Interview

Forsker: Derfor er det problematisk at bruge udtrykket ’spirit animal’

Oliemaleriet af Karl Bodmer forestiller et møde ved Fort Clark mellem rejsende til Nordamerika og de indfødte indianere. Maleriet er fra 1843. Foto: Karl Bodmer /Wikiarts

Rihanna blev for nyligt kritiseret af sine følgere for at have brugt ordet ’spirit animal’ om sin kreative direktør Parris Goebel. Hun undskyldte efterfølgende, men reaktionerne er et eksempel på en mangeårig kamp, hvor indfødte indianske folk i USA har krævet retten til at definere deres egen kultur

Quizzer med titler som ”Hvad er dit spirit animal?”, backpackere på ayahuasca-retræte og den populære Disney-film "Pocahontas" er alle eksempler på, at den traditionsrige kultur hos oprindelige folk i Nordamerika fortolkes og forherliges af underholdningsbranchen.

For de indfødte befolkninger i USA kan den slags kulturel appropriation virke stødende, hvilket blev tydeligt, da sangerinden Rihannas i et Instagram-opslag for nylig brugte ordet ’spirit animal’ om sin kreative direktør Parris Goebel. Det høstede flere negative reaktioner fra følgere, der ikke mente, at det var passende af hende at bruge begrebet, eftersom hun ikke selv tilhører den oprindelige befolkning i USA.

Kulturel appropriation er en konsekvens af koloniseringen

Ifølge Ella Paldam, der er postdoc ved CoC Playful Minds & Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, stammer problemstillingen helt tilbage fra koloniseringen:

”Da europæerne koloniserede Nordamerika, havde det enorme konsekvenser for den oprindelige befolkning. Mange af befolkningsgrupperne blev minimeret på grund af epidemier, krigshandlinger og politisk diskrimination, og dermed forsvandt mange af de indfødte traditioner,” fortæller hun.

For mange af de nulevende oprindelige befolkningsgrupper i USA er arven fra koloniseringen i høj grad præsent, eftersom de stadig kæmper for at genoprette de traditioner, der gik tabt som følge af europæernes kolonisering af Nordamerika i 1500-tallet.

”Indianerne arbejder på at genvinde retten til at definere deres egen kultur og indholdet af den, men det er enormt svært, fordi de indianske befolkninger er marginaliseret politisk og socialt. Der er generelt stor fattigdom, høj arbejdsløshed, problemer med alkoholisme og udbredte sundhedsproblemer i den indianske befolkning,” forklarer Ella Paldam.

På den måde bremses drømmen om at genvinde sin egen kultur af, at mange indfødte amerikanere er dårligere stillet socialt og økonomisk end majoriteten. Den herskende ulighed, som er en konsekvens af kolonitiden, bliver ifølge Ella Paldam ekstra tydelig, når indiansk kultur inddrages i populærkulturen:

”Forestil dig en 10-årig pige ude på reservatet et sted, hvor arbejdsløsheden er 80%, forældrene kun har gået få år i skole, moren har angst og diabetes og faren har problemer med alkohol. Så kommer hun hen på en skole, hvor hun møder sine ikke-indianske jævnaldrende, der har set "Pocahontas". Hvordan skal hun så forholde sig til sin egen virkelighed?”

Selvom en Disney-film for nogen kan virke harmløs, kan den altså virke fremmedgørende og marginaliserende på dem, hvis kultur forherliges. Rihannas brug af udtrykket ’spirit animal’ taler altså ind i et aktuelt ulighedsproblem, der ifølge Ella Paldam har betydning for børn af indfødte amerikaneres uddannelses- og fremtidsmuligheder.

”Det er den store uretfærdighed, som er en del af årsagen til, at de her problemstillinger vækker en eksplosiv vrede, som det er svært at bygge en bro henover. Det handler om menneskers liv – og om det liv, de kan give deres børn”.

Ved overgangen fra afkoloniseringen til postkolonialismen blev det i 1970’erne besluttet fra politisk hånd, at de oprindelige folks kultur ikke længere skulle afvikles, men at disse befolkningsgrupper i stedet skulle have selvbestemmelse over deres egen kultur:

”Alle aspekter af samfundet har ændret sig fundamentalt med koloniseringen, og derfor er de traditionelle systemer ikke længere meningsfulde. Livsomstændighederne har forandret sig fuldstændig i forhold til det prækoloniale, så de indfødte befolkninger er i gang med en proces, hvor traditionerne omfortolkes og omformes, så de svarer til tiden nu,” forklarer Ella Paldam.

New Age-bevægelsen forherliger oprindelige folks kultur

Drømmefangere, fjer, krystaller, røgelse, trommeritualer, ånderejser og den hallucinogene plantedrik ayahuasca er alle kulturelle artefakter, der stammer fra oprindelige folks kultur, men er blevet optaget af New Age-bevægelsen.

”Overalt i New Age-bevægelsen ser man indianske kulturelementer, der er blevet indoptaget og omfortolket til at have en anden betydning, fordi de ikke er meningsfulde i den samfundskontekst, de bliver brugt i nu, i forhold til den samfundskontekst, de oprinder ud af,” fortæller Ella Paldam.

New Age-bevægelsen stammer fra 60’erne og 70’ernes hippiebevægelse, som var nogen af de første, der anvendte oprindelige folks kulturelementer i en ny samfundskontekst. Selvom hippiebevægelsen og New Age-bevægelsen umiddelbart har ladet sig inspirere af oprindelig nordamerikansk kultur af nysgerrighed, bliver brugen ifølge Ella Paldam problematisk ved, at de forherliger frem for at forsøge at forstå kulturen:

”I den modkultur bruger man indianske traditioner som filosofisk-eksistentielt forbillede, hvormed man ophøjer og forherliger kulturerne. Problemet er, at man i forherligelsen bruger kulturerne som selvrealiseringsværktøj snarere end at søge at forstå dem fra kulturbærernes perspektiv”.

Et andet problem ligger i den ulighed, der er mellem de oprindelige og de nye brugere af den indianske kultur. En stor del af de indfødte amerikanere nyder nemlig ikke de samme privilegier, som New Age-bevægelsens medlemmer, forklarer Ella Paldam:

”New Age-bevægelsen er en del af den hvide middelklasse, og de har en helt anden adgang til samfundets ressourcer. Der er en afgrund imellem de to ’gruppers’ livsomstændigheder”.

Med New Age-bevægelsens forherligelse af den indianske kultur forstørres denne afgrund, og i takt med at New Age-bevægelsens fortolkning af de indianske kultur vinder popularitet, mister den oprindelige befolkning taletid i kampen for at definere sin kultur:

”For de indianske folk giver de indfødte traditioner en mulighed for at skabe en positiv selvforståelse, som kan være med til at forbedrede livsvilkårene for de næste generationer. Derfor bliver de så oprørte, når den hvide middelklasses forherligede billede af kulturen træder i stedet for den, som afspejler deres virkelighed i kølvandet på voldsomme kolonihistorier”.

”Man gør jo bare som man er opdraget til”

Selvom Ella Paldam forstår de kritiske røster, der opstod i kølvandet på Rihannas Instagram-opslag, forstår hun også godt, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man kan sige uden at støde andre.

”Man gør jo bare, som man er opdraget til, og så kommer der pludselig nogen og siger ’hov, stop lige med det, det er jo ikke rart for mig’. Så er det, at det bliver enormt dyrt for dem, som ikke har problemet, at skulle ændre deres vaner. Det er jo tungt at ændre sine vaner, og selvom man prøver, bliver man måske alligevel skældt ud og får at vide, at det er ikke godt nok”.

Hun oplever dog, at problemer med kulturel appropriation oftest ikke opstår på grund af de ord, der bliver brugt, men på grund af den sammenhæng, de bliver brugt i.

”Det er min oplevelse, at der er mange på alle sider af diskussionen, der føler, at ordene i virkeligheden ikke er det, som er problematisk. Altså at de specifikke ord, vi bruger, ikke er vigtige, men den måde, vi bruger dem på. ”

Derfor mener hun heller ikke, at der er ord og begreber, vi helt skal holde op med at anvende, bare fordi de oprinder fra en anden kultur. At tage hensyn er nemlig ikke det samme som at tage mundkurv på. I stedet bør man, ifølge Ella Paldam, lægge berøringsangsten væk og lytte til hinanden.

”Problemet med debatten er, at den tit bliver til en skyttegravskrig. Der er enormt stor berøringsangst og alligevel er der nogen, der kræver retten til at sige, hvad de vil. Det kommer til at stå i vejen for, at man lytter til hinanden, ” siger hun.

Det samme mener hun, Rihanna burde have gjort, da hun blev gjort opmærksom på, at hendes brug af udtrykket ’spirit animal’ ramte ned i en større problematik om, hvem der har råderetten over den oprindelige nordamerikanske kultur:

”Rihanna reagerer ved at lægge sig fladt ned og sige undskyld. Det er selvfølgelig respektfuldt, men måske ville det være endnu mere respektfuldt, hvis hun sagde ’hov, det var ikke min intention’ og så forsøgte at etablere et sted, hvor indholdet af problemet kunne udfoldes. ”