Har de syv dødssynder relevans i dag?
Er de syv dødssynder relevante i vores samfund i dag, spørger en læser. Sognepræst Martin Herbst, der har udgivet en bog om de syv dødssynder, svarer
Spørgsmål:
Hej!
Jeg står og skal til eksamen i religion! Jeg har været så heldig at trække synd, derfor har jeg lige et par spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe med.
Hvorvidt er de 7 dødsynder relevante i vores samfund idag?
God dag!
Cecilie
Svar:
Kære Cecilie
Det moderne menneske opfatter synd på forskellige måder. Nogle gange siger vi, at man synder, hvis man spiser en flødeskumskage eller kører for stærkt på motorvejen. Andre gange udbryder vi, at det er synd for en kat, hvis den er blevet kørt over af en bil.
Tidligere havde man en klarere opfattelse af syndens alvor. Ifølge Martin Luther består menneskets synd i, at det er bortvendt fra Gud og medmennesket, fordi det har mistet troen på Kristus. Derfor betragter Luther vantro som den største synd. Før Luther forbandt man ikke kun synd med vantro, men med misbrug af menneskets iboende behov og ønsker.
Den opfattelse afspejles i traditionen om de syv dødssynder. Den blev grundlagt af en såkaldt egyptisk ørkenfader ved navn Evagrius Ponticus (345-399). Han afdækkede otte destruktive tankemønstre, der forhindrer os i at være helhjertede og nærværende. Disse otte tanker er; frådseri, liderlighed, grådighed, vrede, sorg, håbløshed, forfængelighed og hovmod. Som det fremgår af rækkefølgen, omhandler de destruktive tanker menneskets fysiske behov (frådseri, liderlighed og grådighed), temperament og følelser (vrede, sorg og håbløshed) og fornuften (forfængelighed og hovmod). Ifølge Evagrius er der intet galt med menneskets natur og behov. Men hvis man lader sig besætte af mad, seksuelle fantasier, hævntørst, bitterhed og arrogance, ødelægger man livet for sig selv og andre.
Evagrius’ otte tanker blev til de syv dødssynder i den katolske tradition. Det skete med pave Gregor den Store (540-604). Han benyttede Evagrius’ forlæg, men modificerede. For det første fjernede han hovmod fra listen og gjorde den til dødssyndernes rod. For det andet fjernede han håbløshed og tilføjede misundelse. På denne måde landede han på det hellige bibelske syvtal.
Senere i det 13. århundrede smeltede Dante Alighieri (1265-1321) forfængelighed sammen med hovmod og håbløshed sammen med dovenskab. Det sidste kan forekomme besynderligt, men tanken er, at den eksistentielle eller åndelige dovenskab bevirker, at man ikke engang gider sig selv. Alt dette udfoldte han i Den Guddommelige Komedie. Efter Dante har vi den velkendte liste: frådseri, liderlighed, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod.
De syv dødssynder er personlige, men har tillige en destruktiv social dimension. Frådseri med forurening og naturens ressourcer udgør en global klimatrussel. Ukontrolleret liderlighed har skabt en sex-industri, hvor børn og unge udnyttes. Grådighed førte til finanskrisen og nutidig økonomisk kriminalitet. Vrede unge mænd bliver terrorister. Dovenskab viser sig som depression og livslede. Misundelse har inspireret til utallige jalousidrab. Hovmod afspejles i religiøs fundamentalisme, undertrykkelse, mobning og arrogance.
De syv dødssynder er så aktuelle som aldrig før. Det ville være gavnligt, hvis vi lærte at forholde os til dem på en ærlig og konstruktiv måde, både på det personlige og samfundsmæssige plan. Vejen til en bedre verden går ikke uden om, men gennem de syv dødssynder.
Venlig hilsen
Martin Herbst
Sognepræst og forfatter
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.