Filosofi
1. Introduktion

'Filosofi' betyder kærlighed til viden. Dette siger ikke meget, og det er ikke let at give en definition på, hvad filosofi er.

De fleste nutidige tænkere benægter, at der kan gives en entydig definition, fordi filosofi snarere er en bestemt måde at tænke på end et felt, man kan studere.

Religion.dk forsøger her at give et overblik over filosofiens store skikkelser.

2. Filosofiens historie
Antikken

Traditionen for at filosofere kan spores tilbage til græske byer i Lilleasien mellem 600 og 700 år før Kristi fødsel. Her søgte naturtænkere som Thales, Heraklit og Pythagoras at finde ud af, hvad der var evigt i en verden, hvor alting syntes at forandre sig.

Traditionen for at filosofere rykkede hurtigt til Athen samtidigt med, at demokratiet opstod. Det var også her, at Sokrates (470-399) og Platon (427-347) oprettede deres akademi, der blev centrum for meget filosofi i perioden.

Det afgørende ved deres lære er, at det evige ikke er i vores verden men i en anden verden bagved vores egen. Denne bagvedliggende verden mente de var evig og pegede langt ud over (transcenderede) den verden, vi lever i. Senere kom Aristoteles (384-322) til. Han mente, at det evige er inde i os (immanens) i stedet for uden for os (transcendens).

Filosofferne Sokrates og Platon

Filosofferne Sokrates og Platon har begge sat store aftryk i den europæiske tænkning helt frem til i dag. Også inden for moral og etik har de to grækere haft afgørende betydning. Bliv klogere på filosofiens historie i denne sensommer med ny serie på religion.dk

Etikkens hovedpersoner

Alt om den græske filosof Platon (428-347 f.Kr.)

Platon er mest kendt for sine dialoger med filosoffen Sokrates som hovedperson. Måske fordi han spurgte og spurgte og ikke forsøgte sig med svar, står han stadig som en af den vestlige civilisations største tænkere

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.)

Aristoteles var en af antikkens store tænkere. Sammen med Platon regnes han blandt de mest indflydelsesrige filosoffer i europæisk idéhistorie

Quiz: Hvad ved du om Platon og Aristoteles?

Den klassiske græske filosofi er fundamentet for vores samfund og værdier i dag, men det er ikke nødvendigvis alle, der har et indgående kendskab til de store tænkere. Hvor godt kender du de to filosoffer?

Middelalderen

Der er ikke mange kendte filosoffer fra middelalderen sammenlignet med de andre perioder. Mest kendt er måske Thomas Aquinas (1225-1274).

Men middelalderfilosofiens afgørende bidrag til filosofihistorien er, at der her skete en sammensmeltning af den græske filosofi og kristendommen. Samtidig praktiserede stort set alle filosoffer deres tænkning inden for kirkens rammer.

Thomas Aquinas (cirka 1225-1274)

Thomas Aquinas' meninger om forholdet mellem den guddommelige åbenbaring og den menneskelige fornuft har fået indflydelse på videnskabens, filosofiens og kirkens historie

Moderniteten

Den mest afgørende filosof bag det moderne gennembrud var franskmanden René Descartes (1596-1650), der forsøgte at give fornuften så stor en rolle som muligt. Således mente han blandt andet at kunne bevise Guds eksistens udelukkende ved at tænke.

Selvom Descartes var meget vigtig på det europæiske kontinent, gik det i England i 1700- og 1800-tallet den stik modsatte retning. De fleste englændere mente ikke, at man kunne bevise noget som helst bare ved at sidde ved sit skrivebord og tænke. I stedet skulle man ud i verden og sanse, måle og beskrive. Dette er kendt som den engelske empirisme. En fortaler for den tilgang var skotten David Hume (1711-1776).

Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) mente, at den engelske empirisme ledte til en alt for skeptisk indstilling til spørgsmålene om, hvad der eksisterer, og hvad vi kan vide som mennesker.

Han tænkning fremstår i dag som en af de vigtigste bidrag til filosofihistorien og mundede ud i påstanden om, at vi ikke kan vide noget om, hvordan en ting er i sig selv. Det eneste, vi kan forholde os til, er hvordan vi oplever den. Mange ser dette som begyndelsen til Kontinentalfilosofien.

René Descartes (1596-1650)

Den franske filosof og matematiker Descartes begyndte med at tvivle på alt, men endte med at mene, at både Guds og sjælens eksistens kan bevises. I vor tid nyder han stadig stor respekt

David Hume (1711-1776)

David Hume mente, at man med god ret kunne betvivle omverdenens eksistens. Han havde en voldsom kritik af religionerne og skrev om etik og moral på en provokerende måde. Efter hans død er han blevet læst i vidt omfang

Immanuel Kant (1724-1804)

Kant, der selv var et troende menneske, mente, at det var umuligt at bevise Guds eksistens. Han ville finde moralske principper, der skulle gælde for alle mennesker og endte med en formulering, der minder om den gyldne regel

Op til i dag

Det 19. århundrede gik i høj grad med at fordøje Kants forfatterskab. Her har især Hegel (1770-1831) brugt enorm energi på at vise, hvor Kant gik galt og på at trække filosofien i en mere idealistisk retning.

I det 19. århundrede brød også eksistensfilosofien frem med kendte navne som Friedrich Nietzsche (1844-1900) og Søren Kierkegaard (1813-1855) i spidsen. Meget sigende for Kants og Hegels berømmelse er det, at Nietzsche betragtede Kant som sin hovedfjende, mens Kierkegaard mente, at Hegel var en farlig mand for filosofien.

Omkring år 1900 splittedes filosofien afgørende: På den ene side tyskeren Edmund Husserl, som grundlagde fænomenologien, der fik stor indflydelse på det europæiske fastland med tænkere som Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre som senere fortalere.

På den anden side tyskeren Gottlob Frege, der grundlagde den analytiske filosofi og prædikatslogikken, der blev afgørende for engelsk og amerikansk filosofi.

Hegel forsvarede kristendommen rationelt

Hegel er en af det 19. århundredes mest betydningsfulde filosoffer. I en urolig tid med forandring forsvarede Hegel kristendommens plads i samfundet ved at argumentere for, at religiøs og videnskabelig viden er to sider af samme sag

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Søren Kierkegaard hører til blandt de mest indflydelsesrige danske tænkere. Hans bøger spænder bredt lige fra det skønlitterære til teologiske, filosofiske og psykologiske tanker. Få det hurtige overblik her

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Nietzsche var en voldsom kritiker af alle sin samtids idealer. Han anså kristendommens lære om evig fortabelse for at være de svages forsøg på at tage hævn over de stærke og skrev om overmennesket, der skulle skabe sine egne værdier

Jean-Paul Sartre (1905-1980)

Sartre er en af de filosoffer, der har skrevet mest om de eksistentielle spørgsmål om livets mening, menneskets frihed og om at vælge i en verden, der ikke er til at forstå. Hans tanker har fået indflydelse både på filosoffer, teologer og skønlitterære forfattere

3. Etik

Begrebet etik kommer af det græske 'ethos', som betyder 'sædvane'.

Etik er den teoretiske disciplin, som beskæftiger sig med moral. Moral, som kommer af det latinske 'mores' ('skik' eller 'sædvane') og etik ses derfor ofte som synonymer.

De fleste filosoffer er enige om, at det kendetegnende ved mennesket er, at det ikke kan lade være med at forholde sig til sig selv. Derfor kan vi mennesker ikke lade være med at tage moralsk stilling til vores handlinger.

Hvad er dydsetik?

Dydsetik handler om at forene den rette handlen og det etisk forsvarlige med opnåelsen af den største lykke, det gode liv

Hvad er pligtetik?

Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud

Hvad er nytteetik?

Nytteetikken er et forsøg på at definere, hvad den gode handling er

Hvad er religiøs og verdslig etik?

Etik handler om, hvordan man behandler hinanden. Hvor den religiøse etik har sit udgangspunkt i det guddommelige, begrunder den verdslige etik sine standpunkter ud fra mennesket

Hvad er moral?

Forskningen i religion og moral er stadig mere præget af en naturvidenskabelig tilgang. Det giver nye vinkler på en århundreder gammel diskussion, men har også sine klare begrænsninger, mener teologer

4. Eksistensfilosofi

Eksistensfilosofi er overvejelser om. hvad det vil sige for et menneske at være til. Traditionelt er begrebet om eksistens en del af den klassiske metafysik, hvor eksistens betegner det at en ting er til, mens væsen er den anden del og betegner, hvad en ting er.

Eksistensfilosofien bruger begrebet 'eksistens' en smule anderledes, da der her udelukkende snakkes om menneskets eksistens.

Stort set alle eksistensfilosoffer er enige om, at det kendetegnende ved den menneskelige måde at være til på er, at vi kan forholde os til det, at vi er.

De er til gengæld rivende uenige om, hvilke konsekvenser det får for det enkelte menneske.

Hvad er eksistentialisme?

Eksistentialismen har en lang og levende historie. Men hvad bygger begrebet på?

Eksistentialismen af i dag

Jens Viggo Nielsen er hovedredaktør på antologien 'At Tænke Eksistensen', som udkom i 2009. Her undersøger en række artikler eksistentialismens rolle i dag. Religion.dk har snakket med Jens Viggo Nielsen

5. Teologi og filosofi

Forholdet mellem teologi og filosofi har altid været et tema for begge discipliner. Inden for metafysikken (lære om det, som er til) bliver teologien ofte endestationen, fordi det er den, som skal forklare, hvordan det blev til.

Også inden for eksistensfilosofien og etikken får teologien ofte noget at skulle have sagt, fordi mange mener, at man ikke kan have hverken etik eller meningsfuld væren uden Gud.

Augustin (354-430)

Augustin blev den vigtigste kirkefader i oldkirken, og hans betydning for kristendommen og hele den vestlige civilisation kan næppe overvurderes

Rudolf Karl Bultmann (1884-1976)

Beretningerne i Det Nye Testamente er ikke historisk korrekte, men de fortæller om nogle grundlæggende menneskelige livsvilkår, mente Bultmann. Med sin originale tankegang gjorde han på en ny måde Bibelen aktuel og blev en af 1900-tallets største teologer

Paul Ricoeur (1913-2005)

Mennesket orienterer sig i forhold til grænserne for sin egen erkendelse. Hvis filosofien derfor vil forstå mennesket bedre, må den udforske troens tekster, for det er her, tilværelsens grænser er udtrykt, mente filosoffen Paul Ricoeur

6. Vigtige danske filosoffer

Baggrund: Hvem var præsten N.F.S. Grundtvig?

Grundtvig er en af de personer, der har haft størst betydning for dansk kirkelig og national identitet, og han har skrevet flere salmer til Den Danske Salmebog end nogen anden. Men hvem var han egentlig? Læs om hans liv og virke her

Kierkegaard

Guide: 5 værker, der kan åbne Søren Kierkegaards tekster

Søren Kierkegaard er Danmarks store filosof, teolog og forfatter. Men hans tekster er svære at læse, hans tanker endnu sværere at gribe, og derfor giver studerende Geert Hvid Bertelsen her sit bud på fem bøger, der kan introducere dig til hans tekster

K. E. Løgstrup (1905-1981)

Knud Ejler Løgstrup er en af de fire store Aarhus-teologer og forfatter til værker som Den etiske fordring og Opgør med Kierkegaard. Hans værker om teologi, filosofi og etik har haft stor betydning både indenfor hans fagområder og i dansk kulturdebat

Johannes Sløk (1916-2001)

Johannes Sløk omtales ofte som en af de fire store Århus-teologer, men han var mere end det. Han var en af de største intellektuelle i sin generation og markerede sig inden for teologi, idéhistorie, litteratur, filosofi, oversættelse og ikke mindst som debattør

7. Mere om filosofi

Hvad ved filosoffer egentlig om kærlighed?

Først handlede den om at få og give, så om at elske Gud og senere om romantik, erotik og den eneste ene. I anledning af valentinsdag har Kristeligt Dagblad set nærmere på kærligheden gennem europæiske filosoffer og teologers øjne

10 filosofiske citater om Gud

Siden europæisk filosofis opståen har Gud haft mange navne blandt filosofferne. Gud er blandt andet blevet kaldt for ubegrænset frihed, den ubevægede bevæger, fornuftens grænse samt erklæret død. Her er en række filosofiske citater om Gud

8. Seneste

Hvem var filosoffen Pierre Bourdieu?

Inden for sociologien er en række vigtige begreber skabt af den franske filosof Pierre Bourdieu. Få en indføring i hans liv og få styr på hans tre vigtigste begreber her

Quiz: Hvad ved du om Platon og Aristoteles?

Den klassiske græske filosofi er fundamentet for vores samfund og værdier i dag, men det er ikke nødvendigvis alle, der har et indgående kendskab til de store tænkere. Hvor godt kender du de to filosoffer?

Historie

Oplysningstiden var et farvel til blind gudstro og et goddag til bøger

Under oplysningstiden i 1600- og 1700-tallet skete der en omvæltning fra religion til oplysning i Europa. Det var særligt den voksende skepsis og kritik af religionen samt voksende læsefærdigheder blandt befolkningen, der bidrog til udviklingen

Kierkegaard: Angst er et vilkår i alle menneskers liv

For Kierkegaard er angst en naturlig del af det at være menneske, og både sygdom og frihed kan findes i angsten. Men hvornår gør angst mennesket sygt, og hvornår sætter det mennesket fri?

Kierkegaard mente, at det er enhvers opgave at finde sin egen x-factor

I aften kan du se finalen i DR’s populære program "X Factor”, hvor finalisterne håber at kunne imponere med deres sangtalent og med den x-factor, dommerne leder efter. Også Kierkegaard ledte efter det særlige, der gør hvert menneske unikt

Filosofi

Filosoffen Schopenhauer ville forstå mennesket gennem krop og sanser

Én af 1800-tallets store tænkere, filosoffen Arthur Schopenhauer, fremhævede kroppen som et middel til erkendelse. Han mente, at Kant og andre tænkere fra oplysningstiden overså krop og sansning i deres søgen efter at forstå verden

Kierkegaard

Guide: 5 værker, der kan åbne Søren Kierkegaards tekster

Søren Kierkegaard er Danmarks store filosof, teolog og forfatter. Men hans tekster er svære at læse, hans tanker endnu sværere at gribe, og derfor giver studerende Geert Hvid Bertelsen her sit bud på fem bøger, der kan introducere dig til hans tekster

Oplysningstidens filosofi

Descartes trak sjælen ud af verden omkring os

Den franske filosof René Descartes kaldes ofte ’den moderne filosofis fader’. Lige siden han præsenterede sine radikale tanker i den tidlige oplysningstid, har han været en del af den filosofiske kanon. Få en kort introduktion til Descartes tænkning her

Se flere