Barnets tarv eller en snert af nazisme

Loven om kunstig befrugtning står over for endnu en politisk revision. Og endnu en gang bliver den del, der handler om enlige og lesbiskes mulighed for kunstig befrugtning, ikke berørt. Det er simpelthen for politisk ømtåleligt. Derfor er det stadig sådan, at læger inseminerer heteroseksuelle, mens det kun er jordmødre, der må inseminere lesbiske.

Men er det rimeligt? Og hvad er denne forskelsbehandling egentlig udtryk for? Det har vi sat den tidligere formand for Børns Vilkår John Halse og adjunkt i praktisk filosofi Thomas Søbirk Petersen til at diskutere:

John Halse: For nu at starte lidt bombastisk, så mener jeg, at lovgivningen bør strammes sådan, at det slet ikke er muligt for lesbiske at blive kunstigt befrugtet ? heller ikke af jordmødre. Det er en mærkelig dobbeltmoralsk holdning, man har i dag, fordi man egentlig ikke tager stilling til, om børn af homoseksuelle har det lige så godt som børn af heteroseksuelle. Man markerer bare, at der skal være en forskel. For mig at se må det være enten eller ? udelukkende af hensyn til barnets tarv.

Thomas Søbirk Petersen: Både af hensyn til barnets tarv og af ligestillingsgrunde mener jeg det modsatte, nemlig at der bør være lige muligheder for alle for at få børn. Der er ingen forskning eller andet, der peger i retning af, at et homoseksuelt par skulle være dårligere forældre end et heteroseksuelt, eller at børn af homoseksuelle på nogen måde udvikler sig mindre heldigt end børn af heteroseksuelle. Faktisk tværtimod.

John Halse: Jeg får ofte skudt i skoene, at med min holdning må jeg mene, at homoseksuelle er dårligere forældre, og at børnene bliver seksuelt diffuse og sådan noget. Men det mener jeg naturligvis ikke. De homoseksuelle forældre, jeg kender personligt, er enormt engagerede og toptunede forældre, fordi de netop har fået et ønskebarn. Jeg har heller ikke religiøs-etisk overbygning på den her debat og mener ikke, at mand og kvinde er det eneste rigtige. Jeg fokuserer udelukkende på, hvad der er bedst for barnet. Og der holder jeg fast i forsigtighedsprincippet, som vi jo også gør brug af i mange andre etisk-politiske spørgsmål. Nemlig at så længe, vi ikke har en sikker viden om, at børnene ikke bliver socialt belastede af at have to forældre af samme køn, så skal tvivlen komme børnene til gode. Der skal ikke sjakres med børn blot for, at voksne kan realisere én eller anden drøm.

Thomas Søbirk Petersen: Men John, faktisk er der jo lavet en hel del undersøgelser af netop det her. I Scandinavian Journal of Psychology, som er et meget anderkendt tidsskrift, er der blandt andet samlet hele 22 studier af børns påvirkning af at have homoseksuelle forældre. Og der er ikke en eneste af dem, der viser, at disse børn klarer sig dårligere. Med hensyn til homoseksuelle, der har adopteret, er der lavet 80 undersøgelser, og heller ikke her har man dokumenteret en skadelig effekt. Tværtimod. Der er eksempelvis stort set ingen tvangsfjernelser og ingen incesttilfælde. Det sker kun blandt heteroseksuelle forældre.

John Halse: De undersøgelser er jo af noget svingende kvalitet og beskæftiger sig kun meget lidt med børnenes sociale integration. Og hvad enten man vil det eller ej, kommer man ikke uden om, at børnene vokser op i et miljø, som ud fra en statistisk normalitetsopfattelse ? altså den almindelige mening ? er dybt unormalt. Og det er min store knage i dette spørgsmål. I mit arbejde som rådgiver og supervisor i børnehaver, skole, klubber ? der, hvor børn færdes ? ser jeg i stigende grad en indsnævring i opfattelsen af, hvad der er normalt og unormalt, rigtig og forkert. Hvornår er man in, hvornår er man out. Og jeg ser, at det at have to mødre eller to fædre i høj grad sætter barnet i en risikozone for at blive socialt udstødt i form af mobning. For selvom der gudskelov er kommet meget mere åbenhed i samfundet omkring homoseksualitet, er det stadig et klart negativt ladet ord blandt børn.

Thomas Søbirk Petersen: Men vi kan da ikke lade mobning i skolen diktere politikken på dette område. Undersøgelser har jo vist, at hver fjerde barn i dag har følt sig mobbet i Danmark. Så hvis mobning skulle diktere, skulle børn, der mobbes på grund af deres forældre af alle mulige andre årsager end homoseksualitet, jo heller ikke få lov til at blive født. Og det mener du vel ikke?

John Halse: Det, at der allerede findes mange risikobørn, er da ikke noget argument for at lukke endnu flere ind i skolegården. Børnene skal ikke være murbrækkere for, at homoseksuelle kan opnå ligestilling.

Thomas Søbirk Petersen: Enig. Det må de homoseksuelle selv klare. Men de bør have lov til at få børnene, fordi det er godt for børnene.

Thomas Søbirk Petersen: Lad os bare for argumentationens skyld sige, at børn af homoseksuelle generelt klarede sig lidt dårligere. Mener du virkelig, at vi skal nægte et barn liv blot fordi, der er en risiko for, at det får en livskvalitet lidt under gennemsnittet? Hvad så, hvis det viser sig, at børn af travle forretningsfolk eller særlige etniske grupper også får børn, der klarer sig under gennemsnittet, skal de så også nægtes børn? Man skal huske på, at børn af homoseksuelle forældre stadig lever et godt liv ? det kan vi jo gå ud og se. Og hvad er alternativet? Det er, at barnet slet ikke bliver født eller lever en kummerlig tilværelse på et børnehjem i Indien eller Rumænien eller et andet sted. Og det vil da netop IKKE være i barnets tarv. Hvis børn af homoseksuelle virkelig lever så dårligt, at de ikke engang burde være født, så burde vi jo gå ud tvangsfjerne alle dem, der lever i dag.

John Halse: Argumentet med, hvad alternativet er, synes jeg kun giver mening, når man kender alternativet. Altså i spørgsmålet om adoption. Og der forholder jeg mig også lidt anderledes til sagen. Det er jeg jo faktisk nødt til, hvis mit nøgleargument om barnets tarv skal holde. For det er klart, at hvis alternativet er et børnehjem i Rumænien, så er homoseksuelle forældre i Danmark da klart at foretrække.

Thomas Søbirk Petersen: Det er da interessant, at du skelner der.

John Halse: Jo, men det ligger jo i det børneperspektiv, jeg har. Og det er konsekvensen af, at jeg mener, at vi er nået ud over diskussionen om, hvorvidt homoseksuelle er forældreegnede. For det er de i høj grad.

Thomas Søbirk Petersen: Så hvis der bare kommer dokumentation for, at børnene ikke bliver social ekskluderede, så er du både for adoption og kunstig befrugtning til homoseksuelle?

John Halse: Ja, det mener jeg allerede står ret klart.

Thomas Søbirk Petersen: Ud over, at jeg mener, at den dokumentation allerede er der, er forskellen i vores holdninger så bare, at jeg derudover mener, at det behov for at få børn, som ligger så stærkt i langt de fleste, også bør respekteres hos homoseksuelle.

John Halse: Ja, der skiller vandene. For hvor står det skrevet, at mennesket har en ret til at få børn? Det ? ikke at kunne få børn ? er en del af menneskets grundlæggende livsvilkår, og det er en underlæggende diskussion i alt det her. Det kan da i hvert fald slet ikke væres statens opgave at sørge for børn til alle.

Thomas Søbirk Petersen: Men du vil jo netop gerne være med til noget så langt fra grundlæggende livsvilkår som kunstig befrugtning af lesbiske ? så længe børnene ikke tager skader. Hvor går grænsen sohn Halse: Det er jo et godt spørgsmål. Jeg synes faktisk, det er på tide, at vi ? på en ordentlig måde ? tager diskussionen om, hvorvidt der også er andre grupper end de lesbiske, der ikke bør kunne få kunstig befrugtning? Eksempelvis svært udviklingshæmmede eller dybt alkoholiserede kvinder. Det handler for mig om at beskytte det ufødte barn, og derfor må der være en grænse for, hvem der kan blive forælder. Jeg mener, at staten har en legitim ret til at foretage den regulering.

Thomas Søbirk Petersen: Det er jeg enig i. Men der skal være tale om meget alvorlige tilfælde, før staten gør det. Og alene at være homoseksuel er jo ikke et alvorligt tilfælde. Hvis vi ikke er meget opmærksomme på, hvorfor vi sætter grænsen og hvorfor, begynder det at lugte af nazisme, når staten dikterer, at en meget stor gruppe i befolkningen ikke må få børn ? i hvert fald ikke på samme vilkår som alle andre.

John Halse: Det tilslutter jeg mig gerne. Så længe vi ikke bare bruger nazismekortet til at lukke diskussionen ned. For det er et samfund i forfald, der ikke tør sige til en kvinde: Du egner dig ikke som forælder.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk