Hvem bruger folkekirken?

Cirka 40 procent af alle bryllupper finder sted i en kirke, mens 60 procent er borgerlige vielser, som sker på det lokale rådhus eller kommunekontor, skriver Karen Marie Leth-Nissen, cand.theol., ph.d. og postdoc på Teologisk Fakultet. Billede af Roskilde Domkirke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvor mange medlemmer er der i folkekirken, og hvordan fordeler antallet af medlemmer sig landet over? Få et overblik her

Folkekirken bygger på, at man er formelt medlem af den. Man bliver medlem, når man bliver døbt, hvilket for de flestes vedkommende sker inden man er fyldt et år. Når man er medlem af folkekirken, bliver man opkrævet kirkeskat sammen med sin indkomstskat.

Sammenlignet med andre nationalkirker har folkekirken en høj medlemsprocent. Den danske befolkning bestod i 2018 af 5,81 millioner mennesker og er vokset med 6 procent siden 2008, hvor antallet var 5,47 millioner.

Af de 5,81 millioner er 4,34 millioner medlemmer af folkekirken. Det svarer til 74,8 procent. Medlemsprocenten i hele befolkningen er siden 2008 faldet fra 82,2 procent Mens befolkningen vokser, falder antallet af medlemmer af folkekirken altså.

Land og by
Det er hovedsagelig forskellen på land og by, der gør udslaget for, hvor mange indbyggere der er medlem af folkekirken. Ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan kommuner opdeles i fire typer: 30 landkommuner, 16 yderkommuner, 17 mellemkommuner og 35 bykommuner.

Et gennemsnit af, hvor mange medlemmer der er af folkekirken i disse fire typer kommuner, viser tydeligt, at bykommuner er i en kategori for sig selv.

Bykommuners medlemskabsprocent er faldet fra 73,4 procent i 2011 til 68,1 procent i 2018. De andre typer kommuners medlemskabsprocent er i gennemsnit mellem 79 og 84 procent.

Der er flest medlemmer i de såkaldte mellemkommuner, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor i byer med over 3.000 indbyggere og har mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.

Der er forskellige forklaringer bag disse forskelle. For eksempel er der en tendens til, at indbyggere med anden etnisk herkomst oftere bor i de store byområder. Denne gruppe af befolkningen er mindre tilbøjelig til at være medlem af folkekirken. I de store byer bor der også mange studerende, som er en af de befolkningsgrupper, der har lavest medlemsprocent af folkekirken.

Er folkekirken mest for personer med dansk oprindelse?
Personer med dansk oprindelse er mere tilbøjelige end andre til at være medlem af folkekirken.

Udviklingen af medlemskab af folkekirken de sidste 10 år viser, at medlemsprocenten for personer med dansk oprindelse var 85,6 procent i 2018, mens den i 2008 var på 89 procent. Selvom det er mere sandsynligt, at personer med dansk oprindelse er medlem af folkekirken, så sker der også langsomt forandringer i denne del af befolkningen.

Hvordan bruger den danske befolkning folkekirken?
I dag bliver 60 procent af alle børn døbt. De fleste bliver døbt som små, mens de er under et år gamle.

Mange unge mennesker vælger at blive konfirmeret, mens de går i 7. eller 8. klasse. Konfirmationsprocenten har gennem de sidste ti år ligget stabilt omkring de 70 procent med store forskelle mellem de større byområder og resten af Danmark.

Således valgte 83 procent af de unge i Aalborgområdet at blive konfirmeret i 2017. I København blev kun 41 procent af de unge konfirmeret samme år. En af forklaringerne kan igen være, at befolkningssammensætningen er anderledes i Københavnsområdet, med flere indbyggere med anden oprindelse end dansk.

Omkring 40 procent af alle bryllupper finder sted i en kirke, mens 60 procent er borgerlige vielser, som sker på det lokale rådhus eller kommunekontor.

Den danske befolkning bruger mest folkekirken til begravelser og bisættelser. Mere end 80 procent af befolkningen bliver begravet fra en folkekirke, mens cirka 1,5 procent bliver begravet fra en frikirke eller et andet trossamfund.

Andelen af danskere, som ikke har en præst eller lignende med til begravelsen, er stigende. I 2007 var det 9 procent, som ikke havde det. I 2017 var det næsten 15 procent, som holdt begravelse uden en præst.

De fleste danskere har kontakt med folkekirken i forbindelse med barnedåb eller begravelse. En YouGov-undersøgelse i 2016 viste, at 32 procent af hele befolkningen - medlemmer som ikke-medlemmer - havde deltaget i en barnedåb i folkekirken i løbet af det seneste år. Samtidig havde 45 procent været til en begravelse i enten folkekirken eller en anden kirke.

Folkekirkens fløje
Den danske lovgivning giver folkekirkens medlemmer frihed til at vælge, hvilket sogn de vil tilhøre gennem loven om sognebåndsløsning. Medlemmerne har samtidig også frihed til at danne valgmenigheder inden for folkekirken.

I folkekirken har der gennem tiden været forskellige toneangivende fløje. Indre Mission, Grundtvigianerne og Tidehverv er i dag de mest markante, når man måler mere på deltagelse i den kirkelige debat end i antal medlemmer.

Tidehverv identificerer sig som et debatforum omkring bladet Tidehverv samt et sommermøde og kan ikke tælles i mandtal.

Indre Mission skriver på deres hjemmeside, at de har cirka 300 fællesskaber landet over, som danner grundlag for det lokale arbejde.

Der findes cirka 65 grundtvigske medlemskredse fordelt over hele Danmark, heraf en del valgmenigheder i folkekirken.

De fleste sogne arbejder ikke ud fra en særlig retning, men ud fra hvad der er brug for lokalt. Det er de lokale demokratisk valgte menighedsråd og præsterne, som har ansvar for at sikre liv og vækst i det kirkelige arbejde.

Figur 1: Medlemskab af folkekirken, fordelt efter kommunetype. Foto: Data fra Danmarks Statistik KM6 2011-2018.
Figur 2: Medlemsprocent blandt personer med dansk oprindelse. Foto: Data fra Danmarks Statistik KMSTA002 2008-2018.
Figur 3: Begravelser og bisættelser i Danmark. Foto: Data fra Danmarks Statistik KM44 2007-2017. DST’s tal stammer fra Kirkeministeriet, og stemmer ikke helt overens med andre af DST’s tal, hvorfor ikke alle år giver 100%.