Er selvudvikling det moderne svar på Guds død?

Der er en åbenlys forbindelse mellem selvudvikling og Nietzsches idé om selvovervindelse, som i høj grad er slået igennem, vurderer cand.mag. i filosofi Bjørn Fred Jensen

Nietzsche skrev om Guds død i forlængelse af en bølge af religionskritik, der skød op under Oplysningstiden i 1700-tallet. I denne periode vandt fornuften og videnskabens idealer stor udbredelse i samfundet, og som følge heraf begyndte man at distancere sig mere fra den kristne traditions overleveringer.

Med andre ord begyndte mennesket at benytte fornuften, og ikke troen, som det vigtigste middel til at forstå tilværelsen.

Der var bare ét problem: Hvad skulle sættes i stedet for religion? Hvad kunne erstatte hele det værdisystem, Gud repræsenterede? Hvilket ansvar får mennesket, når Gud og Kristendommens regler er ude af billedet?

Det er nogle af de spørgsmål, Nietzsche stillede i kølvandet på Oplysningstidens omfattende religionskritik.

Den vestlige kultur har to muligheder

Groft sagt forudser Nietzsche to mulige scenarier for den vestlige kulturs fremtid:

1. En nihilisme udvikler sig og bliver til en kulturel tendens

2. Mennesket kan udvikle sig i retning af en ny type menneske (overmennesket) gennem det, Nietzsche kalder selvovervindelse.

Lad os se på nihilismen først. Nihilisme betyder, at alt mister sin betydning og gyldighed. Hvis alt er ligegyldigt, er der ikke nogen grund til at gøre det ene frem for det andet; der er ingen motivation til at engagere sig positivt i livet.

Nihilismen kan indtræde, når man erfarer, at de allerhelligste værdier pludselig ikke har den troværdighed, som de tidligere havde, hvorfor det ligger lige for at konkludere, at der slet ikke er nogen værdier, der er værd at tro på.

Selvovervindelse betyder, at mennesket kan transformere erfaringen af Guds død til noget meningsfuldt. Guds død betyder en erkendelse af, at livet i bund og grund er meningsløst. Dermed bliver det det moderne menneskes udfordring at overvinde sin iboende trang til at overgive sig til nihilismen på bekostning af sin egen udvikling.

Nietzsches figur Zarathustra har en løsning

For at forstå dette forhold mellem nihilisme og selvovervindelse bedre, er det oplagt at bringe Nietzsches figur Zarathustra på banen. I bogen "Således talte Zarathustra" hører vi om, hvordan Zarathustra har levet 30 ensomme år i bjergene. Her har han tænkt sig frem til en løsning på, hvordan mennesket skal finde mening i livet og overvinde nihilismens truende skygge, der lurer i den moderne, Gudløse verden.

Løsningen er, siger Nietzsche gennem Zarathustra, at mennesket skal udvikle sig mod overmennesket. Mennesket er blot et trin på udviklingsstigen; et ”reb udspændt mellem abe og overmenneske”.

Opløftet over sin visdom, forlader Zarathustra sin eneboertilværelse i bjergene med det formål at belære mennesket om sine nye indsigter. I den nærmeste landsby er en flok mennesker samlet på pladsen, hvor de venter på, at en linedanser skal underholde dem.

Zarathustra ser derfor sit snit til at springe ind og viderebringe sit budskab om selvovervindelse og overmenneske. Men folket griner af ham og siger, at han kan beholde sit overmenneske for sig selv; de vil se linedanseren.

Det er et godt billede på en nihilistisk kultur. Mennesket vil passivt underholdes og når sandheden bliver åbenbaret for mennesket, bliver den blot mødt med latter.

Et nutidigt perspektiv på Nietzsche

Men hvad med i dag? Vil vi stadig underholdes og holde os indenfor trygge rammer fremfor modigt at søge mod nye eventyr?

Det er selvfølgelig ikke så sort hvidt, men begreberne nihilisme og selvovervindelse er gode i forhold til at analysere forskellige tendenser i samfundet.

I den forbindelse er fænomenet selvudvikling særligt interessant, da der er en åbenlys forbindelse mellem Nietzsches idé om selvovervindelse og nutidens selvudvikling: Idéen om, at vi indeholder et potentiale, som vi kan aktivere til vores eget og samfundets bedste, er i høj grad til stede i dag. Selvhjælpslitteratur, idéen om livslang læring, omstillingsparathed og iværksætterkultur synes at vidne herom.

Ud fra dette perspektiv ser det ud som om, Nietzsches idéer om selvovervindelse i høj grad er slået igennem. Der er en udbredt opfattelse af, at vi kan udvikle inden for alle livets facetter.

Idéen har dog fået modspil med Svend Brinkmanns populære bøger om at ‘stå fast’, tage ‘nej-hatten på’ og ‘slå rødder’. Men generelt tyder noget på, at idéen om, at vi kan udvikle et gemt potentiale i os selv, stadigvæk er i live.

Hvad så med lidelsen?

Den danske filosofi Anders Fogh Jensen nævner i den forbindelse, at Nietzsches idéer kan siges at være blevet indløst i dag. Han nævner dog samtidig, at der, hvor vi ikke har taget Nietzsches filosofi tilstrækkelig til os, er i relation til begrebet ’lidelse’.

Lidelsen og dens mange ansigter spiller en afgørende rolle i Nietzsches filosofi. Der er ingen selvovervindelse, uden at lidelsen følger med. Vil man eksempelvis i bedre form, vil det gøre ondt i begyndelsen. Vil man lære noget nyt, vil man føle sig dum i begyndelsen. Vil man opleve noget nyt, vil man føle sig fortabt i begyndelsen.

En vigtig pointe i forlængelse heraf er, at man ikke kan sige farvel til det trygge og velkendte, uden at fænomener som stress, savn, ensomhed, smerte eller andre af lidelsens mange afarter vil vise sig.

På den måde går der en lige linje fra den personlige selvudvikling til den samfundsmæssige udvikling under oplysningstiden, hvor man sagde farvel til religionen, uden - ifølge Nietzsche - at tænke tilstrækkeligt over det tomrum, det ville skabe.

Bjørn Fred Jensen er cand.mag. i filosofi og foredragsholder.