LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Indføring

Hvad er en myte?

Myter om verdens afslutning kaldes eskatologi. Her ses et maleri af Cornelis de Vos, der portrætterer dommedag. Foto: Cornelis de Vos (Flamsk, 1584 - 1651) /Creative Commons

Hvad er en myte? En myte i religiøs sammenhæng er fortællinger om guder. Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve. Få en indføring i begrebet 'myte' her

Myte, eventyr og legende

"Der var engang" begynder de fleste eventyr, og så ved vi godt, at vi befinder os i fantasiens verden. Så kan vi slippe kravene til historisk realisme og logisk konsistens, og læne os tilbage og nyde fortællingen.

Med myterne er vi på en måde i samme univers. Det er kun de mest fundamentalistiske fortolkninger af Bibelens eller maoriernes skabelsesberetninger, der stædigt fastholder, at de er sande i videnskabelig forstand.

'Myte' bruges i daglig tale ofte ensbetydende med 'falsk historie' eller skrøne. Denne brug af ordet er dog forkert i religionsvidenskabelig forstand. En myte er nemlig ofte meget mere ambitiøs end historiske - eller videnskabelige udsagn. Den favner ofte bredere og dybere, men fordrer til gengæld ikke at blive underkastet analytiske argumenter.

Selv om der næsten altid er fantastiske figurer og hændelser med i myter, er en myte til forskel fra et eventyr en religiøs fortælling, og til forskel fra en legende, der omhandler mennesker, er myten en fortælling om guder. I realiteten kan det dog være svært at skelne, da grænsen mellem menneske og gud og mellem fantasi og virkelighed ofte overskrides i religionernes verden.

Myter som forklaringer om livet

Myter kan være fortællinger om altings begyndelse; verdens - (kosmogoni), gudernes - (teogoni) eller menneskets - (antropogoni). Myter kan også handle om verdens afslutning og være eskatologi.

Ligesom ritualer er myter fortættede forklaringer om livet og døden. Der kan ofte være forskellige udgaver af myterne, der sjældent er specielt logiske eller umiddelbart troværdige for udenforstående.

Myterne er ikke videnskabelige fakta, men er med til i et symbolsk sprog at give antydninger til nogle af livets gåder. Ofte vil det være ved at stille liv overfor død, det gode overfor det onde, barn overfor voksen, mand over for kvinde etc. at man med myterne vil fortælle om grundvilkårene for det at være menneske.

Myter fortæller, hvordan guder gør og gjorde, og hvordan man som menneske bør leve efter de kulturelle koder og værdier. Som sådan er myter både, som antropologen Clifford Geertz sagde om religion, modeller af verden og for verden.

Myter og ritualer

Sammenhængen mellem myte og ritual har altid optaget religionsforskningen. Man kan sige, at myten får sit fysiske og handlingsmæssige udtryk i ritualet, og at ritualet får sin forklaring i myten. Hvad der således kommer først, er ikke givet, og ikke alle myter eller mytedele er repræsenteret i ritualerne, ligesom heller ikke alle ritualer er gengivet i myter.

En rituel gengivelse af mytiske dele kendes fra alle religioner. Det kan være centrale scener fra kosmogonien, der genspilles i årlige fester, hvor 'skuespillere' repræsenterende de kosmiske magter og optræder for et publikum, der ofte kender handlingen og seancen til punkt og prikke, men som ikke desto mindre vil insistere på at få fortællingen gengivet i praksis.

Man kan se en sådan rituel gengivelse af en grundmyte som en måde, hvorpå deltagerne og tilskuerne selv er med til at 'komme tilbage' til skabelsen - og derved selv er med til altid at aktualisere den og at sikre at kaos ikke får bugt med kosmos.