Kant er stadig relevant

Filosoffen Immanuel Kant formulerede tanker, som vi i dag ser repræsenteret ved menneskerettighedskonventioner og erklæringer: Nemlig ved idéen om, at alle mennesker er lige

Filosoffen Immanuel Kant (1724-1804) er én af de helt store tænkere inden for moral og etik. Kant var særligt optaget af den menneskelige fornuft. Han mente, at fornuften var almenmenneskelig, og at den udstedte almenmenneskelige etiske principper. Men Kant afskrev dermed ikke religionens rolle. Her kan du læse om forholdet mellem religion og etik ifølge Kant samt om, hvordan Kant stadig er relevant i forhold til etiske problemstillinger i dag

Etik uden gud
Kant mente, at det er menneskets fornuft og tænkning, der udsteder de etiske principper, og at fornuften er almenmenneskelig. Derfor mener han, at alle mennesker, der er ved sine fulde fem, kan skelne mellem rigtigt og forkert.

Da mennesket ikke kun har fornuften, men også en række ønsker og tilbøjeligheder, introducerede Kant begrebet Det kategoriske imperativ, der indebærer, at en etisk handling er den handling, der ville kunne gøres til en almen lov. Eksempelvis ville udsagnet Det er altid forkert at lyve frem for Det er altid rigtigt at lyve mest sandsynligt kunne blive almen lov. For at vide om en handling er etisk, må den være udført af denne pligt til det kategoriske imperativ, der er udstedt af menneskets egen fornuft - og ikke en umiddelbar tilbøjelighed.

At Kant tilskriver den menneskelige fornuft det absolutte ansvar for moral og etik, gør, at menneskets etik og moral ikke afhænger af guddommelig gyldighed, og dermed bliver Gud overflødig i denne henseende. Men Kant afskriver dog ikke religions betydning for etik.

Religion gør etiske love til guddommelige bud
Kant mener, at idéen om en Gud er menneskets naturlige trang til at nå en afsluttet fortolkning af virkeligheden - altså at kunne forstå og forklare selv det umiddelbart uforståelige og uforklarlige. Men han mente også, at Gud ikke er noget, der kan erkendes gennem den menneskelige fornuft.

Trods det faktum, at de etiske love er fuldt gyldige ved at være udstedt af fornuften, har religion stadig en rolle i Kants moralfilosofi. Religionens rolle i forhold til etik er ifølge Kant, at religion er udtryk for menneskets evne til at handle etisk. Det skal forstås sådan, at Kant opfattede fornuftens etiske love som guddommelige bud. Ydermere mener han, at via religion bliver det muligt for mennesket at tro på forening af lykke og moralitet. Det betegner Kant som det højeste gode. At denne forening skulle være det højeste gode forklares af Kant med, at de etiske love altid er det gode og ydermere, at menneskets pligter også indebærer stræben efter lykke. Derfor - når disse to størrelser mødes og forenes - kan det højeste gode opnås.

Kant var særligt optaget af den kristne religion, da han så kristendommen som den højeste religion. Han favoriserede kristendommen, da den ifølge ham er en moralreligion. Kant opfattede Jesus-skikkelsen som en forestilling om det menneskelige ideal, som mennesket forestiller sig det; den moralske fuldkommenhed.

Kants tanker har gyldighed i dag
Kant har haft stor indflydelse og til trods for, at hans tanker er over 200 år gamle, er de stadig relevante.

Kant formulerede tanker, som vi i dag eksempelvis ser repræsenteret ved menneskerettighedskonventioner og erklæringer: Nemlig ved idéen om, at alle mennesker er lige. Da alle mennesker besidder den almenmenneskelige fornuft, bør også alle mennesker behandles lige. Det er ifølge Kant rent faktisk også muligt, da alle mennesker, der er ved sine fulde fem, kan skelne rigtigt fra forkert. Desuden er det etiske universelt, mener Kant. At dette dog ikke altid stemmer overnes med praksis kan ud fra Kants moralfilosofi forklares ved, at nogle mennesker handler efter umiddelbare ønsker og tilbøjelighed - og dermed uetisk.

Utvivlsomt kan etiske problemstillinger være meget komplicerede, og Kants moralfilosofi kan kritiseres for at være meget teoretisk, men han formulerede vigtige pointer i forhold til den etiske tænkning. Kants moralfilosofi åbner for det første op for, at enighed på tværs af religion og kultur er muligt ved at alle mennesker er i stand til at skelne rigtigt fra forkert. Derudover formulerede Kant, hvordan det kan være frugtbart at spørge til, om en handling kan gælde som almen lov i et etisk dilemma - både i forhold til personlige dilemmaer, men i lige så høj grad i nationale som internationale forhold. Eksempelvis kan det være frugtbart at spørge: Det er altid rigtigt at dømme et menneske uden rettergang kontra Det er altid forkert at dømme et menneske uden rettergang i den meget aktuelle sag om tuneseren, der er blevet udvist fra Danmark, fordi han angiveligt har planlagt et mord på karikaturtegneren Kurt Westergaard. I eksemplet er det sandsynligt, at det andet udsagn ville kunne gælde som almen lov.