Disney genbruger Herakles uden antikkens nuancer

Her slås Herkules med den trehovede hund Kerberus, der vogter indgangen til Hades ved bredden af Styx. Stikket er af Carl Bertling fra år 1880. Foto: Erica Guilane-Nachez - Fotolia

Disneys Herkules har omtrent lige så meget til fælles med den græske superhelt fra mytologien som russisk salat har med Rusland

Efter at have tegnet og fortalt sin egen udgave af franske Victor Hugos gotiske klassiker "Klokkeren fra Notre Dame" vendte Walt Disney Studios i 1997 blikket mod Grækenland for at fortælle den klassiske superheltehistorie om Herakles.

Oldtidens superhelt fortolket af Disney
Disneys film Herkules omhandler den græske sagnhelts tilblivelse og hans kamp mod sin onde farbror Hades, der har skumle planer om at omstyrte Zeus og herske på Olympen – gudernes bolig.

Gør man sig imidlertid håb om at finde ovennævnte fortælling i de græske kilder, leder man desværre forgæves. Sagnhelten har, sammen med resten af karaktererne, fået en make-over så stor, at der kan sås tvivl, om de gamle guder ville kunne genkende sig selv i de tegnede streger.

Faktisk er det hurtigere at nævne de punkter, hvor film og mytologi stemmer overens. Det er rigtigt, at sagnhelten var romantisk involveret med Megara, hun var Herkules kone, og det er også rigtigt, at hans far var Zeus.

Læs ogsåNår Hollywood får fingre i hinduistiske guder og egyptiske dødebøger

Græsk, romersk – er der forskel?

”Hvad er et navn?” spurgte William Shakespeare os engang, og det kan være, at Disney har tænkt det samme. For allerede i titlen er den gal. Filmen tager udgangspunkt i myten om den muskelsvulmende græske sagnhelt. Men på græsk hedder han Herakles - ikke Herkules. Sidstnævnte er hans romerske navn. De andre karakterer i filmen har imidlertid græske navne. De romerske pendanter til eksempelvis Zeus og Hera er Jupiter og Juno. Fremadrettet er han derfor omtalt som Herakles.
 
På familiefronten har der også været omstrukturering. Det er rigtigt, at Hera er Zeus kone, men hun er ikke Herakles mor. Zeus er ikke altid lige tro, og Herakles er resultatet af hans sidespring med kongedatteren Alkmene. Zeus narrer hende til at gå i seng med sig ved at forklæde sig som hendes mand. Så trods Herakles betyder ”Heras fryd”, forholder det sig omvendt. Hera er voldsomt jaloux på Herakles på grund af Zeus utroskab. Hun forfølger ham og gør alt i sin magt for at gøre livet surt for ham. Inklusiv ved trolddom at gøre Herakles så vanvittig af raseri, at han slår sin kone, Megara, og børn ihjel - i nogle versioner af historien dræber han ikke Megara.

Læs også: 
Græsk mytologi for begyndere
 
Herakles bedrifter
De berømte 12 arbejder, som filmen viser i brudstykker, eksempelvis Herkules kamp mod den Nemæiske Løve og den Lernæiske Hydra - slangen med de mange hoveder - er ikke lejesvende sendt af Hades med henblik på at dræbe Herkules.

De 12 arbejder bliver i mytologien pålagt af Kong Eurystheus, som Herkules har taget arbejde hos for at sone drabet på sin familie. Eurystheus, som er fej og bange, pålægger Herakles disse tilsyneladende uløselige prøver for vise sin overlegenhed. Det lykkedes imidlertid ikke, da Herakles klarer alle opgaverne og som belønning opnår udødelighed.
 
Ydermere får Herakles ufortjent æren for at have besejret to af oldtidens mest kendte og frygtede monstre: Medusa og Minotaurus.
 
Medusas banemand er imidlertid den græske sagnhelt Perseus - Herakles halvbror, så det bliver i familien. Ved list lykkes det Perseus at dræbe monstret Medusa, der har slanger som hår, og et blik, der forvandler alle til sten. Han hugger hovedet af hende og bruger det derefter som våben - hovedet har bevaret evnen til at forstene folk med blikket. Senere overgiver han Medusas hoved til den græske gudinde Athene.
 
Monstret Minotauros, halvt mand og halvt tyr, der holder til i labyrinten på Kreta, bliver dræbt af Theseus. Det sker for at standse de menneskelige ofringer, som Kong Minos af Kreta kræver af athenerne som straf for, at de dræbte hans søn. Theseus får hjælp af Kong Minos datter der, i de fleste versioner af myten, giver ham en garnnøgle, så han kan finde ud af labyrinten igen.
 
Læs også: Quiz: Hvad ved du om de græske guder og helte?
 
Hades: Hersker over de døde
Portrættet af Hades, som den onde hersker over dødsriget, der nærer et usundt forhold til sin bror, har heller ikke meget tilfælles med guden af underverdenen fra den græske mytologi. Disneys Hades ligner mere den kristne djævel. Hades er en passiv, men retfærdig gud, hvis rolle er at opretholde balancen.
 
Som gud af dødsriget var Hades navn tabubelagt, hvilket gjorde, at han havde flere tilnavne eksempelvis Pluton ”den rige” en henvisning til, at ædelmetaller kom fra undergrunden. Det skyldtes imidlertid ikke, at Hades blev opfattet som ond, men at han var forbundet til døden.

Læs også:
 Torden og lynild: Fra Thordengud til tegneserie på det store lærred

Utroskab og børnemord: Ikke just Disney-materiale

Når det kommer til de græske myter, er det måske åbenlyst, hvorfor Disney har valgt at pynte på Herakles familiære forhold. Zeus sidespring og Herakles familietragedie er ikke et oplagt Disney-manuskript. Det kreative digteri skyldes derfor ikke manglende saft på det rå materiale, måske tværtimod. Så har bland-selv-posen-af-græsk-mytologi været mere spiselig for Disney.