole eller efterskole og ikke er vokset op med salmer, lærer nogle af de klassiske salmer at kende.

Hvilke sange, mener du, er de mest kontroversielle i højskolesangbogen?
Jeg ved ikke, om jeg synes, der er nogle sange, der er direkte kontroversielle. Det ændrer sig med tiden. Lige nu vil jeg tænke, at nogle af de sange, der peger meget på nationalitet og har en entydig opfattelse af, hvad det er, kan være nogle af de mere kontroversielle.

Også nogle af de sange, der benævner forskellige befolkningsgrupper på en måde, man ikke vil gøre længere. Endelig er der også nogle sange, der taler nedladende om kvinder. Det synes jeg er problematisk. Men dermed ikke sagt, at de ikke kan være med i Højskolesangbogen. De åbner op for nogle diskussioner.

Hvorfor har diskussionen om "Ramadan i København" affødt så stor, landsdækkende debat?
Der er så meget hjerteblod om Højskolesangbogen. Og det er dejligt. For det betyder, at det er en vigtig bog for mange danskere. Den 18. udgave har solgt over 400.000 eksemplarer i Danmark. Det siger også noget om dens popularitet og udbredelse.

Det afføder selvfølgelig også nogle diskussioner om, hvilken bog det skal være. Hvad der skal være med. Og hvad der ikke kan. Der kommer for eksempel forskellige tolkninger ind af grundtvigianisme. Andre mener, det er mere vigtigt, at Højskolesangbogen afspejler samfundet, som det er nu. Så bliver det et spørgsmål om værdier. Og tankesæt. Og ønsker, om hvordan sangbogen skal være.

Højskolesangbogen skal, sådan som jeg ser det, balancere mellem tradition og fornyelse. Den skal både give os vished om fortiden og forståelse for den og samtidig fortælle os noget om at være menneske i det danske samfund i dag - og også gerne pege ud i fremtiden. Den skal komme med nogle bud på, hvordan fremtiden kan komme til at se ud.

Dy Plambeck er forfatter. Derudover er hun medlem af Højskolesangbogsudvalget, der sammen med udgiveren af Højskolesangbogen og Folkehøjskolernes Forening leder arbejdet med den 19. udgave af Højskolesangbogen.