Bør skolefaget kristendomskundskab skifte navn til religion?
Kirkeordførere fra blå blok mener, at kristendomskundskab skal beholde sit navn, mens kirkeordførere fra rød blok kan se fordele, hvis skolefaget skifter navn
Kirkeordførere fra Enhedslisten og Radikale Venstre ønsker, at skolefaget kristendomskundskab får nyt navn.
Ifølge en spørgeskema-undersøgelse, kristendom.dk har foretaget blandt kirkeordførere hos alle opstillede partier, kan også både Socialdemokratiets og SF's kirkeordførere se fordele i et navneskifte, selvom de svarer "ved ikke" på det direkte spørgsmål om, hvorvidt faget bør skifte navn.
På den anden side er kirkeordførere for de partier, der normalt tæller under blå blok, godt tilfredse med navnet kristendomskundskab.
Kristendomskundskab betyder ifølge undervisningsministeriets hjemmeside, at folkeskolens elever får undervisning i ”viden om religion," "livsfilosofi og etik," "bibelske fortællinger," "kristendom," "ikke-kristne religioner" og "andre livsopfattelser.”
Hvor meget henholdsvis kristendom og andre religioner bør fylde i fagets navn og indhold har vakt debat i løbet af de seneste år. Tilbage i 2011 lød det fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i Kristeligt Dagblad, at "det er vigtigt, at faget kommer til at hedde religion". Men faget har altså beholdt sit navn.
Desværre, hvis man spørger Marlene Borst Hansen og Jørgen Arbo-Bæhr, kirkeordfører for henholdsvis Radikale Venstre og Enhdslisten. For fagets navn bør signalere, at der også undervises i andre religioner og livsholdninger end den kristne:
"Min holdning er, at selvom viden om kristendom skal fylde mest, så bør faget skifte navn," skriver Marlene Borst Hansen i en uddybning af sit "ja" til et nyt navn. Hun foreslår religion, religionsoplysning eller livsoplysning som alternativer.
Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten er enig, og også Pernille Vigsø Bagge fra SF ser fordele i et nyt navn. Hun svarer, at hun ikke ved, om faget bør skifte navn, men har alligevel forslag til alternative navne:
"Faget kunne passende hedde enten "Religion eller "KLM: Kristendom, livsoplysning og medborgerskab," foreslår hun.
Men at skifte navn på faget falder både Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og De Konservatives kirkeordførere for brystet.
"Så længe omkring 80 % af danskerne er medlemmer af folkekirken, er det en fin betegnelse," skriver Mette Bock (LA) om navnet kristendomskundskab.
Kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti, Charlotte Dyremose, holder også på betegnelsen:
"Vi konservative mener, at det giver god mening, at fagets primære fokus og dermed også navn fortsat er kristendom. Danmark er bygget på kristne værdier. Det har man brug for at kende til, uanset hvad ens egen religiøse baggrund er," skriver hun og ligger dermed helt på linje med Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen.
Charlotte Dyremose mener desuden ikke, at børn bør kunne fritages fra undervisningen, som de kan i dag:
"Vi konservative mener, at faget skal være obligatorisk, da det er et kundskabsfag. De børn, der fritages, går derfor glip af nyttig viden om det samfund, de skal leve i," skriver hun som uddybning til sit "nej" til, at faget skal skifte navn.
Det er både Pernille Vigsø Bagge og Marlene Borst Hansen enige i:
"Jeg er selv folkeskolelærer og elsker at undervise i netop kristendomskundskab, men jeg synes, det er meget problematisk, at så vigtigt et fag ikke er obligatorisk i skolen. Den mellemfolkelige forståelse for livsholdninger er så væsentlig for, at vi kan leve sammen," lyder det fra Marlene Borst Hansen.
Overblik: Det mener partiernes kirkeordførere om faget kristendomskundskab
Partiernes kirkeordførere har svaret på følgende spørgsmål:
Bør faget efter din vurdering vedblive at hedde kristendomskundskab?
Se her, hvad partiernes kirkeordførere svarede på spørgsmålet
