Det er en opgave at blive sig selv

Den danske filosof Søren Kierkegaard sagde, at "menneske" ikke er noget, man er - det er derimod en opgave, man gennem hele livet søger efter en løsning på

Overalt i Søren Kierkegaards forfatterskab forsøger han at finde ud af hvem og hvad mennesket egentlig er. Hermed kommer vi til et centralt begreb for Kierkegaard (1813 – 1855), nemlig begrebet selv.

Kierkegaard - Selvet er frihed

Kierkegaard bruger forskellige beskrivelser af mennesket som selv: Mennesket skal være sig selv, eller mennesket skal være et selv, og vigtigt kan mennesket vælge sig selv og hermed blive sig selv.

Specielt i Sygdommen til Døden (1849) beskriver Kierkegaard, hvad et selv er, dog uden at selvet hermed indfanges i en formulering eller som en statisk substans. Kierkegaard siger, at selvet er et forhold eller en syntese af Uendelighed / Endelighed og det Timelige / det Evige og Mulighed / Nødvendighed.

Da disse forhold, i deres forholden sig til hinanden, ændrer sig gennem livet, er vi altid undervejs mod at blive et selv. Med andre ord er mennesket en sammensat størrelse, der altid har problemer med at finde den rette balance i selvet.

Kierkegaard siger , at ”Selvet er Frihed”, hvilket altså vil sige selvforholdet - dette at forholde sig til sig selv, er frihed. Med andre ord: Friheden betyder selvets mulighed for at handle, men ikke, at det hele tiden kan forme sig selv, som det vil.

Selvets frihed betyder, at selvet manifesterer sig i overensstemmelse med, hvad det er. En gængs opfattelse af frihed i dag siger, at friheden forøges med antallet af muligheder. Kierkegaard antager modsat, at frihed er det rette forhold mellem mulighed og nødvendighed. Og det har man, når man bliver sig selv og stemmer overens med sig selv.

Frihed bliver på denne måde at ville sig selv eller tage imod det selv, man er, med de forudsætninger, man har.

At vælge sig selv

Ud over at være et selv, beskriver Kierkegaard i Enten-Eller (1843) også det at vælge sig selv. For de fleste er et selv noget, man er, ikke noget man skal vælge, og det er svært at erkende, at man kan fremstå som noget andet end det, man egentlig er.

Fænomenet med at vælge sig selv har både et objektivt og et subjektivt aspekt. At være objektiv om sig selv er ikke altid enkelt. Evnen til at se sig selv som tredje person, se sig selv udefra, er derfor vigtigt for at erkende sine forpligtelser over for sine valg og sit selv.

Når mennesket ikke vil tage ansvar for den, det er, men hellere være en anden end sig selv, så fortvivler det. For Kierkegaard er denne fortvivlelse almen menneskelig, og det afspejler sig igen i hans dybdeborende analyser af de forskellige former for fortvivlelse.

Hvis man ikke tager sin historie og sine valg på sig, men tegner et lidt bedre selv – så vælger man ikke sig selv, men en anden, og så mister man sig selv. Et menneske, der træder i karakter, forholder sig objektivt til sig selv som den, man rent faktisk er, og ikke som den, man gerne ville ses som.

At vælge sig selv, er friheden til at blive i stedet for at være.