Indføring

Fem ligheder mellem hinduisme og buddhisme

En gammel hinduistisk helligmand og en ung buddhistisk munk. Udenpå ser de vidt forskellige ud, men måske har de mere tilfælles end som så. Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix, Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom hinduismen og buddhismen er forskellige på afgørende punkter, så har de to verdensreligioner også en del fællestræk - herunder fælles begreber, ritualer og symbolik

Hinduismen er en mangfoldig religion, der samler over 300.000 forskellige guder. Buddhismen centrerer sig derimod om en enkelt skikkelse, Buddha, der snarere opfattes som et ekstraordinært menneske end en egentlig gud.

På trods af de åbenlyse forskelle mellem buddhisme og hinduisme, har de to religioner også væsentlige træk til fælles. Her er fem ligheder mellem buddhisme og hinduisme.

1. Geografi: Et fælles fødested
Både hinduismen og buddhismen har rødder i Indien, og derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de deler begreber, ritualer og symboler.

Hinduisme er egentlig en fællesbetegnelse for en række forskellige traditioner, som tager udgangspunkt i den vediske litteratur. De ældste tekster, de såkaldte vedaer, blev nedskrevet omkring 1200 f.Kr. Hinduismen har altså en lang og kompliceret udviklingshistorie, men sikkert er det, at religionen opstod i Indien, hvor langt de fleste hinduer også lever i dag.

Buddhismens opståen kan spores tilbage til Siddharta Gautama, også kendt som Buddha, der blev født i det nordøstlige Indien og prædikede sin lære i årene omkring 500 f.Kr. Siden bredte buddhismen sig til andre dele af Asien, herunder Kina, Japan og Thailand - men det hele startede altså i Indien.

2. Begreber: Karma og samsara
Da Buddha formulerede sin nye religion, byggede han videre på en del af grundtankerne fra den tidlige hinduisme. Derfor går mange af de samme begreber igen i begge religioner.

Helt centralt i både hinduismen og buddhismen er samsara, genfødslernes kredsløb. Samsara betegner livets cyklus fra fødsel til død til genfødsel. Begge religioner er enige om, at det er ens karma - det vil sige, hvordan man handler og lever - der har indflydelse på, hvad man genfødes som.

Det højeste mål er at bryde ud af den vedvarende cyklus af genfødsler gennem en højere erkendelse - det er de to religioner også enige om. De har dog forskellige ord for frigørelsen fra samsara: I hinduismen hedder den evige lykketilstand moksha, mens buddhismen kalder den nirvana. Det er omstridt, hvorvidt det blot er to navne for det samme, eller om der er tale om to forskellige religiøse ideer.

3. Ritualer: Meditation og mantra
Hvordan opnår man åndelig frigørelse? Hinduismen og buddhismen giver nogle af de samme svar på det spørgsmål.

Meditation dækker over et væld af teknikker med vidt forskellige mål - fra øget koncentrationsevne til dyb åndelig indsigt. I buddhisme er meditationen helt central. Det er nemlig gennem meditation, at man kan erkende selvets tomhed og dermed frigøre sig fra denne verden. Meditation spiller en mindre rolle i hinduismen, men er ikke desto mindre en udbredt praksis og foregår ofte i samspil med yoga.

Inden for både buddhistisk og hinduistisk meditation er det almindeligt, at man udsiger mantraer - hellige stavelser, ord eller sætninger - med henblik på at påkalde en guddom eller for at fokusere sindet.

Der findes talrige mantraer med hver deres betydning. Hinduer anser aum for at være den helligste stavelse på sanskrit, da den repræsenterer den universelle, skabende kraft brahman. Derfor kan man høre hinduer udsige mantraet aum under meditation eller i begyndelsen af bønner.

4. Symbolik: Hagekors, håndtegn og lovens hjul
Hinduisme og buddhisme har mange symboler tilfælles. Et eksempel er hagekorset, eller swastikaet, der har været et helligt symbol i både hinduismen og buddhismen, længe før nazisterne tilegnede sig det. I en indisk kontekst bliver symbolet blandt andet forbundet med lykke, livskraft og solen.

Et andet symbol, som går igen i begge religioner, er det såkaldte dharmachakra - lovens hjul. Symbolet, der forestiller et hjul, pryder både hinduistiske og buddhistiske templer og har et væld af forskellige betydninger. Det forbindes blandt andet med Buddhas lære og med den indiske solgud Surya.

En mudra er en form for håndtegn, der har mange forskellige formål. I traditionel indisk dans bruges mudraer til at formidle budskaber eller til at repræsentere dyr og guder, og i yoga bruges håndstillingerne blandt andet til at kanalisere kroppens energi. Buddha afbildes ofte med hænderne formet i en mudra, og det samme gør mange hinduistiske guder.

5. Etik: Må man spise kød?
Hverken hinduisme eller buddhisme har et entydigt forbud mod at spise kød, men vegetarianisme er alligevel et vigtigt tema i begge religioner. Det bunder i, at de to religioner har stærke traditioner for ikke-vold (ahimsa) - både overfor mennesker og dyr. Dræber man et dyr, risikerer man altså at pådrage sig dårlig karma.

I hinduismen bliver vegetarianisme imidlertid tolket mere som en anbefaling end et påbud, og i praksis afhænger hinduers madvaner af deres lokale kultur. Blandt nogle religiøse grupperinger i Indien er over halvdelen vegetarer, men samlet set er det kun omkring 30 procent af de indiske hinduer, der undlader at spise kød. Indien er dog stadig det land i verden med flest vegetarer per indbygger.

Buddhisters holdning til vegetarianisme afhænger både af deres trosretning, og hvor i verden de bor. Mange mahayanabuddhister mener, at Buddha tydeligt fordømte kødspisning, og i nyere tid har Dalai Lama, som er et religiøst overhoved inden for vajrayanabuddhismen, opfordret sine tilhængere til at spise vegetarisk. Ikke desto mindre er det ganske almindeligt for buddhister i alle afskygninger at spise kød.