Kierkegaard mente, at det er enhvers opgave at finde sin egen x-factor

I aften kan du se finalen i DR’s populære program "X Factor”, hvor finalisterne håber at kunne imponere med deres sangtalent og med den x-factor, dommerne leder efter. Også Kierkegaard ledte efter det særlige, der gør hvert menneske unikt

Hvad vil det sige at have x-factor? Hver fredag siden nytår har DR’s populære underholdningsprogram ”X Factor” rullet over skærmen. I programmets tiende sæson er det de tre dommere Thomas Blachmann, Remee og Mette Lindberg, der afgør, om håbefulde danskere har talent og personlighed til at gå videre i konkurrencen om at blive Danmarks næste sangstjerne.

Ét af kravene for at gå til finalen er, at deltageren har den x-factor, som dommerne leder efter. Men hvad vil det sige? Er man enestående, fordi man ikke er som de andre, eller fordi man er sig selv, som der kun findes én af? Og kan man blive dette enestående og særlige jeg uden hjælp fra andre?

Ifølge Søren Kierkegaard er ethvert menneske noget særligt. Vi er dog ikke noget særligt, fordi vi skiller os ud fra mængden, men ganske enkelt fordi der kun er én af os. Vi er altså enestående i os selv og ikke fordi vi er anderledes end andre.

I dag bliver vi ofte mødt af kravet om, at vi skal være noget særligt og ’finde vores indre, ægte kerne’. Samtidig er det blevet en slags ideal, at vi skal være fri af andre mennesker, så vi kan finde vores indre jeg uden at andre forhindrer os i det. Vi skal altså både være enestående og samtidigt stå ene.

”Det er jo ethvert Menneskes Bestemmelse at blive fri, uafhængig, sig selv” skriver Kierkegaard om menneskets bestemmelse. Man skal altså søge at blive sig selv, så man ikke lever et liv, hvor man enten ikke udlever sit fulde potentiale eller lever et liv, som egentlig ikke er ens eget.

Men friheden ”at blive sig selv” kan vi ikke finde ved febrilsk selv at opdigte det særlige vi er. Med andre ord kan vi ikke selv afgøre, hvad vores x-factor er. At jagte noget, vi ville ønske vi var, men i virkeligheden ikke er, vil være det modsatte af at blive fri. I stedet vil det lure os ind i et selvbedrag. Måske er det en grund til, at håbefulde deltagere melder sig til programmet, selvom de ikke kan synge? Det kan lede os på afveje, hvis vi opdigter vores egen x-factor. 

At blive sig selv handler altså for Kierkegaard om at blive bevidst om sig selv og sin egen x-factor. Men hvor DR’s program er en konkurrence, hvor deltagerne skal bevise, at de har ”mest” x-factor, vil Kierkegaard hævde, at x-factor ikke handler om at sammenligne sig med andre. Tværtimod handler x-factor om at blive bevidst om, at man er særlig i kraft af sig selv. 

”At staae ene – ved en Andens Hjælp” er ifølge Kierkegaard et ideal, mennesket skal forsøge at leve op til. Han skrev, at ”det Høieste, det ene Menneske kan gjøre for det andet, er at gjøre ham fri, hjælpe ham til at staae ene”. Vi kan altså kun blive fri af andre ved hjælp fra andre. Hvis vi ser på programmet ”X Factor” kan vi se, at deltagerne netop bliver dygtigere og kan udfolde deres sande talent med dommernes hjælp. Dommerne fungerer som en slags mentor for deltagerne, og i ugens løb får deltagerne hjælp af deres mentor.

Dommerne bliver altså den ”Andens Hjælp”, der gør deltagerne i stand til at kunne ”staae ene” på scenen om fredagen.

For at kunne finde vores x-factor skal vi forsøge at gøre os fri af andre, så vi ikke hele tiden sammenligner os med dem. Men samtidig er det også ved andres hjælp, at vi kan finde og udfolde det særlige, vi er.