Er robotpræster fremtiden?

Flere og flere funktioner overtages af robotter, efterhånden som teknologien udvikler sig. Også på det religiøse område har robotterne gjort sit indtog – blandt andet i et buddhistisk tempel i Japan, hvor robotten Mindar prædiker

I det buddhistiske Kodaji-tempel i Japan har man fået en usædvanlig prædikant. Den nye prædikant er nemlig en robot lavet af aluminium og silikone. Indtil videre er Mindar, som robotten hedder, kun i stand til at gentage den samme prædiken over hjertesutraen.

Udviklerne arbejder imidlertid på at udstyre robotten med kunstig intelligens, sådan at den med tiden kan formulere konkrete, kvalificerede svar ud fra specifikke etiske og religiøse problemstillinger, skriver det amerikanske nyhedssite Vox.com.

”Buddhisme er ikke en tro på en gud. Buddhisme handler om at stræbe efter Buddhas vej. Det er ligegyldigt, om det budskab repræsenteres af en maskine, et stykke skrot eller et træ,” siger den buddhistiske munk Tensho Goto til nyhedsmediet CNN.

En af fordelene ved robotprædikanten er, at den er udødelig og samtidig i stand til at lagre uendelige mængder af information, forklarer Tensho Goto.

”Denne robot dør aldrig. Den bliver ved med at opdatere og udvikle sig selv,” siger han til nyhedsbureauet AFP og uddyber:

”Med den kunstige intelligens håber vi, at den vil vokse i visdom til at hjælpe mennesker med at håndtere selv de sværeste problemer. Den kommer til at ændre buddhismen.”

Religiøs robotteknologi bliver mere udbredt

Der er inden for de seneste år set flere eksempler på inddragelsen af robotteknologi i forskellige religiøse praksisser. I en årrække har det blandt andet været muligt for japanske buddhister at spare penge på begravelsen ved at benytte robotten Pepper i stedet for en menneskelig præst, skriver nyhedsmediet The Japan Times.

I det japanske samfund, hvor robotteknologien i forvejen fylder meget, har disse nye robottiltag ikke umiddelbart vakt opsigt.

I vestlige samfund er man mere skeptisk over for den religiøse robotteknologi. Det hænger blandt andet sammen med, at robotter ikke er en lige så integreret del af samfundet, ligesom der i mange år har været en generel, vestlig fortælling understøttet af filmindustrien om fjendtlige robotter, som overtager herredømmet over menneskene, skriver Vox.com.

Derfor skabte det også debat, da en tysk kirke i forbindelse med reformationsjubilæet i 2017 præsenterede en robot, der kunne lyse velsignelsen på fem forskellige sprog. Pointen var blandt andet at starte en diskussion om kirkens fremtid og om potentialet i kunstig intelligens, forklarer Stephan Krebs, initiativtager og præst i den evangeliske kirke i Hesse og Nassau, til det engelske nyhedsmedie The Guardian.

”Vi vil gerne have folk til at overveje, om det er muligt at blive velsignet af en maskine, eller om det kræver et menneske,” siger han.

”Robotter kan være et interessant instrument”

Marco Nørskov er lektor på Aarhus Universitet og ved forskningsenheden for robotfilosofi. Han understreger, at der er stor forskel på de enkelte religioner, og derfor også forskel på robottens anvendelsesmuligheder, men han vil ikke afvise, at robotter i fremtiden kan indgå i forskellige religiøse aktiviteter.

”Vi har billedkunst, skulpturer og andre medier, som diverse religiøse institutioner og trosretninger bruger på forskellige måder og med forskellige formål. Der er selvfølgelig fundamentale forskelle på kristendom, buddhisme, shintoisme og andre religioner. Men det kan ikke udelukkes, at robotter kan erstatte nogle funktioner, som er varetaget af mennesker i religiøse erhverv,” siger Marco Nørskov og uddyber:

”De kan måske få os til at tænke over den menneskelige natur og vores forhold til hinanden, så på den måde kunne det være et interessant instrument.”

Marco Nørskov vurderer dog ikke, at robotterne vil overtage præstens funktion i den nærmeste fremtid, og han ser heller ingen grund til det.

”I sidste ende er tro nok et personligt anliggende, og jeg tror, det har en betydning for menigheden, om den, de orienterer sig mod og retter sin lid til, selv er troende. Det er klart, at man ikke skal være syg for at være læge, men for mange religioner vil en outsourcing af de centrale elementer til maskiner, der hverken kan tænke eller føle, være selvmodsigende – og dermed undergravende,” forklarer han.

Marco Nørskov er af samme årsag også usikker på, om anvendelsen af robotteknologi i en religiøs kontekst vil vinde frem andet end som PR-stunts eller til at opfylde andre, sekulære mål.

”I vores forskningsenhed, Research Unit for Robophilosophy, arbejder vi ud fra en maksime om, at robotter skal gøre det, som mennesker ikke kan, men burde gøre. Så medmindre robotterne kan få os i paradis i kristen forstand, eller de befrier os fra lidelsen i en buddhistisk forstand, og vi ikke selv er i stand til det, er det nok ikke her, vi skal fokusere vores største indsats,” siger han.