Eksperter: Vi skal se anderledes på kvindernes kamp i de muslimske lande

”Jeg tror bare at det er næste skridt i en naturlig udvikling. Denne her generation af kvinder vil bryde en masse barrierer,” forklarer cand.mag i mellemøststudier Yasmin Abdel-Hak. Foto: Murad SezerReutersRitzau Scanpix

De seneste år er kvindeforkæmpere fra flere muslimske lande gået viralt på de sociale medier i protest mod diskrimination. Protesterne kan ses som et opgør med islam, men handler i langt højere grad om magtstrukturer, mener eksperter. De mener også, at kvinder i Mellemøsten er langt mere kompetente til at kæmpe for deres rettigheder, end nogle måske tror

Ord som ligestilling og kvindekamp trækker for den etniske dansker ofte tråde til rødstrømpernes kamp for fri abort og sexuel frigørelse. Ting vi engang skulle kæmpe for, og som vi nu ser som indlysende, universelle rettigheder.

Disse rettigheder er dog langt fra indlysende i mange mellemøstlige og nordafrikanske lande, og ser man kvindekampen i landene i lyset af Danmarks historie og kultur, kan billedet hurtigt blive forvrænget. De seneste år er kvinderne selv begyndt at stå frem med deres holdninger på de sociale medier, og danskernes viden om kvindeforkæmperne må følge med, mener eksperterne.

Kvindekamp på de sociale medier

En 17-årig marokkansk pige ved navn Khadija offentliggjorde en video i december 2018, hvor hun fortalte, hvordan en gruppe på 12 mænd havde kidnappet og senere voldtaget og tortureret hende. Videoen blev katalysator for den marokkanske version af #MeToo, #masaktach, som fik kvinderne ud på Marokkos gader, og som opfordrede voldtægtsofre til at stå frem. Masaktach oversættes til "jeg vil ikke tie stille". Flere kvindeforkæmpere i Mellemøsten har taget hashtagget alvorligt og har brudt stilheden gennem deres sociale medier.

En af de mest kendte kvindeforkæmpere, der startede en bevægelse på de sociale medier, er den iranske kvinde Vida Movahed. Hun stillede sig i 2017 op på et installationsskab på Enghelab-gaden midt i Teheran, og tog sit tørklæde af i protest mod landets hiljab-lov. Billeder og videoer blev lagt op på de sociale medier og skabte hashtagget #girls-enghelab-street, som gjorde tørklædet til en symbolsk kampplads for mange iranske kvinder.

Fænomenerne på de sociale medier tegner et billede af, at kvinder i muslimske lande får momentum og mod til at kritisere systemerne i deres hjemlande. Men står kvinderne frem nu, fordi de har fået det værre end tidligere? Og hvad er det egentlig, de kæmper imod?

En positiv udvikling

Det kan være svært at have fingeren på pulsen, når det handler om kvinders forhold i Mellemøsten. Forskellene mellem den demokratiske republik i Tunesien, Saudi-Arabiens enevældige monarki og Irans religiøse regime er mange, og man kan derfor ikke slå kvinders rettigheder i området over med én kam.

Men hvis man kigger på lovgivningen, kan man se, at mange mellemøstlige og nordafrikanske lande har fået indskrevet nye love, der tilgodeser kvinders rettigheder i deres forfatninger i løbet af de seneste år.

I Marokko ændrede man eksempelvis familielovgivningen i 2004, hvor blandt andet minimumsalderen for ægteskab blev hævet fra 15 til 18 år, og der kom bedre forhold for arv og barsel for kvinder. Et andet eksempel er annulleringen af den lov, der forbød kvinder i Saudi-Arabien at køre bil i 2017, og implementeringen af stemmeret for kvinder i 2015.

Lene Steffen er cand.mag i International Development Studies og international chef for Kvinfo, der samarbejder med kvindeorganisationer i Tunesien, Egypten, Marokko og Jordan. Hun mener at kønsligestilling i disse lande forbedres langsomt - dog er der store udfordringer:

”Hvis man skulle vise det på en graf, vil den gå meget langsomt opad, men indeholde en masse udsving og dyk undervejs.”

Lovgivning fortæller kun én historie

Undertrykkelsen af kvinder sker dog stadig i høj grad, da der er lang vej mellem love og praksis.

Lovgivningen er nemlig kun én side af en mangesidet terning, og kan ikke alene ændre forholdene for kvinder i et land, hvor kvinders rettigheder ikke er blevet prioriteret. Ifølge Lene Steffen er sammenspillet mellem gængs kultur og lovgivning ikke altid én til én, da en lovgivning kræver implementering i samfundet, før den kan virke.

”Det er et spil, som man blandt andet kan se i de nordafrikanske lande, hvor de skriver en hel masse rettigheder ind i forfatningen, men hvor der i praksis er indbygget diskrimination mod kvinder i lovgivningen,” siger Lene Steffen.

Hun kalder det for lovenes ”kattelemme”, som tillader undtagelser i paragrafferne, der i praksis kan misbruges af mænd. Hun uddyber med et konkret eksempel fra Marokko:

”I 2004 blev minimumsalderen for giftermål hævet fra 15 til 18 år gennem den redigerede familielovgivning. Det var jo godt. Men en værge kan stadig få sit barn gift tidligere, hvis vedkommende får en dommers tilladelse. Det viser sig så, at de lokale dommere, der afgør sagerne, giver tilladelse til ægteskab af mindreårige i 80-90 procent af tilfældene,” forklarer hun.

På den måde har familielovgivningen i Marokko lig mange af de mellemøstlige og nordafrikanske lande stadig indbygget kønsdriskrimination i sig. Fokus på ændringen af loven er derfor ifølge Lene Steffen et af de første skridt på vejen til ligestilling i mange lande i regionen.

Uddannelse uden udsigt

Lignende tendenser ses blandt andet i Egypten, hvor langt flere kvinder består akademiske uddannelser end mænd.

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder, cand.mag i mellemøststudier og grundlægger af konsulent og foredragsvirksomheden Global Migration and Politics. Hun mener ikke at problemet i Egypten handler om kvindernes mangel på uddannelse og evne til at udfordre mændene, men på den arbejdskultur, der modtager de nyuddannede kvinder på den anden side af studierne:

”Det bliver set ned på, hvis en mands kone er nødsaget til at arbejde. Så selvom kvinderne akademisk set er fuldt på højde med mændene, kommer de ikke ud på arbejdsmarkedet,” forklarer hun.

Det er dog en positiv udvikling at antallet af kvinder, der færdiggør en videregående uddannelse, er stødt stigende i flere lande i regionen.

Kvinderne er højtuddannede og stærke

Saliha Marie Fetteh er cand.mag. i mellemøststudier, tidligere ekstern lektor i arabisk på SDU og underviser i arabisk og kulturforståelse på VUC i Odense. For hende er billedet af den mellemøstlige kvinde hos mange danskere forvrænget og inkluderer ikke de veluddannede kvinder, som arbejder i landene for at styrke kvinders rettigheder.

”Der er utrolig mange stærke, aktive og dygtigt veluddannede kvinder. I medierne er det dem, der har det svært og hårdt, vi hører mest om,” forklarer Saliha Marie Fetteh.

For selvom Iran på mange måder ikke prioriterer kvinders rettigheder gennem deres shia-muslimske lovgivning, er kvinderne i landet generelt højtuddannede. Tal fra 2012 viser at 97,7 procent af kvinder mellem 15 og 24 år i Iran har læse- og skrivefærdigheder. Derudover er over 60 procent af de studerende på universiteterne kvinder, skriver BBC.

Kampen er ikke imod islam

Det er dog alligevel en tendens i Danmark til at se kvinders undertrykkelse som en direkte konsekvens af undertrykkende islamiske love. Lene Steffen mener, at dette er et forsimplet billede af situationen i mange mellemøstlige og nordafrikanske lande:

"Vi tænker ofte religion som det første, men det handler mere om magt, end det handler om religiøsitet. Det handler om ressourcer, penge og indflydelse og kampen om de ting. Vi har en tendens til at pakke det ind i islam," forklarer hun.

Yasmin Abdel-Hak mener at påvirkninger som fattigdom og politik skaber problemer i langt højere grad end religion:

"Det er ofte fattigdomsfaktorer, der regulerer menneskers adfærd. Jeg synes, det er for simpelt at sige, at kvinder i den muslimske verden er dårligere stillet, fordi det er den muslimske verden. Det er andre faktorer der spiller ind som politik, kultur og socioøkonomiske forhold," forklarer hun.

Hvad skal der gøres?

Det bedste for kvinderne i mange af de muslimske lande ville være, hvis normerne for, hvad mænd og kvinder kan, blev brudt op:

"Det behøver ikke at være et nulsums-magtspil mellem kønnene. Ligestilling gavner alle. Og det kan være befriende for mændene at vide, at der er mange måder at være mand på. Man er også en rigtig mand, hvis ens hustru tjener mere end en selv," forklarer Lene Steffen.

Blandt de tre eksperter er der dog konsensus om, at det er noget, kvindeorganisationerne er i stand til at gøre selv, og i høj grad allerede har gjort. Mange af de lovændringer, der er sket til fordel for kvinder, skyldes nationale kvindeorganisationers hårde arbejde. Et billede vi ikke beskæftiger os så meget med i Danmark.

Ligestillingen for kvinder er en gammel kampplads, som kan dateres til starten af 1900-tallet i flere muslimske lande.

"Jeg tror såmænd altid, der har været en kvindekamp. Den er bare blevet mere visuel i kraft af de sociale medier, og dermed får det en selvforstærkende effekt og skaber en større bevidsthed og selvbevidsthed. Og dermed også et vist momentum," forklarer Yasmin Adbel-Hak og fortsætter:

”Jeg tror bare at det er næste skridt i en naturlig udvikling. Denne her generation af kvinder vil bryde en masse barrierer.

Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Foto: Morteza Nikoubazl/Reuters/Ritzau Scanpix
Kronprinsen i Saudi-Arabien har ophævet mange af de tidligere restriktioner for kvinder. Blandt andet retten til at køre bil. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix