Ritual (kult)

Det er ikke altid helt indlysende, hvorfor man ved en begravelse har sort tøj på og får præsten til at kaste jord på en kiste for at tage ordentlig afsked med den afdøde. Eller hvorfor bruden må kysses af alle, når brudgommen er væk under middagen på bryllupsdag. Eller hvorfor et nyt, sejlklart skib skal have banket en champagneflaske imod sig, eller hvorfor man tager pyntede grantræer ind i stuen juleaften. For ikke at tale om, hvorfor buddhistiske munke bliver kronragede ved ordinationen, hvorfor shiitiske muslimer ved ashura-festen tæsker sig selv, så blodet strømmer ned af kroppen, eller hvorfor børn fra sydamerikanske stammer udsættes for ekstreme prøvelser ved markeringen af overgangen fra barn til voksen.

Alt dette er eksempler på ritualer. I religionsvidenskaben betegnes de religiøse, rituelle handlinger som riter eller 'kult' (af latin cultus; at dyrke). Begrebet ?kult? kan dog også bruges som betegnelse for en sekt eller bevægelse.

Ritualer som sprog

Ritualer er ikke rationelle, i hvert fald ikke som udgangspunkt. Ritualer, både de religiøse og de sekulære, er derimod symbolske handlinger. Med ritualer kan man udtrykke noget, som ellers ville være svært forklarligt med almindelige ord og argumenter. Ritualer indeholder tykke lag af traditionens selvforståelse, ofte relateret til myter og legender. Det er dog ikke sikkert, deltagerne bevidst forstår, hvad symbolerne og ritualerne betyder. Ritualer indeholder ofte så mange og dybe lag af fortættet information, at det kan være svært overhovedet at give en udtømmende forklaring på, hvorfor man udfører dem. Ritualernes 'sprog' går ad mange kanaler, hvor hele følelsesregistret aktiveres, og en fornemmelse og oplevelse af en rituel handling har ofte dybere ?mening? end dogmer og diskussion.

Ritualer afstedkommer en effekt

Fordi de er så fast beslægtede med konventionerne, har ritualer en egen kraft og magt. Det betyder, at man tilskriver ritualer magt til at kunne ændre omstændigheder i verden. Mange handlinger afstedkommer først noget, når de akkompagneres af rituelle rammer hvor ord, sang, musik, tekst, røgelse og ikke mindst personer med religiøs status eksekverer den ellers neutrale handling. Når dronningen klipper en snor over ved en ny bro eller lader en flaske knuse mod et nyt skib, eller når en præst dypper vand på barnets hoved ved døbefonden, får de ellers ulogiske handlinger faktisk en virkelig effekt i den virkelige verden. Det gælder også, når shamanen dykker ned til underverden eller rejser til oververden; selv om vi andre måske ikke tror på det, får sådanne ritualer en fysisk eller mental effekt hos de troende.

Nye og uddøde ritualer

Ritualernes kraft til at forandre virkeligheden for de deltagende betyder, at det kan være meget svært at ændre deres indhold, selv om dette naturligvis forekommer. F.eks. kan salmerne, der synges rundt om juletræet eller ved begravelsen være forskellige og synges forskelligt, og bryllupsritualer kan ændre sig med geografien, og med tiden.

Den moderne tid har gjort sit til at skrælle nogle lag af - eller ligefrem fjerne flere ritualer, f.eks. i forbindelse med død og begravelse, hvor de færreste i dag våger sammen med den afdøde natten efter dødens indtræden, og hvor mange af de tidligere rituelle handlinger i hjemmet i dag varetages mere rationelt på sygehuset og af bedemanden.

Omvendt er også mange nye ritualer kommet til. Pilgrimsfærd er en religiøs praksis med mange ritualer, som de sidste år igen er blevet populær i den vestlige verden. Også skikke og ritualer i tilknytning til den amerikanske Halloween er kommet til, og nogle skoler med muslimske børn indfører muslimske højtider med dertil hørende ritualer.

Ritualers struktur

Nogle ritualer er tilbagevendende, mens andre kun udføres én gang. Nogle ritualer kredser om en enkelt person, mens andre er kollektiveog udføres af en hel gruppe. På tværs af tid og rum synes ritualer alligevel at have så karakteristiske fælles træk, at man kan tale om et universelt fænomen. Arnold van Genneps teorier om overgangsritualer er alment accepterede af de fleste religionsforskere, og Genneps beskrivelse af ritualets struktur kan også bruges til at beskrive andre typer af ritualer, som f.eks. årstidsritualer, renselsesritualer eller offerritualer.

Overgangsritualerne forekommer i de dele af livet, hvor en overgang fra én status til en anden skal markeres. Det kan være fra barn til voksen, fra ugift til gift, fra levende til død, fra lægperson til religiøs specialist, etc. Ritualerne følger typisk tre led; nemlig udskillelse, grænsetilstand og genoptagelse, og er med til både at skabe og at kommunikere kulturens værdier ved menneskets biologiske - og sociale overgange. Se også initiation.