Etikken har mange ansigter

I dag kan en græsk-ortodoks ceremoni se sådan ud og har direkte forbindelse til etiske forbilleder. Men i ...

I dag kan en græsk-ortodoks ceremoni se sådan ud og har direkte forbindelse til etiske forbilleder. Men i oldtidens polyteistiske romersk-græske religion, der eksisterede før kristendommens opståen, var religionen ikke direkte forbundet med etikken. Der var masser af guder og hver gud havde sin egen funktion. Foto: MUSA AL-SHAER Denmark / Scanpix

Her kan du læse om forholdet mellem religion og etik, og om hvorfor dette forhold ikke nødvendigvis er et naturgivet forhold

Mange af de religioner vi kender til i dag, forholder sig til etiske problemstillinger og har etiske forskrifter. Det gælder for de store verdensreligioner: Kristendom, islam, jødedom, buddhisme og hinduisme, men det gælder også for en lang række mindre religioner.

De etiske forskrifter er ikke direkte sprunget ud af religionernes hellige skrifter, men er fortolket af mennesker. Det gør, at disse forskrifter kan variere markant fra sted til sted og fra gruppe til gruppe, eksempelvis ser nogle kristne menigheder det som deres pligt at kæmpe mod abort, hvorimod andre menigheder er for abort. Til trods for store forskelle i etikker fra gruppe til gruppe, er det ikke unormalt at høre udsagn som at være en god kristen eller en god muslim med henvisning til at følge en religions etik. Dog kan etik kort siges at være menneskets refleksioner over, hvad der er rigtigt og forkert, og dermed har etik ikke et naturgivet forhold til religion.

Romersk-græsk religion eksisterede uden forbindelse til etik
Eksempelvis var oldtidens polyteistiske romersk-græske religion, der eksisterede før kristendommens opståen, ikke direkte forbundet med etikken. Der var masser af guder og hver gud havde sin egen funktion. Der var statsguder, der skulle ofres til for hele statens velbefindende, der var mindre tempelguder med specifikke områder, og der var enkelte familiers husguder. Det centrale var, at guderne skulle tilfredsstilles gennem ofringer for at opretholde et godt forhold til guderne, og for at de derfor skulle give noget tilbage til mennesket.

Eksempelvis ville en person, der var blevet bestjålet en værdifuld genstand, ofre til en gud for at få denne genstand tilbage, eller kejseren ville ofre til statens guder, hvis høsten var gået dårligt. Denne form for religion kan kaldes meget praksisorienteret og en jeg giver for at du skal give-religion, - altså ikke en religion, der beskæftiger sig med indre tro og etik.

Etik et er filosofisk tema
Etikken var mere et filosofisk end religiøst tema i oldtiden. Eksempler på dette ses f.eks. hos de antikke sofister og tænkeren Platon. Tilfælles havde de, at etik blev opfattet som noget, der kunne og skulle diskuteres for at finde sandheden. Sofisternes sandhedskriterium var konsensus, også når det gjaldt etiske problemstillinger. Altså var den etik, der var argumenteret bedst for, dermed den sande og gyldige. Derfor var alt, for sofisterne, i princippet lige godt.

Platon mente også at det sande og etiske var noget, der skulle findes gennem diskussion, men han var idealist og mente, i modsætning til sofisterne, at noget kunne være godt og sandt i sig selv. Og at det gode kunne erkendes gennem menneskets fornuft i diskussionen. Disse to ideer: Sofisternes relativistiske etik og Platons absolutte etik er, til trods for at de er tænkt for over 2000 år siden, lige relevante og aktuelle i dag.

Etik i dag: Det bedste argument vinder
At religioner i dag kan hævde bestemte etiske forskrifter, såsom at nogle kristne mener, at det er imod Guds vilje, og dermed uetisk, at fjerne det liv, han har skabt, ved f.eks. abort eller aktiv dødshjælp, viser, at Platons idé om absolut og sand etik stadig trives. Men dette er ikke ensbetydende med, at alle kristne ser abort eller aktiv dødshjælp som uetisk. Mange kristne vil til samme problemstillinger også argumentere for, at det enkelte menneske skal handle efter, hvad det selv finder rigtigt. Dermed adskiller religiøse sig ikke fra ikke-religiøse, når det kommer til etik, - nemlig ved at etiske overbevisninger kan tage sig meget forskelligt ud. Der er dog visse etiske problemstillinger som langt de fleste mennesker kan være enige om: Nogle handlinger er der konsensus om enten er etiske eller uetiske, nogle vil argumentere ud fra et religiøst standpunkt og andre ud fra et ikke-religiøst, såsom at det er menneskets fornuft, der bestemmer etisk fra uetisk.

At etik kan tage sig så forskellig ud, også inden for en given religion, gør, at det er svært at tale om eksempelvis en samlet kristen etik eller en samlet islamisk etik. De religiøst funderet etiske forskrifter er menneskelige fortolkninger, og da mennesker tolker forskelligt, vil også deres udlægninger af etikker være det. Derfor kan det siges, at det handler om at det bedste argument vinder.