Begyndelser

Kosmogoni

En kosmogoni (af græsk kosmos; den ordnede verden og gone; tilblivelse) er en fortælling om, hvordan verden blev til. I modsætning til kosmologien, der fortæller om verdens tilstand, giver kosmogonien et bud på, hvordan verden blev skabt fra tidernes morgen. Kosmogonier er del af et større mytekompleks, og de giver det religiøse univers betydning ved at forklare, hvordan alting har fået sin plads ved at udvikle sig fra kaos til kosmos i et mere ordnet univers. Det kaos, verden er opstået fra, kan være et urhav, tåge, mørke eller skabende pol-kræfter som yin og yang i kinesisk tankegang.

Andre typer kosmogonier beretter om kaosmagter, der kæmper en kamp mod skaberguder, der i den kosmiske sejr frigør livsskabende kraft og således skaber orden. Et eksempel på dette er den indiske myte om guden Indras kamp mod slangen Vritra.

Teogoni og antropogoni

Fra græsk mytologi kender vi historierne om fremkomsten af gudernes slægt og skabelsen af guderne, Teogonien. Fra Bibelens verden kender vi skabelsesberetningen, hvor én almægtig Gud skaber universet; først jorden, vandet, naturen og endelig mennesket. Fortællingen om skabelsen af mennesket, antropogonien (af græsk antropos, som betyder menneske) er et vigtigt myteelement i de fleste religioner.

Der vil ofte være et slægtskab i det mytologiske univers mellem mennesker og guder, hvilket tydeligt ses i japansk mytologi, hvor kejseren, guder og mennesker skabes som en del af den samme store familie. I andre religioner lægges der vægt på forskellen mellem guder og mennesker, typisk i græske myter, hvor pointen ofte er, at grænsen mellem guder og mennesker skal overholdes; ellers går det galt. Et blandingsvæsen er kulturheroen, en halvt guddommelig skikkelse, der bringer kultur til menneskenes verden.

Fra kaos til kosmos og tilbage

Selvom udviklingen fra kaos til kosmos er med til at gøre det religiøse univers meningsfyldt, er der ikke altid tale om en endegyldig og positiv proces. Ofte vil der i kosmogonier være elementer, der lægger op til, at man gentager mytiske motiver i et rituelt kultdrama for at genoprette eller vedligeholde den skabte orden. Andre kosmogonier fortæller om en negativ udviklingsproces fra det ene til det mangfoldige eller fra det himmelske ophav til den dennesidige, materielle verden.

I de gnostiske (gr. gnosis betyder viden eller erkendelse) og i flere indiske traditioner ønsker man at søge tilbage til den idéelle urtilstand ved visdom eller mystisk indsigt. I andre indiske traditioner og i buddhistisk tankegang taler man ikke om skabelse og egentlige begyndelser, men om tidscykler. Alligevel er der også i sådanne kosmologier plads til kosmogonier, selv om de ikke har samme betydning og autoritet, som f. eks. indenfor kristendom og islam.