Debat

Er der belæg i Koranen for at kalde vantro for urene?

Der to modsatrettede holdninger til, hvorvidt vantro er urene. Men det er ikke direkte nævnt i Koranen, at alle vantro er urene, og det sted, der nævnes, er specifikt rettet mod en gruppe polyteister, som ville have adgang til Mekka, forklarer Ahmed Akkari. Foto: Danish Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix

Blandt verdens muslimer findes der forskellige holdninger til, hvorvidt ikke-muslimer er urene. Men det er ikke direkte nævnt i Koranen, at alle vantro er urene, forklarer den tidligere imam Ahmed Akkari

Der går i disse år en del diskussion om muslimers syn på vantro, og hvis også du undrer dig over, om der mon er belæg for at kalde de vantro for urene, så får du her en kort forklaring.

Koranen er hård i sine udtryk omkring vantro og ikke-muslimer og ser dem som vildfarne og dømte til et liv i helvede. Man skal bare slå op på Koranens første sider for at finde belæg for dette. Men det er ikke ensbetydende med, at muslimer tænker, at vantro er urene. Eller er det?

Svaret på dette har to vinkler: En faktuel og en fortolkende.

Faktuelt står der kun ét sted i Koranen, at polyteister er urene, 'najaz', så derfor skal de ikke komme nær den forbudte moské, altså Kabaen (sura 9, Al-Tauba:28). Det er det eneste sted i hele Koranen, hvor begrebet ”uren” bliver brugt om mennesket eller en gruppe mennesker.

Dette begreb, 'najaz', betyder urenhed i det klassiske arabiske sprog.

Men muslimer opfatter fortolkningen af dette som gældende for datidens polyteister, hvorom andre menneskelige grupper ikke er nævnt. Det begrænses yderligere af, at henvisningen omhandler adgangen til det hellige hus i Mekka. Det vil sige, at verset skal forstås specifikt i kontekst ifølge retslærde i islams kilder.

Ifølge den fortolkning er der ikke tale om, at vantro mennesker er urene.

En anden holdning er at fortolke polyteister som enhver afgudsdyrker, altså enhver som ikke er monoteist, og i den udlægning er vantro mennesker urene, hvis de ikke har accepteret islam. Det vil sige, at selv om verset nævner polyteister, så gælder det også for andre grupper af vantro, der afviser islam.

Ifølge den opfattelse skal muslimer undgå kontakt med vantro, fordi islam kræver fysisk og åndelig renhed af sine følger.

I hadith-litteraturen suppleres begge disse opfattelser med en række kilder.

Den førstnævnte opfattelse (at vantro er ikke urene) suppleres af det faktum, at kristne og jøder samt andre trosretninger var i daglig kontakt med Muhammed og hans muslimske gruppe, uden at de blev betragtet som urene i fysisk forstand. Muslimer købte fra dem og solgte til dem, og de havde kontakt med dem socialt.

En gruppe kristne fra Najran (dengang et område i det nordlige Arabien) blev endog modtaget i moskeen, hvor Muhammed udbredte sin kappe for dem som tegn på gæstfrihed. Han spiste også af mad, der blev foræret til ham af en jødisk bekendt, og han spiste af kalven, som var tilberedt for ham af en jødisk kvinde. Dette nævner flere kilder, såsom Bukhari.

Det ville han ikke have gjort, hvis de var urene. Muslimske mænd gifter sig med vantro kvinder, og både jødiske samt kristne kvinder er gift med muslimer, hvilket er en handling som ellers ikke ville være tilladt, hvis de var fysisk urene.

Den næstnævnte opfattelse (at vantro er urene) suppleres af de hadith, der beordrer mennesker at vaske sig, hvis man konverterer til islam, for at skylle sin urenhed væk fysisk.

Det understøttes også af visse handlinger fra Muhammed, der bad sine venner vaske kopper og gryder, som vantro havde brugt, før de selv spiste af dem. Desuden må Koranen ikke berøres af vantro, fordi Koranen kun må berøres af rene mennesker, altså fysisk. Den holdning indtager blandt andre den kendte retsskole-imam Abu Hanifa.

Der er nok en udbredt forståelse blandt muslimer, at vantro er urene, fordi de ikke vasker sig ordentligt efter toiletbesøg med mere, og fordi de spiser dødt, berører grisekød og alkohol, der begge er fysisk urene ifølge den tolkning. Derfor er de i berøring med det urene, hvilket gør dem sandsynligvis mere fysisk urene.

I alt fald er de åndeligt urene, fordi de dyrker andre, falske guder.

For at opsummere er der to modsatrettede holdninger til, hvorvidt vantro er urene. Men det er ikke direkte nævnt i Koranen, at alle vantro er urene, og det sted, der nævnes, er specifikt for en gruppe polyteister, som ville have adgang til Mekka. Af den grund må vantro heller ikke komme til Mekkas hellige moské. Oftest får muslimer også forklaret, at ’najaz’ (uren) henviser til åndelig urenhed og ikke fysisk.

Nu har jeg i det foregående referet til kendte muslimske skolers holdninger for at tydeliggøre hvilke syn, der er på den konkrete sag. Til slut kan jeg opfordre til, at vi ser på vores fælles menneskelighed og undlader at stemple andre som vantro eller beskidte, fordi de har en anden tro eller ikke deler muslimernes tro.

Mon ikke Gud helst vil, at vi skal huske vores humanitet og føle sympati med hinanden, og det klæder os ikke på vegne af Gud at hævde os ved at stigmatisere andre som beskidte vantro. Mon ikke Gud bedst ved, hvad der er i hjerterne, og hvem der i sandhed fortjener ros for at være rene.