Englene vrimler rundt i Salmebogen

Det er professionelle musikere, adrætte gymnaster og lysende væsener, man møder i Salmebogens afbildning af engle. Foto: Leif Tuxen

Der er både englevinger og himmelsk englesang i den danske Salmebog. Her er eksempler på nogle af de mest kendte salmer om engle

"Englesang, englesmil og englevinger."

Det vrimler med englebilleder i Den danske Salmebog. Hvad er det for nogle væsener? Hvor kommer de fra, og hvad er deres opgave? Og hvilken rolle spiller de i det poetiske sprog i salmerne om Jesu fødsel?

Særligt ved juletid dukker de op: Englene. Der er tradition for at hænge dem op i alle udgaver: trompetengle, basunengle, ja, sågar deres hår sætter vi på juletræet.

I højtiden synger vi gerne om dem i kirken, eller når vi danser omkring træet juleaften.

Forbinder himmel og jord
Ordet ”engel” kommer af det græske ord ”angelos”, som betyder budbringer. Engle er budbringere mellem himmel og jord.

I pendulfart sørger de for at bringe en flig af Guds rige og et genskin fra himlen ned til jorden med deres sang og musik. De forbinder himmel og jord på samme måde, som Gud julenat forbandt det guddommelige med det jordiske i et krybberum i Betlehem.

Englenes bevægelse går fra himmel til jord, og med dem som forbillede spejles vores mulighed for en bevægelse fra jord til himmel. Ved hjælp af sang og musik kan vi nemlig stræbe efter at blive som engle. Det kan ske, når vi synger nogle af de smukke julesalmer, som Salmebogen er fyldt med; Og vi får det til at lyde, som englene synger.

Engle i salmerne
I Bibelen vrimler det med fortællinger om engle. Som frelsende engle, Herrens engle og lysets engle hjælper og tjener de Gud. De små venlige bevingede kommunikationsvæsner har særligt travlt ved højtider med at pendle mellem himmel og jord.

Musikalske er de: Det er englene, der ”sjunger under sky” i ”Det kimer nu til julefest” (Den Danske Salmborg, i det følgende forkortet DDS,94). Scenen er taget direkte fra juleevangeliet. Her beretter evangelisten Lukas om Herrens engel, der pludselig står foran hyrderne på marken i strålende herlighed og forkynder dem ”en stor glæde, der skal være for hele folket”. Man synger videre om, hvordan der med ét sammen med englen er en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud og bryder ud i sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”.

Lysende og funklende
En engel klar sendes fra himlen julenat og står lige for øjnene af hyrderne i salmen ”Fra Himlen kom en engel klar” (DDS 96). ”Klar” betyder tydelig, måske ligefrem lysende.

I billedkunsten og op gennem hele kunsthistorien er de ofte afbilledet i hvide eller gyldne klæder med vinger og glorier. Særligt smukt digter Grundtvig, når han poetisk skriver i salmen ”Velkommen igen Guds engle små” (DDS 99), at de er iklædt ”dejlige solskindsklæder”. Og at deres ”øjne funkler” i ”Kimer i klokker!” (DDS 100)

Det funklende og glimtende går igen i en af de nyere salmer. For Johannes Johansen er julenat et ”lyshav i tiden” i salmen ”Det var ikke en nat som de andre” (DDS 98). Her ses nemlig tusindevis af engle, der vandrer rundt på jorden med stjernernes skær.

De udstråler en karisma, der vækker både en underskøn beundring og dragende fascination, men samtidig også en skræmmende frygt. Derfor indleder de mange gange deres budskab med at sige til den eller de, de står over for, at de ikke skal være bange. ”Frygt ikke!” For de har godt nyt. Altid. Hver evig eneste gang de er på banen, bringer de glædesfulde nyheder med sig. Oveni købet gøres det med blid stemme og et imødekommende ”Venner!” i ”Venner! sagde Guds engel blidt” (DDS 105).

Professionelle sangere
At de er yderst musikalske og liflige professionelle sangere, er der vist heller ingen tvivl om hos digterne. Et englekor er nok det ypperligste kor, man overhovedet kan forestille sig. Der er millioner af stemmer, som Grundtvig skriver i ”Et lidet barn så lysteligt” (DDS 102) med ”salig fryd”. Korsangen er den sang, vi gerne skulle høre eller genkende som den gode gamle kending – en slager med en lang historie, begyndende med englene, der først sang den ”for markens hyrder” (DDS 121: "Dejlig er jorden!"); Eller selv gøre efter, når vi synger salmerne juleaften.

Håbet er, at Guds engle vil lære os ”brat at synge, som de sang” julenat, som vi synger i ”Et barn er født i Betlehem” (DDS 104). At vi med andre ord må synge med ”Guds engleskare på Jesu fødselsdag” (DDS 118: "Julen har englelyd"). Det samme som ”englene sang i verden ud” (DDS 119: "Julen har bragt velsignet bud"). Og at Gud må lære ”os sangen sød” med engleskaren, som Grundtvig digter i ”Glæden hun er født i dag" (DDS 107), og vi derved som ”Guds kirkeflok” kan synge højt i sky, som Brorson skriver det i ”I denne søde juletid” (DDS 109).

Det gælder altså både om at deltage som aktiv syngende, men så sandelig også om at lytte: ”Hør, hvor englesangen toner” (DDS 111). For ”underfuld engelsangen klinger” (DDS 114: "Hjerte, løft din glædes vinger!"). Her er tale om en ”genlyd” af det glædelige budskab, som rummer en juleklang ”af toner søde”, en ”fred med englelyd”, der er ”hjertens fryd” (DDS 116: "En sød og liflig klang er i vor julesang"). Der er tale om noget himmelsk og jordisk på én og samme tid, bedst formuleret med Ingemanns ord om at den er en ”hellig sang med himmelsk lyd” (DDS 120 "Glade jul, dejlige jul").

Englene i digtene er yderst sporty. I et væk vandrer de ”op og ned ad salmens tonestige”, som Grundtvig også udtrykker det i ”Velkommen igen, Guds engle små” (DDS 99). De er rørige og dansende og forener det vertikale og horisontale, det himmelske og jordiske, det guddommelige og menneskelige – glæde og frygt, musik og dans. Til fryd og stor glæde. Helt som at høre englene synge.