Forsker: Kristendomskundskab bør erstattes med et bredt religionsfag
Kristendommen fylder for meget i folkeskolens religionsundervisning, mener Karna Kjeldsen, ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. Hun argumenterer i stedet for et bredt religionsfag funderet i religionsvidenskaben
Siden 1975 har folkeskolens religionsundervisning heddet “kristendomskundskab”, og som navnet antyder, er der tale om et kundskabsfag – ikke en forkyndelse af den kristne tro.
Men det er en sandhed med modifikationer, hvis man spørger Karna Kjeldsen, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon og ph.d. i religionsstudier. Hun mener nemlig, at kristendommen har en særlig status i fagets rammer.
“Mens eleverne kun skal lære om andre religioner, så skal de også lære af kristne forestillinger. Så det er ikke kun en religionsvidenskabelig kundskabs-tilgang, der gør sig gældende, når det handler om kristendom,” siger hun.
Ifølge Karna Kjeldsen er det ikke bare et spørgsmål om, at kristendommen fylder mere i undervisningen end andre religioner – det mener hun, at der er gode historiske grunde til. Problemet er snarere, at kristendommen får en særlig betydning for elevernes dannelse og eksistentielle udvikling.
“Det er populært at have en livsfilosofisk tilgang til kristendomsfaget, hvor man tager udgangspunkt i børnenes eksistentielle spørgsmål og forsøger at bidrage til deres eksistentielle dannelse. Men når kristendom og bibelske fortællinger er det primære indhold indtil de ældste klassetrin, så bliver det hovedsageligt kristne forestillinger, eleverne får deres dannelse fra,” forklarer hun.
Selvom hun understreger, at fagets indhold kan variere fra skole til skole og fra lærer til lærer, så mener religionsforskeren alligevel, at både læseplan, vejledning og læremidler giver kristendommen særstatus i forhold til andre religioner:
“For eksempel står der i den gældende læseplan, at de bibelske fortællinger rummer et livssyn, som giver eleverne mulighed for at forstå kærlighed, ondskab, fortvivlelse og håb – altså almenmenneskelige begreber – hvorimod de begreber, der knyttes til andre religioner, er praksisorienterede begreber som bøn, ofring og helligsteder.”
Vejen til et bredt religionsfag
Men hvorfor er det et problem, at børnene får det kristne livssyn ind under huden? Giver det ikke god mening, når nu kristendommen fylder så meget i dansk kultur, som den gør? Den tankegang går Karna Kjeldsen ikke med på:
“Danmark er ikke kun formet af kristne værdier, og desuden bør fagene i skolen forholde sig kritisk til alle diskurser om værdier. Det er lidt som om, man gerne vil fastholde en ulige magtfordeling med henvisning til, at sådan har det altid været. Det har også en ekskluderende signalværdi, når kristendommen konstant hævdes at være uløseligt forbundet med danske værdier, for hvordan skal man opfatte det, hvis man ikke er kristen? Eller hvis man ikke er født i Danmark? Eller hvis man ikke ønsker, at Danmark skal være et kristent land?”
Religionsforskeren så hellere, at man fik et bredt religionsfag, der baserer sig på videnskabelige teorier, og som træner elevernes analytiske evner. Og der er flere gode eksempler at trække på.
“Man kan skue mod det svenske religionsfag eller mod gymnasiefaget, der fungerer på bedste vis og baserer sig på en religionsvidenskabelig tilgang. Jeg mener også, at man kan finde inspiration, hvis man ser på historiefaget i folkeskolen, hvor der er lagt meget vægt på, at eleverne – også i de små klasser – kan forholde sig fagligt til kilder og historiebrug,” siger hun.
Hun er dog i tvivl om, hvor realistisk det er, at der kommer et nyt religionsfag. Det kræver nemlig en ændring af folkeskoleloven:
“Der er bare stor politisk bevågenhed på faget, og hver gang man har forsøgt at ændre fagets rammer, så medfører det en større værdipolitisk debat. Så spørgsmålet er: orker regeringen og politikerne at tage den debat?”