Ekspert: Jehovas Vidner bryder ingen love

Jehovas Vidner er i Danmark på listen over anerkendte trossamfund, og de kommer ikke til at blive fjernet fra den, mener tidligere medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund Margit Warburg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Norske stortingsrepræsentant Anette Trettenbergstuen har udtalt, at Jehovas Vidner burde fratages statsstøtten fra den norske stat. Holdningen giver også genklang i Danmark

Ramona Kvien Solgaard på 37 år har været præget af angst og har prøvet at begå selvmord tre gange som resultat af at føle sig fanget og kontrolleret af Jehovas Vidner. Hun er en af flere ofre for social kontrol, diskrimination og udstødelse, som er blevet portrætteret i en længere artikel om tidligere medlemmer af Jehovas Vidner bragt af den norske public service-kanal NRK i sidste måned.

Artiklen blev i Norge katalysator for en debat om, hvorvidt Jehovas Vidner burde få støtte fra den norske stat, og Anette Trettebergstuen fra Arbeiderpartiet gik så lang som at sige, at Jehovas Vidner skal have frataget statsstøtten på grund af menneskerettighedsbrud og diskriminationen af kvinder og homoseksuelle. Det skriver NRK.

Ifølge NRK får alle anerkendte trossamfund i Norge samme procentvise støtte per medlem fra staten, som den norske statskirke modtager, hvilket bevilligede Jehovas Vidner omkring 14 millioner fra den norske statskasse sidste år.

Brud på menneskerettighederne

Selvom fordelene for anerkendte trossamfund i Danmark er markant færre end i Norge, er Jehovas Vidners plads på listen over anerkendte trossamfund i Danmark også blevet bestridt på baggrund af social og kulturel kontrol. Det kom blandt andet til udtryk i et borgerforslag som blev bragt anonymt sidste år.

I Danmark giver staten ikke direkte støtte til de forskellige trossamfund, men de kan opnå en række skattemæssige fordele og få vielsesbemyndigelse, når først de er på listen.

Formand for Ateistisk Selskab Simon Ørregaard er enig i formålet og præmissen for borgerforslaget i 2018, men mener ikke, at et borgerforslag er den rigtige vej at gå. Han mener, at det kan gøres administrativt:

”Jehovas Vidner overholder ikke menneskerettighederne og bestemt ikke FN’s børnekonvention. Det danske samfund burde ikke støtte et trossamfund, som bryder med de konventioner,” plæderer han.

Kravene til anerkendte trossamfund i Danmark kan findes i Kirkeministeriets lov om trossamfund uden for kirken, og er meget enkle: Trossamfundet skal bestå af mindst 50 myndige medlemmer, og må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Jehovas Vidner opfylder tilsyneladende begge krav til at være et anerkendt trossamfund i Danmark, og så er der ikke så meget mere at snakke om. Det mener tidligere medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund og professor i religionssociologi på Københavns Universitet Margit Warburg:

”I princippet er det ikke vigtigt for udvalget, hvad Jehovas Vidner tror på, så længe de opfylder lovens definition af trossamfund. Der står ikke noget om, at trossamfund skal være indstillet på at foretage vielser mellem det samme køn for eksempel, så derfor tror jeg aldrig, at man ville afvise eller tilbagekalde Jehovas Vidners status som anerkendt trossamfund i Danmark på det grundlag,” forklarer hun.

Selvom Jehovas Vidner ikke er i strid med loven, problematiserer Simon Ørregaard dog stadig anerkendelsesstemplet fra det danske samfund:

"Jeg mener, man skal spørge sig selv, hvad det giver samfundet, at Jehovas Vidner får denne her status som anerkendt trossamfund. Jehovas Vidner forbyder deres medlemmer at stemme, og er derfor per definition antidemokratisk,” fortæller han.

Et spørgsmål om religionsfrihed

Men selvom demokrati er en af kerneværdierne i det danske samfund, er det farligt at begynde at rette i kravene til de anerkendte trossamfund, mener Jens Lomborg formand for Evangelisk Luthersk Netværk. Han mener ikke, at staten skal gå ind og bestemme over, hvad folk skal mene og tro:

Hvis du kun kan blive anerkendt som trossamfund, hvis du falder inden for rammen af en moderne fortolkning af menneskerettigheder, så er du inde og lovgive om menneskers tro og holdninger. Det er en farlig vej at gå ned ad, for hvem er det, der skal fortælle de forskellige trossamfund, hvad der er godt og dårligt?” spørger han, og mener at reaktionerne mod Jehovas Vidner er et produkt af vores tid:

”Vi skal lære at omgås hinanden, selvom vi mener noget vidt forskelligt. Det har vi som samfund lige nu rigtig svært ved at tolerere, og det gør mig noget bekymret.”

I Danmark har debatten om retningslinjerne for anerkendte trossamfund været igang i mange år, og et krav om vielse af homoseksuelle har blandt andet været oppe at vende i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Ifølge Margit Warburg valgte man dog at kategorisere viljen til at vie homoseksuelle som et trosspørgsmål, som derfor er beskyttet under religionsfriheden:

”I Sverige kræver man vist nok, at trossamfundet accepterer homoseksuelle vielser, før trossamfundet bliver godkendt. I Danmark har vi valgt at opfatte homoseksuelle vielser som et trosspørgsmål.”