Ligestilling, skole og blasfemi: Fem vigtige religionspolitiske debatter i 2017

Hvilke religionspolitiske debatter har været de mest fremtrædende i år, og hvad har de handlet om?

Det er sidst i december, og året går på hæld. 2017 har været et år, der i høj grad har været præget af stor debat om religion og religiøsitet i den politiske arena.

Nogle af de mest fremtrædende debatter har blandt andet handlet om, hvorvidt mænd og kvinder skal være lige i det danske trossamfund, og om, hvordan man bedst hjælper forfulgte religiøse minoriteter. Spørgsmål om, hvorvidt staten skal støtte muslimske friskoler, og om det er i orden af afbrænde Koranen, har også vakt kritiske stemmer til live. Og så er bølgerne gået højt over, hvorvidt man stadig må klæde sig ud som julemand og superhelt.

Herunder kan du se listen over fem af de mest omdiskuterede religionspolitiske debatter i 2017.

1: Trossamfundsloven

Den nye trossamfundslov blev færdigbehandlet og vedtaget af Folketinget den 7. december.

Hvad der særligt har delt vandene har været spørgsmålet om, hvorvidt der skulle inkluderes et ligestillingskrav i den nye lovgivning. Manu Sareen (ALT) mener, at det er ærgerligt, at kravet om ligestilling mellem kønnene er blevet sløjfet og anklager Mette Bock for at udelade kravet til fordel for det katolske trossamfund. Den katolske kirke i Danmark argumenterer selv imod kravet, fordi de mener, at det vil være at bestemme over kirkens indre anliggender, hvis de ikke må lade præsteskabet være forbeholdt mænd.

Frafaldet af ligestillingskravet i den nye trossamfundslov har dog sidenhen ledt samtlige medlemmer i det udvalg, der anerkender nye trossamfund, til at søge tilladelse til at fratræde deres stillinger i udvalget.

2: Maskeringsforbuddet

I begyndelsen af oktober måned i år erklærede et flertal i Folketinget et forbud mod maskering – bedre kendt som burkaforbuddet.

Det blev dog samtidig slået fast, at forbuddet ikke kommer til at gælde udklædningssammenhænge som jul og Halloween.

Institut for Menneskerettigheder vurderede, at maskeringsforbuddet ikke er et brud på de internationale menneskeretlige forpligtelser, men alligevel har forbuddet vakt stor politisk debat. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var enige om, at forbuddet skulle gennemtrumfes, men De Radikale var langt fra enige. Udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen var af den stærke overbevisning, at ligesom det ikke hjælper nogen at få påtvunget en bestemt påklædning, hjælper det heller ikke, hvis staten tvinger en bestemt beklædningsgenstand af nogen. Også Alternativet var imod forbuddet.

Religiøse stemmer rejste sig både for og imod. Nogle fremtrædende muslimer var fortalere for forbuddet, imens det fra andre muslimske organisationer lød, at forbuddet var nedværdigende, fordi både burka og niqab er etablerede elementer i den islamiske kulturarv.

3: Tiltag støtter religiøse minoriteter på flugt via finansloven

I august måned blev det fastlagt, at regeringen via den kommende finanslov skal afsætte to millioner kroner årligt til en særlig afdeling af Udenrigsministeriet, som skal have fokus på forfulgte religiøse minoriteter. Det sker efter en længerevarende kritik af, at regeringen ikke har ladet ord blive til konkrete handlinger til fordel for de mange mennesker verden over, der bliver forfulgt på grund af deres religiøse tilhørsforhold.

Flere talsmænd for religiøse interesseorganisationer var positivt indstillede overfor tiltaget, og mener at det er fremmende for tros- og religionsfriheden.

Selv efter vedtagelsen fik det nye fokus på forfulgte religiøse minoriteter dog stadig kritik for ikke at være offensivt nok, og det blev påpeget fra flere kanter, at initiativet endnu manglede håndfaste tiltage og konkret handling.

Desuden påpegede Danmission, at tiltaget kunne ende med at forværre tonen i islamdebatten - en kritik, der sendte Danmission ud i en shitstorm fra politisk og kirkelig side.

4: Økonomisk tilskud til muslimske friskoler

I juli måned var der stor debat i de danske medier om, hvorvidt staten skulle give tilskud til muslimske friskoler. Særligt var den muslimske Nord-Vest Privatskole i krydsilden, og den endte i september med at meddele sin lukning. Lukningen skyldtes, at skolen blev anklaget for at overtræde loven, hvorefter den fik frataget sit statslige tilskud.

Socialdemokratiet talte for en generel afskaffelse af statsligt tilskud til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. De blev bakket op af Dansk Folkeparti, Konservative og SF, mens udspillet blev kritiseret af Institut for Menneskerettigheder.

Senere på året kom yderligere fire islamiske friskoler og en efterskole i mediernes søgelys efter anklager om manglende ligestilling og tætte økonomiske forbindelser til udenlandske religiøse foreninger.

5: Afskaffelse af blasfemiparagraffen

Den 2. juni 2017 blev straffelovens §140, bedre kendt som blasfemiparagraffen, afskaffet. Det skete efter en nordjysk mand brændte Koranen i sin have, og efterfølgende blev tiltalt efter paragraffen – som den første i over 40 år og den fjerde nogensinde. Dette satte gang i en debat om, hvorvidt paragraffen endnu var nødvendig at have som en del af den danske lovgivning.

Anders Laugesen, der er vært på P1-programmet ”Mennesker og Tro”, argumenterede for, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen var et tegn på en bevægelse mod en ny demokratiforståelse, der fokuserer på flertallet fremfor at tage hensyn til minoriteter. Samtidig kritiserede flere religiøse repræsentanter, herunder biskop Henrik Stubkjær og imam Kassem Rachid, afskaffelsen af paragraffen, og det på trods af, at paragraffen ikke har været brugt i mange år. De argumenterede blandt andet for, at bevarelsen af paragraffen var et tegn på respekt for andre menneskers tro.